Tlf.35 12 12 99

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Ole Fogh Kirkeby

Foredrag om ledelsesfilosofi

Ole Fogh Kirkeby

Filosof, ledelsesteoretiker, forfatter og professor

Uforpligtende forespørgsel på Ole Fogh Kirkeby

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Ole

Lecture icon

Foredrag

Ole Fogh Kirkeby holder foredrag om forskellige former for lederskab indenfor kunst, new public governance, fusion, begivenhed og handlekraft, samt intimteknologier i form af coaching og identitet som problemfelt. Oles foredrag henvender sig både til akademiske såvel som ikke-akademiske kredse, hvor hans filosofiske tilgang og refleksion over grundholdninger til livet belyses.

Ole er dr.phil og professor i ledelsesfilosofi ved CBS. Han har udviklet en filosofi om begivenheden, kroppen og sproget, skabt en humanistisk diskurs for ledelses-tænkning og arbejdet med kunst og lederskab. Han har udviklet den filosofisk-dialogiske disciplin fra antikken, protreptikken, til en tidsvarende samtaleform, som er særlig møntet på lederes styrkelse af forholdet til sig selv og til medarbejdernes selvværd og loyalitet. Kort sagt har Ole været fortaler for en tilgang til ledelse, hvor lederens kendskab til sine motiver og sine værdier danner grundlaget for skabelsen af det personlige lederskab.

Se foredrag med Ole Fogh Kirkeby
Ole Fogh Kirkeby foredrag

Robusthed og skrøbelighed hos ledere og medarbejdere.

Foredraget analyserer i hvilket omfang idealet om den robuste leder giver mening. Hvis ”robust” betyder at kunne abstrahere fra sine egne følelser, nedtone sin empati og ignorere medarbejdernes reaktioner, så er robusthed en meget dårlig lederegenskab. Den gør den udadvendtes potentialer til selvpromovering, tillader hovedsageligt strategisk opmærksomhed, åbenhed, og tillid, og reducerer værdiers indflydelse på erfaring og adfærd. Den er sjældent forenelig med opfindsomhed og kreativitet. Derimod er skrøbeligheden forenelig med den sensitivitet, der formår at mobilisere det, vi ikke ved, at vi ved; den kan forløse de andres engagement og fællesskabsfølelse og skaber et beredskab i organisationen til at fornemme det, der er vigtigt og på vej. Den skrøbelige leder tager medarbejdernes skæbne på sig, er sit ansvar værdig, og kan, fordi han ikke stikker sig selv blår i øjnene tage organisationens temperatur og forebygge stress i opstarten.

Ole Fogh Kirkeby foredrag

Det nye lederskab. Ledelse gennem og hinsides selvledelse

Hvad menes der egentlig med selvledelse, og hvori består fordele og begrænsninger? Er selvledelse ikke navlebeskuende og egoistisk? Er det ikke på tide at fokusere på lederen som den nødvendige betingelse for at tilgodese helheden strategisk, og hvad angår meningen med arbejdet i en større sammenhæng.

Ole Fogh Kirkeby foredrag

Ledelse og kunst

Hvilken inspiration kan vi hente, hvis vi betragter ledelse som en kunst? Hvilke metaforer kan vi inddrage fra de forskellige kunstarter, så buzz words som entrepreneurship, performance, innovation og selvledelse kan give mening? Hos kunstneren er der et uendeligt rigt erfaringsmateriale, som kan udnyttes til at gøre ledelse bedre.

Ole Fogh Kirkeby foredrag

Indførelse i protreptikken

Hvad betyder ”protreptik”? Det er den filosofiske dialog rettet mod artikulationen og mobiliseringen af personlige værdier, med en ekstrem stærk virkning på deltagerne, såfremt den udføres rigtigt. Ole Fogh Kirkeby har genskabt denne disciplin. Foredraget introducerer til den, og demonstrerer den.

Ole Fogh Kirkeby foredrag

Hvad er filosofi

Hvorfor filosofere? Hvad kan det give et menneske? Hvad mente de græske, når de sagde, at intet er så praktisk som en god teori? Og hvad mente de, når de sagde: ”Helbred dit liv?” Er dette ikke mindst lige så aktuelt i dag?

Ole Fogh Kirkeby foredrag

Visdom

Hvad er visdom, og hvordan skal vi forstå dette begreb og de fænomener, det dækker over? Hvordan kan vi virkeliggøre dette ideal i vore liv?

Referencer

Forespørg på Ole Fogh Kirkeby

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 12 12 99