En ny verdensorden med kraftige kunstige intelligenser En chatbot er et stykke kunstig intelligens-software, som vi mennesker kan interagere med på samme måde, som vi skriver med vores venner på SMS, Messenger eller WhatsApp. Den nyeste version af OpenAI’s kunstige intelligens ChatGPT er en chatbot baseret på et neuralt netværk, som er trænet på hele internettet. Det neurale netværk er næsten på størrelse med en menneskehjerne i kompleksitet. Kombinationen af at have læst igennem hele internettet og være på størrelse med en menneskehjerne giver os en chatbot med en hidtil uset kraft og “intelligens”. For første gang siden 1990erne begynder “emergens” igen at være et ofte brugt ord om neurale netværk, hvor vi igen diskuterer muligheden for, at der i store neurale netværk kan opstå evner, som den kunstige intelligens ikke specifikt er trænet til, og som måske endda overrasker skaberne af den. Det kunne være sådan noget som evnen til sætte sig i andres sted, en af fundamenterne for menneskelig social intelligens. Men hvor intelligent er ChatGPT og lignende store sprogmodeller egentlig? Og har de ægte social intelligens? Hvor ligger deres styrker og svagheder? Er vi på vej til en ny verdensorden, hvor chatbots som ChatGPT bliver vores foretrukne samtalepartner? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at chatbots som ChatGPT er et nybrud i forhold til hvordan vi mennesker interagerer med maskiner. Men de kommer også med deres eget sæt af svagheder, eksempelvis, at de kan have en lidt lemfældig omgang med sandheden. Kan vi stole på den? Ender den måske med at reproducere menneskelige fordomme i kraft af de fordomme vi selv — eksplicit eller implicit -- har udtrykt i de tekster, som den kunstige intelligens er trænet på? Thomas Bolander er professor i kunstig intelligens og vil i dette foredrag først tage deltagerne med på en hurtig tidsrejse igennem den historiske udvikling af chatbots, og dernæst tale om teknologien bag de nye moderne chatbots, som f.eks. ChatGPT. Herudover drøftes styrkerne og svaghederne i teknologien, og ikke mindst de etiske og samfundsmæssige perspektiver. For hvor er vi egentlig på vej hen med denne teknologi, og hvor er det egentlig vi ønsker at være på vej hen, ved at udvikle denne form for kunstig intelligens?

Kunstig intelligens har potentiale til at overtage en lang række rutineprægede opgaver og gøre livet lettere og mere behageligt for os mennesker – på samme måde som eksempelvis allerede opvaskemaskiner og biler har gjort det. Men kunstig intelligens er noget meget mere generelt end bare en opvaskemaskine eller en bil. Det handler om generelle teknikker til at simulere aspekter af menneskelig kognition, og har dermed potentielt en enorm rækkevidde. Det skulle i princippet kunne gøre vores liv endnu lettere og mere behagelige, men der er også en lang række udfordringer. Der er både rent tekniske udfordringer med overhovedet at få kunstig intelligens til at opføre sig, som vi ønsker det, men også udfordringer omkring indvirkningen af kunstig intelligens på fremtidens samfund og jobmarked. Bliver vi mennesker overflødige? Hvordan bliver kvaliteten af problemløsningen, hvis det er kunstig intelligens, der står bag roret? Kan vi forstå den kunstige intelligens’ beslutninger, kan vi kommunikere med kunstig intelligens? Hvad skal vi mennesker lave, hvis kunstig intelligens kan overtage en lang række af vores opgaver? Er der stadig noget, som vi mennesker er unikt bedre til end maskinerne? For at forstå kunstig intelligens og dens potentielle indvirkning på fremtidens samfund og kompetencer er det nødvendigt at dykke lidt dybere ned i, hvad teknologien egentlig består af, og på hvilke måder den efterligner (eller ikke klarer at efterligne) menneskelig intelligens.

I Thomas Bolanders forskning er han især optaget af, hvordan vi gør fremtidens computere, smartphones og robotter socialt intelligente, så det ikke kun altid er os mennesker, som skal prøve at forstå, hvordan maskinerne tænker, men de også kan begynde at forstå lidt af, hvordan vi tænker. Kunstig intelligens handler ikke kun om at lave maskiner, der kan træffe de rigtige beslutninger, de bliver også nødt til at kunne forklare og kommunikere deres beslutninger og ræsonnementerne bag dem til os mennesker. Og intelligens – hvad enten den er naturlig eller kunstig – handler ikke kun om at gøre, hvad I bliver bedt om, men også proaktivt at tilbyde hjælp og foreslå alternative løsninger. Sådanne evner er hos os mennesker dybt forankret i den sociale intelligens: evnen til at forstå andre og den sociale kontekst effektivt og dermed blive i stand til at interagere succesfuldt med andre. I Thomas Bolanders forskning prøver han at give computere og robotter et niveau af social intelligens, som giver dem tilsvarende evner. Det er dog ikke helt ligetil. Social intelligens bliver ofte angivet som værende blandt de 3 vanskeligste menneskelige evner at efterligne med kunstig intelligens. Selv små børn har i nogle situationer sociale evner, som stadig er en stor udfordring at efterligne på robotter. I dette foredrag vil Thomas Bolander pege på udfordringerne med kunstig social intelligens, sammenligne menneskelig og kunstig social intelligens og fortælle om udviklingen af kunstig intelligens med sociale evner.

Vores adfærd bliver i højere og højere grad påvirket af algoritmer, som udvælger hvilket indhold, vi bliver eksponeret for på internettet. Samtidig bliver flere og flere beslutninger af afgørende betydning for mennesker truffet af algoritmer, eksempelvis hvad vi får lov at poste på sociale medier. I den mere alvorlige ende foretages der også eksperimenter med automatisering af kritiske vurderinger omkring prøveløsladelse, aktiveringstilbud og tvangsfjernelse af børn. Hvad er konsekvensen for os mennesker, når vi lader kunstig intelligens træffe beslutninger, både om hvilke dele af verden vi ser, og måske også om de muligheder og tilbud vi får i verden? Algoritmer og kunstig intelligens har en lang række styrker og fordele og kan eksempelvis hjælpe med bedre diagnostisering af en række sygdomme, ligesom de fleste af os er godt tilfredse med effektive søgemaskiner som Google og effektive systemer til rutefinding som Google Maps. Kunstig intelligens har dog også en række potentielt problematiske bagsider, som gør, at vi kan ende med at blive udnyttet frem for at blive hjulpet – hvad enten det nu er tilsigtet af dem, som har udviklet algoritmerne, eller ej. Foredraget vil belyse både de positive og negative indvirkninger, som kunstig intelligens kan have på os mennesker, især i relation til medier, demokrati og tillid.