Tlf.35 12 12 99

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Jørn Brøndal

Interessant foredrag om amerikanske studier

Jørn Brøndal

Professor i amerikanske studier og underholdende foredragsholder

Uforpligtende forespørgsel på Jørn Brøndal

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Jørn

Lecture icon

Foredrag

Jørn Brøndal er professor i amerikanske studier og optræder meget ofte som kommentator på radio og tv, ikke mindst ved dækningen af amerikanske racerelaterede spørgsmål på baggrund af hans bog ”Det sorte USA”.

Jørn Brøndal har udgivet og medvirket i adskillige bøger og artikler om amerikanske forhold, og bogen ”Ethnic Leadership and Midwestern Politics” (2004) vandt i 2005 prisen Wisconsin Historical Society Book Award of Merit. Mellem 2011 og 2013 var Brøndal præsident for Nordic Association for American Studies.

I 2020 vandt Jørn Brøndal Syddansk Universitets forskningsformidlingspris 2020. Jørn Brøndal er en særdeles rutineret foredragsholder, som med stor indsigt livligt deler ud af viden, grafiske eksempler og klare pointer.

Se foredrag med Jørn Brøndal
Jørn Brøndal foredrag

Det Sorte USA

I foredraget Det sorte USA tager Jørn Brøndal deltagerne med helt derind i amerikansk identitetsopfattelse, hvor det gør ondt. Til det enorme spændingsforhold, som der er mellem friheds- og lighedsidealerne og det sorte Amerikas og rå virkelighed.
Jørn fortæller den afroamerikanske befolknings historie med slaveriet, dets ophævelse og hvad der fulgte i dets sted, raceadskillelsen, borgerrettighedsbevægelsen i 1950’erne og 1960’erne, Barack Obamas vej til præsidentembedet og raceurolighederne, som igen og igen bryder ud.
I foredraget Det sorte USA beskriver Jørn det omfattende persongalleri som Frederick Douglass, Rosa Parks, Martin Luther King og Malcolm X og politiske ledere som Thomas Jefferson, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og Barack Obama og andre, som på mange måder er blevet ikoner i amerikansk historie.

Jørn Brøndal foredrag

Tilbage på sporet? Joe Bidens udfordringer efter fire år med Trump.

Donald Trumps præsidentembede har trukket dybe spor hen over USA’s politiske landskab. I en dramatisk accelererende bevægelse oplevede nationen i løbet af Trumps fire år som præsident en intensivering af en i forvejen betydelig politisk polarisering. Året 2020 blev det mest dramatiske i nyere amerikansk historie. En kamp om nationens skæbne i form af et præsidentvalg udfoldede sig side om side med coronapandemi, økonomisk nedtur og omfattende raceprotester.

Dramaet nåede sin tilsyneladende kulmination i januar 2021, da Kongressen blev stormet af vrede Trumptilhængere. Hvem var præsident Trump, og hvilke værdier og hvilken politik stod han for? Hvordan forvaltede han sit præsidentembede? Hvad var det for en nation, der gik til valg i 2020? Hvad var baggrunden for det kolossale drama? Og hvilke politiske udfordringer står præsident Joe Biden nu overfor? Disse temaer vil Jørn Brøndal belyse i sin forelæsning. Brøndal er professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

Jørn Brøndal foredrag

USA efter præsidentvalget

Hvad var det for et USA, der gik til valg i 2020? Hvorfor blev præsidentvalget i 2020 karakteriseret som en kamp om USA’s sjæl? Hvordan lod det sig overhovedet gøre fire år tidligere, at en byggematador og forhenværende realitystjerne med meget ringe politisk erfaring blev valgt til præsident? Hvad fik Donald Trump gennemført i løbet af sine fire stormomsuste år i Det Hvide Hus? Hvem er Joe Biden? Hvad er udsigterne til, at Biden kan få gennemført sit politiske program? Hvad er betydningen af, at Kamala Harris blev Bidens vicepræsident? Vender USA nu tilbage til ”normale tilstande”? Spørgsmålene hober sig op. Tag med på en rutsjebanetur gennem de sidste godt 4 års amerikansk politik, når Jørn Brøndal tager disse og en række relaterede spørgsmål op til behandling. Brøndal er professor i Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet og optræder hyppigt på TV og i radioen.

Referencer

Forespørg på Jørn Brøndal

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 12 12 99