Gå til primært indhold Gå til footeren

4.67 ud af 5

Topanmeldt!

Helle Juhl

Dygtig journalist og forfatter, der med skarphed og empati udforsker og formidler historier om landliv og menneskeskæbner

Send en uforpligtende forspørgsel på Helle Juhl

Eller ring

35 12 12 99

5 ud af 5

Fint foredrag, der stemte 100% overens med mine forventninger. Helle Juul formår at formidle sit stof både oplysende og med stor humor og nænsomhed.

Hannah Lyngberg-Larsen

Sortebrødre Kirke

Læs alle reviews

Et foredrag med Helle Juhl giver jer:

  • Indblik i børnelivets forandringer fra bondesamfund til industri- og videnssamfund
  • Udforskning af kvindernes rolle og liv gennem 300 års historie på Hjerl Hede
  • Enestående historie om modstand og overlevelse under Første Verdenskrig i Sydhavet
Helle Juhl beskæftiger sig med menneskeskæbner i historiens malstrøm, og både i sine bøger og foredrag levendegør hun livsvilkår og normer fra et Danmark af i går med ord og billeder. Minderne vækkes til live ved synet af mormors gruekedel og oldefars knæbukser, og man fascineres af det livsmod, som blev udvist i en ikke så fjern og ofte udfordrende fortid.
Læs den fulde profil: Helle Juhl

Send en uforpligtende forspørgsel på Helle Juhl

Foredrag

Helle Juhl foredrag: Barndom på landet

Mellem 1945 og 1970 undergik Danmark en kolossal omvæltning fra bondesamfund til industri- og videnssamfund, og det smittede også af på børnene. I foredraget Barndom på landet – Erindringer fra efterkrigstidens Danmark baseret på bogen af samme navn, fører Helle Juhl os tilbage til et børneunivers med kakkelovnsfyring, roehakning, fysisk afstraffelse og de første parcelhuse. En erindringsbuket med bidrag fra bl.a. Arne Rolighed, Nina Smith, Bente Scavenius og Connie Kruckow.
Forespørg: Helle Juhl Barndom på landet

Helle Juhl foredrag: Kvindernes verden – hjemmene på Hjerl Hede

Da H.P. Hjerl Hansen grundlagde Frilandsmuseet Hjerl Hede, rejste han en mindesten til ære for landbokvinderne og deres ”stille Gærning”. Dengang kendte de fleste landbolivet på egen krop og sjæl. Sådan er det ikke mere. I foredraget Kvindernes verden – hjemmene på Hjerl Hede, der er baseret på bogen af samme navn, udfolder journalist og forfatter Helle Juhl nogle kvindeskæbner fra hjemmene på Hjerl Hede. Fra 1600-årenes svenskekrige til de kriseramte 1930’ere. En medrivende tidsrejse i ord og billeder gennem 300 års kvindeliv.
Forespørg: Helle Juhl Kvindernes verden – hjemmene på Hjerl Hede

Helle Juhl foredrag: Mathildes krig – en anderledes krigsskæbne

Det var ikke kun sønderjyderne, som led under Første Verdenskrig. Vestjyden og missionærfruen Mathilde Maas gennemlevede et højspændt krigsdrama på Marshalløerne i Sydhavet, der nær havde kostet hende livet. Foredraget bygger på bogen Mathildes krig. En autentisk sydhavshistorie fra Første Verdenskrig og er en anderledes krigs- og kvindeskæbne. En beretning om kristent kald, krigsinternering og falleret kærlighed.
Forespørg: Helle Juhl Mathildes krig – en anderledes krigsskæbne

Helle Juhl foredrag: Jutlandia – krig, kald og kærlighed

Under Koreakrigen vakte det danske hospitalsskibet Jutlandia indsats stor opsigt. Det skyldtes ikke mindst sygeplejerskernes humanitære indsats, men i eftertiden blev de næsten glemt. Det har Helle Juhl rådet bod på med bogen Jutlandia. Krig, kald og kærlighed, som foredraget bygger på. Gennem dagbøger, breve og fotografier kommer vi tæt på sygeplejerskernes møde med krigens gru – men for manges vedkommende også kærligheden. Et tankevækkende foredrag om en kvindehistorie fra den kolde krigs første år.
Forespørg: Helle Juhl Jutlandia – krig, kald og kærlighed

Helle Juhl foredrag: Da Frøken Jensen blev moderne

Frk. Kristine Marie Jensen (1858-1923) var ugift husbestyrerinde i København. Bag disse nøgterne data, om et tilsyneladende anonymt kvindeliv, gemmer sig intet mindre end et ikon: Frøken Jensen, forfatteren til danskernes mest elskede kogebog. Men på hjemmefronten var hun også reservemor og mæcen for den senere kendte operastjerne, Lauritz Melchior. Følg med fotos og fortælling i sporet af et eventyrligt kvindeliv, der startede som forældreløs pige i Randers, og endte som hele Danmarks Frøken Jensen.
Forespørg: Helle Juhl Da Frøken Jensen blev moderne

