Gå til primært indhold Gå til footeren

Mikkel Beha Erichsen

Foredragsholder, TV-vært, redaktør og producer kendt for eventyrlige fortællinger og personlige oplevelser fra spektakulære rejser mod nord. Inspirerer med ægte eventyrlyst

4.83 ud af 5

Topanmeldt!

Send en uforpligtende forspørgsel på Mikkel Beha Erichsen

Eller ring

35 12 12 99

5 ud af 5

Foredraget var godt skruet sammen, levende og bestemt ikke uden humor. Mikkel havde rigtig godt greb om tilhørerne. Han var meget modtagelig for spørgsmål fra tilhørerne. Vi har siden modtaget stor ros for at præsentere en god foredragsholder, der kunne lide at være tæt på publikum.

Kresten Larsen

Maritim-Viden

Læs alle reviews

Et foredrag med Mikkel Beha Erichsen giver jer:

  • Eventyrlige fortællinger og personlige oplevelser fra rejsen mod nord
  • Indsigt i klimaforandringernes konkrete konsekvenser i Arktis
  • Praktiske råd til effektiv kommunikation og opbygning af tillid
De fleste kender Mikkel Beha Erichsen fra det populære rejse- og underholdningsprogram ”Kurs mod fjerne kyster”. Her sejlede han hele kloden rundt sammen med sin familie på skibet Havana. Mikkels foredrag er både levende og inspirerende lige præcis som I så det i ”Kurs mod fjerne kyster”. På en ligefrem, humoristisk og menneskelig måde fanger Mikkel hurtigt publikums opmærksomhed på bedste vis med specifikke budskaber og fortællinger, som I får lyst til at tage med hjem. 
Læs den fulde profil: Mikkel Beha Erichsen

Send en uforpligtende forspørgsel på Mikkel Beha Erichsen

Foredrag

Mikkel Beha Erichsen foredrag: Mikkel og den hvide verden

Denne aften tager Mikkel Beha os med ud på en rejse op langs Norges kyst, med kurs mod polarisen og øgruppen Svalbard. I mange år har familien drømt om at sætte kursen mod nord. Efter års forberedelse med at klargøre deres nye ekspeditionsskib, Wallenberg, har de nu igen kastet fortøjningerne og er taget ud på eventyr. De har sat sig for at sejle så langt mod nord, som de kan. Derop hvor hvalerne i vintermørket kommer ind for at spise sig fede i sild, hvor efterårslavtrykkene viser tænder, og alle i familien bliver sat på prøve, når de skal dykke i iskoldt vand og lære at overleve i Finmarkens ekstreme kuldegrader. Mikkel Beha vil tage os med på en rejse fra København og ud i vores storslåede nordiske natur, men også derop hvor klimaforandringerne ikke bare er ord i tykke rapporter, men barsk og synlig virkelighed hvor stigende temperaturer får isen til at smelte og vejret bliver mere og mere ekstremt. Dette Mikkel Beha foredrag er både en rejse ind i eventyrets verden, men også en påmindelse til os alle om, at vi skal passe bedre på vores fælles klode.
Forespørg: Mikkel Beha Erichsen Mikkel og den hvide verden

Mikkel Beha Erichsen foredrag: Kommunikationsforedrag: NÆRVÆR – den gode samtale

Foredraget tager afsæt i Mikkels mange års erfaringer med at interview alle slags mennesker. I foredraget giver Mikkel gode råd til, hvordan man får folk til at føle sig trygge, hvordan man skaber en fælles enighed om samtalens forløb, hvordan man er en god lytter, der kan få mennesker til at åbne op, og ikke mindst, hvordan man sætter grænsen mellem privat og personlig. Med meget konkrete eksempler, og folk "på scenen" viser Mikkel, hvad der virker, og hvilke metoder man ikke skal benytte sig af. Der bliver gennemgået både den gode og dårlige spørgeteknik, kropssprog og andre vigtige faktorer, når man skal opnå en andens fortrolighed. Oplev en inspirerende aften i selskab med Mikkel Beha, som motiverer jer til at få det bedste ud af kundemøder, jobsamtaler eller medarbejdersamtaler, eller måske endda bare lysten til at være nysgerrig på sine medmennesker og tale ordentligt sammen. Som formidler er Mikkel en underholdende og autentisk fortæller, som gerne deler ud af sine egne brølere og pinlige situationer på og udenfor skærmen. Foredraget skræddersyes til hvert enkelt arrangement
Forespørg: Mikkel Beha Erichsen Kommunikationsforedrag: NÆRVÆR – den gode samtale

Mikkel Beha Erichsen foredrag: Ordstyrer

Mikkel er en særdeles rutineret ordstyrer, der kan matche ethvert arrangement, og som med stort engagement og professionalisme hjælper jer med at binde dagen sammen. Så uanset om I har brug for en konferencier, en ordstyrer til en debat, en interviewer eller måske en kombination af det hele, så er Mikkel et virkelig stærkt kort at have på hånden.
Forespørg: Mikkel Beha Erichsen Ordstyrer

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

Foredraget var godt skruet sammen, levende og bestemt ikke uden humor. Mikkel havde rigtig godt greb om tilhørerne. Han var meget modtagelig for spørgsmål fra tilhørerne. Vi har siden modtaget stor ros for at præsentere en god foredragsholder, der kunne lide at være tæt på publikum.

