Gå til primært indhold Gå til footeren

5.00 ud af 5

Topanmeldt!

Manu Sareen

Tidligere politiker og minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Send en uforpligtende forspørgsel på Manu Sareen

Eller ring

35 12 12 99

5 ud af 5

Et meget personligt foredrag. Manu Sareen brænder virkelig for at oplyse om ADHD.

Helle Fabricius

FOF Østfyn

Læs alle reviews

Et foredrag med Manu Sareen giver jer:

  • Personlige erfaringer med at leve med ADHD som voksen
  • Indsigt i de positive aspekter af ADHD såsom kreativitet og jernvilje
  • Forståelse for de udfordringer og konsekvenser, diagnosen medfører
Manu Sareens foredrag er en dybt engagerende og tankevækkende oplevelse, der trækker på hans omfattende erfaring som politiker, forfatter og socialpædagog. Med en unik indsigt i emner som ligestilling, integration og sociale forhold formår Sareen at inspirere sit publikum og skabe værdifulde diskussioner. Hans autentiske tilgang og dybdegående viden gør hans foredrag både oplysende og motiverende, og det er en oplevelse, der efterlader et varigt indtryk.
Læs den fulde profil: Manu Sareen

Send en uforpligtende forspørgsel på Manu Sareen

Foredrag

Manu Sareen foredrag: Mænds overgangsalder

Midt i livet oplever mange mænd en forandring: Det sædvanlige drive daler, humøret bliver mørkere, kroppen bliver blødere, sexlysten (eller -evnen) ændrer sig. Forandringerne kan påvirke både karriere og parforhold og ikke mindst vores opfattelse af, hvem vi selv er. Alligevel taler vi sjældent med nogen om det. For hvad er det, der sker med os? I denne uforskrækkede interviewbog søger Manu Sareen efter forklaringen på, hvorfor hans krop, hans indre stemning, ja, hele hans oplevelse af sin egen maskulinitet i løbet af få år ændrede sig markant – og ikke til det bedre. Han finder hurtigt ud af, at han ikke er et unikt tilfælde … Selvom vi sjældent taler om det og der ikke er skrevet om det tidligere, gennemlever mænd også en overgangsalder. En fase, der byder på fysiske og psykiske forandringer – nogle markante, andre diffuse – som påvirker alt: Vores præstation på arbejdet, vores kærlighedsliv og uundgåeligt vores idé om, hvilken slags mand vi var og er ved at blive til. Læge Søs Wollesen: "Du kan ikke undgå din overgangsalder, men du kan reducere de negative virkninger." Drevet af lige dele nysgerrig og desperation fortæller Manu Sareen om sin egen forandring og interviewer en række læger, forskere og fageksperter for at forstå, hvad der sker med kroppen og sindet i den fase, og hvad vi kan gøre for at afbøde de værste gener, generobre vores erotiske liv og finde os til rette i den næste version af os selv. Alt sammen viden, Manu Sareen ville ønske, han havde fået overleveret på en mere naturlig måde: Fra sin far eller farfar, fra vennerne, fra litteratur, fra popkultur, bare fra en-eller-anden. Men mænds overgangsalder og især de afledte konsekvenser er stadig et tabu. Og derfor føler vi os helt alene, når vi rammer muren. Hør også andre mænds personlige fortællinger om alt det, der pludselig ændrede sig – arbejdsglæden, ægteskabet, vægten, rejsningen, udsynet – og hvilke overvejelser de nu gør sig om at leve som mand midt i livet. Og hvad man kan gøre for at komme igennem denne fase med alt fra kostændringer, vitaminer til testosterontilskud.
Forespørg: Manu Sareen Mænds overgangsalder

Manu Sareen foredrag: Forfatterforedrag om Manu Sareens børnebøger

”Onkel Rafiq dukker op på Iqbals værelse. Han har en opgave til dem. Somalier Joes kæreste har mistet sin hund. Helt væk. Hun vil gerne have den tilbage. Og den var helt magen til dronning Margrethes hund. Så hvis de bare kidnapper den, er der grunker i kassen.” Dette er Manu Sareens ellevte bind i den hæsblæsende og tempofyldte serie om familien Farooq og deres bindegale og helt fantastiske opgang i Blågårdsgade på Nørrebro. Manu Sareen fortæller i dette foredrag om sine børnebøger, Iqbal Farooq fra Nørrebro, samt om sin nyfortolkning af H.C. Andersen. Manu fortæller om, hvordan det er at være forfatter, skriveprocessen, samt om sit bud på, hvorfor Iqbal Farooq bøgerne er blevet en så stor succes. Han fortæller ligeledes om de rigtige personer i sine bøger og om det virkelige liv, hvor handlingen udspiller sig på Nørrebro.
Forespørg: Manu Sareen Forfatterforedrag om Manu Sareens børnebøger

Manu Sareen foredrag: Hører du overhovedet efter Manu?