Helle Juhl foredrag: Husbestyrerinde søges…

Førhen en hyppig overskrift i avisernes rubrikannoncer. I dag blot et næsten usynligt vandmærke i kvinde- og kulturhistorien. Husbestyrerinderne er nemlig hastigt på vej ud af vores kollektive bevidsthed. Stille har de smidt forklædet, pakket Nilfisken væk og vasket den sidste malkespand. Med udgangspunkt i 25 fotos fra bogen ”Husbestyrerinde søges … Ni kvindefortællinger fra det 20. århundrede” kommer vi bagom de historiske og kulturelle forudsætninger for husbestyrerindernes liv.
Forespørg: Helle Juhl Husbestyrerinde søges…

Helle Juhl foredrag: Der var så dejligt ude på landet

Der er en første bondegård i de fleste mennesker liv. Den man voksede op på. Den man besøgte som feriebarn. Eller den, man sammen med de andre fra lilla stue tog på udflugt til. Anderledes kan det ikke være i et land, hvor der for et par generationer siden var næsten en kvart million landbrug. I dag er de fleste bondegårde forsvundet. Foredraget, der er baseret på bogen ”Der var så dejligt ude på landet – en billedkrønike fra det 20. århundredes bondeland”, tager dig i ord og billeder – og på godt og ondt – tilbage til et Danmark af i går.
Forespørg: Helle Juhl Der var så dejligt ude på landet

Helle Juhl foredrag: Barndommens land

Benny Andersens folkekære vise Barndommens land åbner poesiens dør for den tabte barndom. En anden kilde er fotografier og personlige beretninger. Følg i sporet på barndom og børneliv gennem hundrede år og mød englebørn og snotunger fra alle lag - herskabshjem og brunkulsbarakker, roemarker og baggårde. Hør historien om, hvordan stat og samfund gennem love og reformer har påtaget sig at være børnenes englevagt. Foredraget er baseret på bogen ”Barndommens land – Danmarkshistorie i børnehøjde.”
Forespørg: Helle Juhl Barndommens land

Helle Juhl foredrag: Husmødre - historier fra landets største arbejdsplads

At blive hjemmegående husmor var langt op i det 20. århundrede unge pigers drøm og ideal, afspejlet i samfundets indretning, i populærkulturen og i kønsrollerne. Men i 1960’erne blev husmoren ramt af galopperende elmesyge, og hun og hendes eftermæle er aldrig kommet sig. Foredraget er baseret på bogen af samme navn, og bygger på fotos og beretninger af husmødre, der havde hænderne fulde med at vaske, skure, koge, bage, sylte og passe børn og gamle.
Forespørg: Helle Juhl Husmødre - historier fra landets største arbejdsplads

Helle Juhl foredrag: På lige fod – om kvindekamp og satire

I 1915 fik kvinder valgret på lige fod med mændene, og dermed afsluttedes et halvt århundredes ligestillingskamp for samme borgerrettigheder. Undervejs var kvinderne oppe imod stærke maskuline muskler - også lattermuskler. Datidens mange satirehæfter spiddede gerne de kæmpende kvinder. På godt og ondt. For trods satirepressens mere eller mindre venskabelige drillerier, blev tegningerne og vitserne også en forløsende faktor for kvindekampen. Foredraget, baseret på bogen ”På lige fod – en krønike om kvinder, satire og valgret”, giver fornøjelige og tankevækkende tilbageblik på, hvad kvindevalgretsforkæmperne var oppe imod
Forespørg: Helle Juhl På lige fod – om kvindekamp og satire

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

Fint foredrag, der stemte 100% overens med mine forventninger. Helle Juul formår at formidle sit stof både oplysende og med stor humor og nænsomhed.

Sortebrødre Kirke

Helle Juhl

5 ud af 5

Helle er meget levende, hun er god tilat beskrive sine billeder for blinde og svagsynede.

DBS-Sydøstjylland

Helle Juhl

4 ud af 5

Det var et interessant og levende foredrag om husbestyrerindens betydning og forhold i forskellige familier.

'-

Helle Juhl

Bedømt 4.67/5 baseret på 3 kundeanmeldelser

Helle Juhl

Fortællinger om landliv og menneskeskæbner

Helle Juhl blev uddannet som journalist i 1980 og arbejdede som dagbladsjournalist indtil 1986. Herefter har hun været freelancejournalist for en række magasiner og fagblade samt arbejdet inden for offentlig kommunikation. Ud over sin uddannelse som journalist har Helle Juhl også en kandidatgrad i kulturhistorisk formidling og har udgivet flere rigt illustrerede bøger om emner som landboliv, barndomshistorie, kvindekamp og mønsterbrydere. Disse emner er netop dem, der går igen i hendes foredrag.

Book Helle Juhl til et oplysende foredrag om og bliv klogere på landliv, menneskeskæbner, kvindekamp og mønsterbrydere.

Send en uforpligtende forspørgsel på Helle Juhl

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk