Martin Herbst

Den Guddommelige Komedie

Dantes Guddommelige Komedie er angiveligt verdenslitteraturens største værk. Men ved første øjekast kan digtet forekomme uforståeligt. Det skyldes ikke kun, det er skrevet i det 14. århundrede, men snarere, at Komedien er et digt på 100 sange, hvor personlig skæbne, politik, historie, filosofi, psykologi, teologi og astronomi udgør en storslået poetisk symfoni. Intet andet værk sammenfatter i den grad vestens klassiske og kristne tradition som Dantes Guddommelige Komedie. Fra først til sidst er Komediens ærinde dog såre enkel. Den er en hyldest til Guds kærlighed, der er til stede mellem os mennesker. Det er kærligheden, i skikkelse af Beatrice, der vækker Dante fra hans åndelige søvn og kaster lys ind over hans liv, så han med Vergil som rejsefører kan begynde en rejse, der fører gennem de tre dødsriger, Helvedet, Purgatoriet og Paradiset og hele menneskehedens historie på blot en enkelt uge over påsken i år 1300! Kom med på en rejse, hvor vi tager den klassiske tradition i den ’venstre’ hånd, den kristne i den ’højre’, og lader os berige af digtets tematikker, der er universelle og derfor højaktuelle.

Sunde og syge fælleskaber

Hvor går grænsen mellem det sunde og usunde menneskelige fællesskab? Skillelinjen mellem det sunde og syge fællesskab går, som nobelprisvinderen i litteratur, Alexander Solsjenitsyn udtrykte det i GULAG øhavet, ”gennem ethvert menneskes hjerte – og gennem alle menneskehjerter.” Når det ikke erkendes, opstår det usunde fællesskab. Det har tre kendetegn: For det første samles al autoritet i lederen. For det andet lever man i ’de færdige forklaringers paradis’ uden plads til tvivl. For det tredje forskanser man sig i et fællesskab uden selvkritik, hvor det altid er “de andres skyld”, når noget går galt. Det er problemet med sekter, bander og fanatiske grupperinger. Men det optræder også i det såkaldte ’normale’ samfund. Hvordan kan man forholde sig ærligt og konstruktivt til det?

Hjertets Sondring

I antik jødisk og græsk kultur betragtede man evnen til at sondre mellem godt og ondt som forudsætningen for det gode samfund. Man lokaliserede evnen i hjertet, fordi man betragtede hjertet som mødested for forståelse, vilje og følelser.

Med de egyptiske ørkenfædre, der levede i det fjerde århundrede, bliver hjertets sondring opgraderet til at være den største nådegave af dem alle, endog større end evnen til at profetere eller udføre mirakuløse helbredelser. For uden sondringens kunst er mennesket overladt til at være kastebold for lunefulde indskydelser eller tilfældige pres fra omverdenen. Efterfølgende bliver hjertets sondring en vigtig faktor for det europæiske menneskes dannelsesproces. Den fordrer en skelnen mellem laster og dyder, som vi eksempelvis ser det i traditionen om de syv dødssynder, der når sit højeste litterære udtryk i Dantes Guddommelige Komedie, der er verdens mest kommenterede enkeltværk.

Men hjertets sondring er ikke kun et spændende antikt og historisk fænomen. Den er et højaktuelt anliggende, der vedrører os alle. For hvis vi ikke lærer at sondre mellem godt og ondt, er vi prisgivet et samfund med mere kontrol, overvågning og diagnosticering på bekostning af individets frihed og værdighed. Ørkenfædrene havde ret. Hjertets sondring er den største nådegave af dem alle. Hvordan genvinder vi denne nådegave og lærer den videre til vore børn og efterkommere?

De syv glæder - forstå det moderne menneske og de syv dødssynder

I dette inspirerende foredrag tager Martin Herbst afsæt i sin nyeste bog “De syv glæder – forstå det moderne menneske og de syv dødssynder”. Målet med foredraget såvel som bogen er at opnå mere livsmod og livsglæde, og vejen dertil er en ny forståelse af de syv dødssynder. Martin Herbst gør op med samtidens negative, fejlagtige syn på synd og viser, at de syv dødssynder kan hjælpe os til at forstå, hvordan vi lever helhjertet, nyder livet sammen og gør verden til et bedre sted for vores efterkommere.

Martin Herbst formidler foredraget i en let og levende form, og understøtter sine svar på mere livsglæde og livsmod af citater fra mange af verdenslitteraturens allerstørste værker.

Dovenskab – verdens største problem

I dag forbinder vi dovenskab med fysisk ugidelighed og ’dovneroberter’. Følgelig opfatter vi dovenskabens modsætning som flid og arbejdsom stræben. Tidligere havde man en mere kompleks forståelse af dovenskab, der var en af de syv dødssynder. Ifølge de egyptiske ørkenfædre, der levede i det fjerde århundrede, var dovenskab eller acedia ensbetydende med ugidelighed over for kærlighedens fordring i hjertet. Var man ramt af acedia, gad man hverken elske Gud, sin næste eller sig selv. Det kom til udslag på to måder. Dels i håbløshed og fortvivlelse; fænomener vi i dag forbinder med depression og livslede. Dels i rastløshed og overdreven aktivitetsniveau, som genkendes i vor tids produktivitetsmani og hyperaktivitet. Det opfordrer til nogle interessante spørgsmål. Er samfundet og verdens grundproblem i virkeligheden acedia? Hvordan kan ørkenfædrenes psykologi og den kristne menneskeforståelse være et berigende element i den omsiggribende diagnosekultur? Har vi mindre brug for terapeuter og mere brug for en besindelse på, hvad dovenskab i virkeligheden er, og hvordan man forholder sig til det på en konstruktiv og livsbekræftende måde?

Martin Herbst er sognepræst og forfatter til De syv glæder. Forstå det moderne menneske og de syv dødssynder. Cornfield Press, 2017.