For få år siden fik Manu Sareen stillet diagnosen ADHD. Det første han tænkte var; hvordan kan jeg have en børnesygdom? Men han blev klar over, at rigtig mange voksne mennesker lever med ADHD. Han ville ønske, at han havde kendt til sin diagnose tidligere i livet, så uroen, melankolien og det indre kaos havde fået en forklaring. I foredraget "Hører du overhovedet efter?" fortæller Manu Sareen sin historie, om at leve et liv med ADHD uden at vide det, om en grundlæggende ensomhed, der knytter sig til at føle sig anderledes og om de enorme omkostninger det har haft for ham at overskride sine egne grænser igen og igen, og aldrig kunne sige nej til en udfordring. Han fortæller også om styrkerne ved ADHD; jernviljen, gåpåmodet og kreativiteten. Manu Sareen har skabt en politisk karriere og et succesfuldt forfatterskab, men på trods af succeserne, er der også en anden side. Diagnosen har kostet ham dyrt, både professionelt og privat, forliste ægteskaber og tabte jobs og venskaber. Flere gange har han truffet afgørende valg i sit liv, som bagefter har været uforklarlige for ham selv, og han har siddet tilbage dybt forundret og forvirret med et smertefuldt sind. En mørk side af hans liv, han aldrig tidligere har talt åbent om: "Jeg fik et godt valg, og jeg vidste, at Margrethe Vestager måske ville ringe og spørge, om jeg ville være minister. Men jeg vidste også helt intuitivt, at hvis hun spurgte, ville risikoen for, at det ville gå galt, være stor. Jeg aftalte med min daværende kone, at hun skulle hjælpe mig med at sige nej, hvis hun ringede. Vi vidste efterhånden begge, at sindet var skrøbeligt, egoet var villigt, og evnen til at mærke, hvornår jeg havde brug for at sige stop, var ikke til stede."
Forespørg: Manu Sareen Hører du overhovedet efter Manu?

Manu Sareen foredrag: Når kærlighed bliver tvang

Manu Sareen har i de sidste 17 år arbejdet med etniske minoriteter og fortæller om tvangsægteskaber, arrangerede ægteskaber og om æresrelaterede konflikter. Han fortæller også om, hvilket liv mange indvandrerkvinder egentlig lever i Danmark. Manu Sareen giver også et indblik i det stille oprør i blandt mange indvandrerkvinder, som vi er vidne til i dag. Ligesom han også fortæller om de store udfordringer indvandrermændene oplever i det danske samfund.
Forespørg: Manu Sareen Når kærlighed bliver tvang

Manu Sareen foredrag: Den danske folkeskole er for alle

Eller næsten alle. Eller i hvert fald dem, der kan klare mosten. I mange år har vi kæmpet for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, og samtidig er rummeligheden gået af fløjten på nogle danske folkeskoler. Folkeskolen er ligeledes udfordret ved, at der kommer mange ”nye” elever med minoritetsbaggrund, som ikke ligner en dansk, hvid, middelklasse pige – kan folkeskolen overhovedet rumme disse elever? Til en start bør alle skoler formulere en strategi for deres egen rummelighed. Det kunne være en rekrutterings- og fastholdelses politik for områdets børn. En politik som sikres gennem information og dialog allerede, når poderne er i børnehavealderen og i tæt samarbejde med forældrene.
Forespørg: Manu Sareen Den danske folkeskole er for alle

Manu Sareen foredrag: Det delte Danmark

Danmark er ved at blive delt mellem danskere og folk med anden etnisk baggrund. I storbyerne er der ”sorte” og ”hvide skoler”, danskere og indvandrere mødes kun i den lokale grønthandler, og kommunikationen er præget af fordomme og uvidenhed. Politikerne har i årevis snakket om integration, men i stedet er der ved at opstå to parallelsamfund. Hvordan vil Danmark se ud i år 2020, hvis vi forsætter den nuværende kurs? Og er integration overhovedet mulig, når danskere og indvandrere ikke taler sammen?
Forespørg: Manu Sareen Det delte Danmark

Manu Sareen foredrag: Den svære dialog med andre kulturer

Dialog kan være vanskelig, specielt i mødet med værdier og kulturer vi ikke kender. Der kan let opstå situationer, hvor forskellige normer, værdier og sociale koder vanskeliggør kommunikationen. Manu Sareen vil fortælle om unges to kulturelle problematikker, det særlige karakteristika i mødet mellem etniske minoriteter og det danske samfund og stigmatiserings og udstødelses processer i blandt marginaliserede unge. Manu kommer også med løsninger på kulturelle konflikter og løsninger generelt indenfor integrationsområdet.
Forespørg: Manu Sareen Den svære dialog med andre kulturer

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

Et meget personligt foredrag. Manu Sareen brænder virkelig for at oplyse om ADHD.

FOF Østfyn

Manu Sareen

5 ud af 5

Manu Sareen leverede et personligt, ærligt og meget nærværende foredrag til stor glæde for publikum i alle aldre.

Platform K

Manu Sareen

Bedømt 5.00/5 baseret på 2 kundeanmeldelser

Manu Sareen

Foredrag om eget forfatterskab, børn, opvækst, danskhed og kultur

Manu Sareen, født i 1967, er en dansk politiker og nu landsformand for ADHD-foreningen. Med en baggrund som socialpædagog og konfliktmægler har han omfattende erfaring inden for integrationsarbejde og underviser i socialt arbejde på forskellige institutioner, herunder lærerseminarier, kommuner, ministerier og politiet.

Tidligere har Sareen beklædt flere ministerposter, herunder børn, ligestilling, integration og sociale forhold samt ligestilling, kirke og nordisk samarbejde. Han har også været statsrevisor, gruppeformand og politisk leder for Det Radikale Venstre i Københavns Borgerrepræsentation. I 2016 skiftede han til partiet Alternativet, men meldte sig ud igen i august 2018.

Udover sit politiske virke er Sareen forfatter til flere bøger og har drevet sin egen virksomhed. Han har tidligere arbejdet i Døgnkontakten/Etnisk konsulent Team og på et krisecenter for børn og unge samt været tilknyttet Københavns Kommune som etnisk konsulent. Han har også samarbejdet med Ligestillingsministeriet og været tilknyttet Ankerhus og Forstadskonsulenterne.

Book Manu Sareen til et indsigtsfuldt foredrag, som kan gøre jeres organisation klogere på ADHD, Manu’s forfatter skab og meget mere.

Send en uforpligtende forspørgsel på Manu Sareen

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk