Tlf.35 12 12 99

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Lotte Kirkeby Hansen

Foredrag om eget forfatterskab

Lea Meilandt

Lotte Kirkeby Hansen

Forfatter bag "Hvis man ikke vidste bedre" og "De nærmeste"

Uforpligtende forespørgsel på Lotte Kirkeby Hansen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Lotte

Lecture icon

Foredrag

Lotte Kirkeby (f. 1970) debuterede i 2016 med novellesamlingen “Jubilæum”. “De nærmeste” (2019) er hendes første roman, og den var nomineret til DR’s Romanpris 2020. I 2022 udkom “Hvis man ikke vidste bedre. Hun har tidligere været forlagsredaktør på Gyldendal og har siden 2007 arbejdet som selvstændig journalist, redaktør, oversætter og anmelder.

 

Det lå ikke i kortene, at Lotte Kirkeby skulle ende i et arbejde inden for litteraturen. Hun er naturfaglig student, og længe var hun også overbevist om, at hun ville følge i sin families naturvidenskabelige fodspor.

Der gik også en del år, før Lotte Kirkeby gik fra at arbejde med litteratur til at skrive sin egen. Det havde længe været et ønske for hende, men hun havde ikke sat blyanten på papiret endnu. Hun kastede sig ud i det efter nytårsaften 2014 og tilmeldte sig et skrivekursus. Det er i dén periode, at mange af novellerne i “Jubilæum” blev skrevet.

I sine foredrag tager Lotte Kirkeby sit publikum med ind i litteraturens univers. Der er både mulighed for at høre om hendes egne og andre forfatteres værker, og hun går også gerne i dybden med de forskellige genrer.

Se foredrag med Lotte Kirkeby Hansen
Lotte Kirkeby Hansen foredrag

Jubilæum

Hvad kendetegner en novelle? Hvad kan den, som romanen ikke kan? Og hvorfor er der så mange, der synes, at det er svært at læse noveller? Med nedslag i stærke danske repræsentanter inden for genren, blandt andre Tove Ditlevsen, Naja Marie Aidt og Ida Jessen, er det nogle af de ting, der bliver taget fat på i dette foredrag, hvor Lotte Kirkeby også inddrager eksempler fra sin egen debut, der i 19 korte noveller undersøger, hvad der sker med os, når vi mister – vores barndoms uskyld, vores elskede eller vores forestilling om det perfekte liv. Foredraget kan suppleres med en workshop, hvor der undervises i at skrive noveller.

Lotte Kirkeby Hansen foredrag

De nærmeste

Hvorfor er vi så glade for familieromanen, både den nutidige, den selvbiografiske og den historiske, som vi møder den hos danske forfattere som Iben Mondrup, Thomas Korsgaard og Merete Pryds Helle? Det er blot et af de mange spørgsmål, Lotte Kirkeby kommer ind på, når hun fortæller om sin roman De nærmeste, der skildrer tre søskende, som mødes i deres barndomshjem efter forældrenes død. De skal opløse hjemmet og dele sorgen, men som i de fleste familier er der spændinger, hemmeligheder og roller, som hverken er nemme at affinde sig med eller at forlade, og Eva, Christian og fortælleren Anna må konfrontere alt dette, hinanden og sig selv – og måske gå videre i tilværelsen lidt klogere eller i det mindste forandrede.

Lotte Kirkeby Hansen foredrag

Hvis man ikke vidste bedre

Lotte Kirkebys nye roman fortsætter den undersøgelse af de nære og svære relationer, som forfatteren indledte med sine to første udgivelser. Den skildrer en kvinde, der vender tilbage til den by i provinsen, hvor hun boede sammen med sin datter og sin mand, og hun husker sin kamp for at leve op til kønnets og tidens konventioner. Men hun husker også sin dybe, om end til tider besværede, kærlighed til sin familie og til den by, som viser sig at være blevet hendes hukommelse, og som ikke vil slippe sit tag i hende. Undervejs kommer Lotte Kirkeby ind på stedets betydning i litteraturen, ikke mindst provinsens, med eksempler fra blandt andre Aksel Sandemose, Peer Hultberg og Helle Helle.

Referencer

Forespørg på Lotte Kirkeby Hansen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 12 12 99