5 ud af 5

Mikkel var speciel skøn, da han kom i rigtig god tid og tog sig god tid efterfgl. til at tale med sine fans:-)

5 ud af 5

Vi var alle yderst tilfreds med foredraget. Mikkel forstår og formår at ramme alle med hans fortællemåde og udstråling. Vi kan næsten ikke få armene ned igen.

5 ud af 5

Det var en meget spændende aften med en afslappet Mikkel, der efter foredraget tog sig masser af tid til at signere bøger sammen med sin kone.

5 ud af 5

Alt var bare i orden. Fantastisk Mikkel Beha foredrag. Vil varmt anbefale det til andre.

5 ud af 5

Utrolig kompetent foredragsholder som gav os alle hos Royal Greenland en super eftermiddag med mange af livets facetter.

5 ud af 5

Det var et fantastisk Mikkel Beha foredrag og utrolig inspirerende at høre om Mikkels oplevelser og de gode budskaber, som han også havde! Jeg har fået en masse positive tilbagemeldinger fra folk der deltog i arrangementet, og alle var rigtig glade.

5 ud af 5

Vi har fået meget positiv feedback fra vores tilhørere. Mikkel var en fantastisk foredragsholder. Han gik lige ind i publikum med træsko på - ikke mindst på grund af hans ligefremme og menneskelige måde at være på. Vi har haft publikummer, der har sagt, at det er det bedste, de nogensinde har oplevet. Vi var vildt begejstret.

4 ud af 5

Et glimrende foredrag med Mikkel "helt nede på jorden":) Han gav alle tilstedeværende, både unge og ældre en fantastisk oplevelse. Sympatisk , ingen "stjernenykker" over Mikkel. Vi kan helt klart anbefale ham.

5 ud af 5

Det kan bare ikke gøres bedre.

5 ud af 5

Vi har kun modtaget positiv feedback.

5 ud af 5

Det var et forrygende godt og spændende Mikkel Beha foredrag, hvor han formåede at komme omkring rigtig mange facetter af de menneskelige egenskaber, og også nogle opfordringer til at tænke lidt over hvordan vi behandler og møder hinanden. Mikkel Beha formår på sin utrolig varme, charmerende måde at inddrage alle tilhørerne. Stort tak for et super foredrag.

5 ud af 5

Mikkel er en meget behagelig person, som med indlevelse gav vores kunder en super og personlig inspiration.

5 ud af 5

Mikkel er meget jordnær, favnende og møder menneskene hvor de er - super god kvalitet. Alle vores beboere var yderst tilfredse.

5 ud af 5

Mikkel Beha leverede et interessant og medlevende foredrag om sin familie, rejserne og alle de store oplevelser, der har tømret familien sammen. Det er mit indtryk at deltagerne elsker historien og familien der lykkes med livet og med hinanden - og for få penge! En rigtig god historie om at have drømme og forfølge dem!

4 ud af 5

fviklingen af arrangementet gik over al forventning. Teknikken virkede, vi fik klemt samtlige 150 stole ind i den store sal, og Mikkel Beha leverede 2 X forrygende foredrag, charmerede alle publikummer og gav sig god tid til signering af bøger, selfies og i det hele taget kontakt med publikum. De fleste af os var i huset fra kl. 13 – 23, og var både trætte og glade bagefter.

5 ud af 5

Mikkel Beha er både meget professionel og meget imødekommende. Svarer glad og gerne på alle spørgsmål, og taber aldrig tråden.

5 ud af 5

Dygtig foredragsholder som får vores varmeste anbefaling.

5 ud af 5

Mikkel er utrolig behagelig og meget nærværende. Der var en god vekselvirkning i foredraget, ligesom han var godt til at involvere publikum.

5 ud af 5

En aften i selskab med et menneske der formår at sætte alle sejl for en nærværende oplevelse der rammer lige spot on. Personlig og ufattelig dygtig fortæller

4 ud af 5

Mikkel er en rigtig behagelig person, en fantastisk fortæller og god til at holde folk fanget i historierne

5 ud af 5

Foredraget med Mikkel Beha om turen til Svalbard gjorde et meget stort indtryk på os alle og hans engagement, fortællemåde og evne til at få os alle til at indleve os i deres oplevelser er ret så fantastisk. Et anbefalelsesværdigt foredrag.

4 ud af 5

Mikkel leverede en fangende og inspirerende fortælling om sit eventyr nordpå !

Bedømt 4.83/5 baseret på 23 kundeanmeldelser

Mikkel Beha Erichsen

Foredrag om kommunikation og "Kurs mod fjerne kyster"

Mikkel Beha er opvokset på Nordkaperen, hvor han i selskab med sin far, Troels Kløvedal, og resten af familien har sejlet store dele af verden tynd. Mikkel er tidligere tv-vært, redaktør og producer.

Mikkel og Emil har i samarbejde skrevet bøgerne ”Hej Far Kære Emil – tanker fra en halv jordomsejling med Havana” og “Alt godt fra Havana – fra Stillehavet og hjem”. Bøgerne giver indblik i et utal af oplevelser og erfaringer, som de har gjort sig undervejs på deres lange rejser, og ligeledes er det en fortælling om at gøre sine drømme til virkelighed.

Book et Mikkel Beha Erichsen foredrag, hvor I har en enestående mulighed for at komme med på hans rejser gennem overdådige billeder og livagtige beskrivelser.

Send en uforpligtende forspørgsel på Mikkel Beha Erichsen

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk