Mads Vestergaard

Digitaliseringen og altings og alles opkobling på internettet har desuden åbnet nye slagmarker og fronter i cyberspace. Vi er blevet yderst sårbare overfor forskellige former for cyberangreb, som kan rette sig mod både myndigheder, virksomheder og privatpersoner med markante skadevirkninger til følge.

Hvordan kan vi bedre sikre os mod at blive vildledt af krigspropaganda og digital desinformation og mod at blive ramt af forskellige former for cyberangreb både i professionelt og privat regi?

Foredraget inddrager ny forskning i digital desinformation og online propaganda såvel som psykologien bag modtagelighed for vildledning, fakta-resistens og konspiratorisk tænkning. Det berører også historiske perspektiver og inddrager Putins taler og den politiske ideologi og historieopfattelse, der ligge bag.

Det udfordrer både den enkelte elevs selvbestemmelse, det sociale miljø og kan skabe en mistillid, som undergraver lærerens (såvel som videnskabernes og nyhedsmediernes) faglige autoritet. I det større perspektiv er det oplysningsidealerne og vores kerneværdier om et frit demokratisk samfund bestående af myndige, selvbestemmende borgere, som er kommet under pres. Dét skal digital dannelse modvirke som sin vigtigste opgave. I højere grad end opøvelse af færdigheder og tilegnelse af viden, handler digital dannelse derfor om at fostre myndige, selvstændige og kritisk tænkende individer og medborgere, som med sig selv, fornuften og empatien i behold kan navigere den digitale fremtid, vi er på vej ind i.

Kender vi de teknologiske, forretningsmæssige, sociale og psykologiske mekanismer, som er på spil i de digitale teknologier, kan det bidrage til at skabe modstandsdygtighed og kritisk omtanke. Således spiller forskningsresultater og viden om, hvad der foregår i teknologiernes maskinrum en væsentlig rolle. Samtidig fordrer digital dannelse, at både elever, lærere og forældre tager medejerskab og undervisningen og dannelsen tager derfor også afsæt i de konkrete situationer, som elever, lærere og forældre står i og deres erfaringer. Hvordan bliver vi digitalt dannede, så vi oplyst kan navigere den digitale verden, og sørge for at det er os, som styrer teknologien frem for, at den styrer os?

Foredraget er baseret på undervisningsmaterialet Like – Shitstorme, fake news, fear of missing out. What’s not to like? som Mads Vestergaard har bidraget til, og er særligt egnet til ungdomsuddannelser samt grundskolens udskolingsklasser og er relevant for både elever, lærere og forældre.

I Danmark er faresignalerne også begyndt at vise sig. Vi har så travlt med at vinde det internationale digitaliseringskapløb og implementere nye overvågningsteknologier, at de danske borgeres retsstilling, tillid og demokrati er kommet under pres.

I foredraget, som bygger på Mads Vestergaards egen bog af samme navn, belyser han den mørke side af den digitale revolution. Vi er nødt til at kende til truslerne mod det frie og demokratiske samfund, hvis vi skal bekæmpe dem.

Foredraget Fake news – Når virkeligheden taber, som er baseret på bogen af samme titel, giver et sammenhængende billede af, hvordan jagten på opmærksomhed, digitale teknologier og menneskets psykologi tilsammen kan trække i retning af et postfaktuelt samfund. Der erstatter eventyrlige fortællinger kendsgerninger og forskning som grundlag for meningsdannelse, beslutninger, adfærd og lovgivning. Den tendens undergraver både vores evner til at løse de udfordringer, vi står over for som klima eller sygdomsbekæmpelse, vores fællesskab og sociale sammenhængskraft og udgør i sidste ende en trussel mod demokratiet selv. Første skridt til at dæmme op for den udvikling, er at forstå, hvad der forårsager den, og det bidrager foredraget til.