Marianne Børch

Oplysningstidens krise: Hvad lyset har lagt i mørke

Vi lever i en krisetid, der stiller spørgsmålstegn ved alle traditionelt ’selvsagte’ sandheder – dvs. ved selve de præmisser, vores verdensbillede hviler på.

Præmisser kan ikke efterprøves. Men hvem siger egentlig, at den bedste linje mellem to punkter er en lige linje? Hvem kan påvise, at alle mennesker er lige eller frie, eller at fornuften eller empirisk tilgang er den rette kilde til viden? Det vi ser i dag er, at selve præmisserne betvivles og at det, der strider imod præmisserne, ikke længe tankeløst forkastes. Heraf krisen.

Foredraget gennemgår fire præmisser, der nu er kommet til debat: Det drejer sig om (1) Hvordan mennesket ved/erkender sandheder; (2) Hvad det er for en virkelighed, det er vigtigt at erkende; (3) Hvilken relation, der er mellem den ydre virkelighed og menneskets sprog; og (4) Ideen om, at tanken er kernen i erkendelse, mens kroppen nærmest er en beholder uden kognitiv indflydelse.

Fantasy - filosofi for hvermand

Den voldsomme eksplosion i interessen for fantasy, nu også blandt læsere, der tidligere foragtede den slags som barnligt og primitivt, er symptom på et verdensbillede i forandring. Fantasy har ned gennem historien fungeret som en form for ”filosofi for hvermand.” Dens udvidede virkelighed nedbryder vanetænkning og baner således vejen for nye muligheder at opfatte og tilgå verden på. Fantasys fabuleren kan således være den form for ’dreaming forward’, som George Steiner hævder at være menneskets særkende og selve forudsætningen for enhver planlægning og ideudvikling i forhold til den modstand, det møder i den ydre verden.

Kærlighed

Kærlighed fylder meget i vores fortællinger om, hvad der giver livet mening. Den er dog også en besværlig størrelse, fordi den rammer på tværs af sociale normer og værdier og blæser på fornuft og rimelighed. Endelig er kærligheden et fænomen, vi gerne vil udtrykke, men det kan vi ikke. Jeg kan sige: Jeg elsker dig. Men det som for mig siger alt, siger intet for andre: for dem er udsagnet banalt, en kliché.

Foredraget forsøger at indkredse kærlighedens væsen gennem udsagn, der kæmper for at indkredse oplevelser, der ligger hinsides sproglig forståelse. De hentes fra forfattere fra Homer over Dante til Shakespeare med Romeo & Juliet som en tekst, der momentvis giver os adgang til kærlighedens ordløse rum.

Fremtiden – i fortid og nutid

Mennesket former sin samtid ud fra erfaringer fra fortid såvel som udfordringer i nutid. Men vigtige er også drømme, forventninger og forestillinger om, hvor vi er på vej hen. Konsekvenser af fortid og nutid fremskrives i fantasy,  i videnskabelige modeller  og i sociale eksperimenter .

I den forbindelse spiller katastrofescenarier og ideer om verdens ende/dommedag en central rolle.

Sådan har det altid været: kriser bearbejdes gennem imaginære krisefortællinger. Foredraget trækker tråde fra nutiden til tidligere tiders dommedagsscenarier, en sammenligning der afdækker ligheder såvel som forskelle.

Er det sandt, at Kong Frederik den 10. er Jesus' efterkommer?

Foredraget består af tre dele: to gennemgår de to grundteorier omkring den Hellige Gral. (1) Middelalderens religiøse fortælling lever stadig som fx grundlag for Spielbergs Indiana Jones III. (2) Dan Browns Da Vinci Code bygger på en nyere, men indflydelsesrig teori om Jesu partnerskab med Maria Magdalene, som trækker tråde til det danske kongehus. (3) En analyse af, hvordan – og hvor let – man ganske troværdigt kan forfalske historiske data (analysen har relevans i forbindelse med de kolossale løgne, der har understøttet f.eks. Donald Trumps lederskab, og som synes at trives med den nye digitale virkelighed).