Tlf.35 12 12 99

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Lisbeth Holdt Jørgensen

Kunsten at tale: Enkle tips til stærk formidling

Lisbeth Holdt Jørgensen

Specialist i totalkommunikation og foredragsholder med fokus på nærvær og karisma.

Uforpligtende forespørgsel på Lisbeth Holdt Jørgensen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Lisbeth

Lecture icon

Foredrag

Lisbeth Holdt Jørgensen er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole og har en cand.mag. i Audiologopædi og retorik. Som foredragsholder anvender hun sin skuespilfærdighed til at levendegøre eksempler på effektiv mundtlig kommunikation, suppleret med hendes teoretiske viden og omfattende erfaring med at træne professionelle kommunikatører.

Et foredrag med Lisbeth Holdt Jørgensen giver jer:

  • Forståelse af vigtigheden af autenticitet i kommunikation
  • Teknikker til at styrke nærvær og karisma i forskellige rum
  • Praktiske øvelser for at forbedre mundtlig formidlingsevne

Scenekunst møder erhvervslivet

Lisbeth Holdt Jørgensen var som skuespiller i en årrække tilknyttet Det Kongelige Teater. Hun blev siden tilknyttet som stemme coach på Det Kongelige Teater og var desuden fast underviser på Det Kongelige Ledelsesakademi.

Lisbeth har udviklet sin egen metode til enkelt at optræne folks evner til at kommunikere mundtligt kaldet totalkommunikation.

Hun er nu selvstændig stemme coach og er ejer af Voice Incorporated. Blandt hendes kunder er AS3, Danske Bank, NCC, GN Resound, NOVO Nordisk, Singularity University DK. Hun er tilknyttet DJØF, hvor hun underviser på flere kurser. Endvidere er hun gæstelærer på Xi’an Jiaotang Liverpool University, Kina. Ellers træner hun ledere og kommunikatører fra toppen af dansk erhvervsliv.

Book Lisbeth Holdt Jørgensen til et spændende foredrag om kommunikation og få praktiske værktøjer til at forbedre jeres kommunikation.

Se foredrag med Lisbeth Holdt Jørgensen
Lisbeth Holdt Jørgensen foredrag

Glem reglerne – gør det der virker

“Er det noget med hemmelige nonverbale koder, som jeg skal kunne aflæse og mestre for at brænde igennem med mit budskab?”

“Skal jeg ændre min personlighed for at have gennemslagskraft?”
“Hvordan holder jeg balancen når jeg skal ud over rampen?”

Der er masser af spørgsmål at stille sig inden, man skal formidle mundtligt eller begynder at træne mundtlig kommunikation.
Men der er ikke nogen koder, vi skal kunne for at få vores budskab igennem. Jeres personlighed er tilstrækkelig til, at I kan få vægt bag jeres ord. Og jeres viden og viljen til at formidle, er basis for at vi andre har lyst til at lytte til jer.
Vi skal gøre det der giver mening i situationen og ikke lade os begrænse af normer. Vi skal selv sætte normen.

Megen kommunikationstræning handler om at fjerne fejl, træne detaljer og gøre det man bør: I skal huske at tale langsomt, bruge jeres gestik, holde pauser, se på publikum, tal højt nok, træk vejret ned i maven og I må overhovedet ikke have hænderne i lommerne.

Men med fejlfindingen og detaljerne mister vi vores nærvær og autenticitet i situationen og det bliver kun symptombehandling. Derfor skal vi arbejde med årsagen til at den gode kommunikation opstår.
Udgangspunktet for foredraget er at vi virker. Vi gør alt muligt godt. Men vi mangler måske lige det sidste, der skal til for at det sidder lige i skabet og at vi er trygge i situationen.

Foredraget handler om enkle midler, I kan bruge i selve situationen og som I kan bruge direkte, når I skal formidle mundtligt. Vi skal arbejde med at finde årsagen til at vi føler os komfortable og ikke fokusere på symptomerne ved at vi føler os utilpasse. Det er basis for at gribe ordet.

Lisbeth Holdt Jørgensen foredrag

Indtag rummet

Kom ud over rampen uden at falde i orkestergraven.

Er rum til at indtage, og hvordan er det lige at man gør det?
Vi kan se på folk, der er i stand til at indtage et rum og vi kan prøve at imitere hvad de gør. Men det er måske ikke helt nok til også at mestre det.
At indtage et rum handler om karisma og nærvær. Ofte tænker vi at karisma er noget man er født med. Men bare rolig det kan læres.

Dette foredrag vil give konkrete råd til, hvordan man kan træne i at blive en erobrer af rum i alle størrelser. Det kan være i klasselokalet, auditoriet, mødelokalet, bestyrelseslokalet eller i sportsklubben.
Det bygger på Lisbeths erfaringer med at træne skuespillere og erhvervsfolk i at indtage Det Kongelige Teaters store og små scener.

Gennem forskellige eksempler på hvordan situationen og rummet påvirker os, vil vi zoome ind på forskellige måder til at arbejde med rummet på. Der vil være enkle praktiske øvelser, så man kan mærke effekten af, hvordan den bagvedliggende fysiske og mentale hensigt kan påvirke effekten af det talte ord i alle rum.

Referencer

Forespørg på Lisbeth Holdt Jørgensen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 12 12 99