Tlf.35 12 12 99

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Hans Jørgen Bonnichsen

Foredrag om PET og kriminalitet

Hans Jørgen Bonnichsen

Fhv. PET-chef, kriminalinspektør og terrorekspert

Uforpligtende forespørgsel på Hans Jørgen Bonnichsen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Hans

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Hans Jørgen Bonnichsen har været chefkriminalinspektør ved politiet i mere end 40 år. I 20 år var han en del af Rejseholdet, hvor han beskæftigede sig med alt lige fra drab til bedrageri. Efterfølgende fungerede han som souschef for Rejseafdelingen og som operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Efter Hans Jørgen i 2006 gik på pension, har han fungeret som TV-avisens efterretningsekspert, hvor han benytter sin viden og erfaring fra politiet, når han kommenterer på aktuelle sager. Hans Jørgen holder desuden spændende og vedkommende foredrag, som er fyldt med indlevelse og spænding, når han fortæller om politiets arbejde og arbejdsmetoder.

Hans Jørgen er forfatter til flere fagartikler og bøger. Han har også bidraget til antologier om overvågning, kunst og efterretning. Hans Jørgen har både en national og international politilederuddannelse. Han har desuden en BA i litteraturvidenskab med kunsthistorie fra Københavns Universitet. Af andre universitetskurser kan bl.a. nævnes symbolisme, Islam og renæssance.

Se foredrag med Hans Jørgen Bonnichsen
Hans Jørgen Bonnichsen foredrag

30-årsdagen for Berlinmurens fald

Den 9. november 2019 er det 30 år siden, at Berlinmuren faldt. Hans Jørgen Bonnichsen tager publikum med tilbage i tiden og beskriver lykkens scenarie, der var længe ventet. Den kolde krig var slut, og trods spændinger og enormt kritiske situationer blev den aldrig til en varm krig. Det skyldes blandt andet spionagen som den udfoldede sig både i øst og i vest.

I foredraget vil Bonnichsen belyse spionagens betydning under den kolde krig. Det gør han gennem særligt udvalgte afgørende operationer udført af organisationerne KGB, STASI, CIA, MI6, FE og PET. Herunder beretter Bonnichsen om sager, som han selv har efterforsket.

Kom med til et historisk foredrag, hvor I kan se frem til et gribende indblik i tiden op til murens fald og selve dagen, hvor de skarpe grænser var i opløsning.

Hans Jørgen Bonnichsen foredrag

Cyberkriminalitet og Cyberspionage

Alle politimyndigheder og efterretningstjenester, ser med stor bekymring på den hastigt stigende IT-kriminalitet. Det danske Center for Cybersikkerhed betragter truslen som ”meget høj”, Det betyder, at det er meget sandsynligt, at den rammer danske myndigheder, virksomheder og borger.

Det samme gør sig gældende når det drejer sig om spionage. ”Danmark er under angreb” har forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen sagt om den aggressive spionage adfærd.
Truslerne er dynamiske, fragmenterede og komplekse. Og det vi ser, er kun ”slutningen på begyndelsen”.

Bonnichsen har siden 1988 fulgt situationen nøje. Han blev dengang uddannet på Canadian Police College og hos FBI i efterforskning af cyberkriminalitet. Han har gennem de seneste år holdt adskillige foredrag om emnet for førende Sikkerhedsudbyder og IT-ansvarlige, og vil nu tilbyde sit foredrag til andre interesserede. Han vil fortælle om truslerne, om de cyberkriminelles fremgangsmåder, om de statsstøttede hackere, om spionage illustreret gennem en række aktuelle sager.
Sidst men ikke giver Hans Jørgen Bonnichsen gode råd til, hvordan vi som borgere kan beskytte os bedst muligt.

Hans Jørgen Bonnichsen foredrag

Barn af grænseland

I 2020 er det 100 år siden, at Sønderjylland blev igen blev forenet med Danmark. Det er en begivenhed, der markeres og fejres i hele Danmark med forskellige initiativer. Her er foredraget, der giver dig muligheden for at få indsigt og være med til at mindes genforeningen. Hans Jørgen Bonnichsen er selv et barn af grænselandet og vil i dette foredrag gennem familiens og egen – ikke altid lige lykkelige historie – fortælle om, hvilken betydning det havde og stadig har, og hvilke konflikter der opstår ved at være en del af to kulturer. Fortællingen begynder med det smertelige nederlag i 1864, hvor Danmark mistede Sønderjylland, der i hele 56 år var en del af det stortyske rige.

Det medførte, at 5000 unge sønderjyder mistede livet i Første Verdenskrig – en kamp, der ikke var deres. Der i blandt var Bonnichsens tre onkler. Lige så mange kom hjem invalideret og mærket på livstid. Genforeningen i 1920 blev et lyspunkt i mange familier og Danmarkshistorien, men med 2. verdenskrig, der splittede familier og tiden, der fulgte, helede ikke sårene og det belastede naboskab. I 1955 blev muligheden for en fredelige sameksistens åbnet ved en aftale mellem Bonn og København om beskyttelse af mindretallene nord og syd for grænsen mod sindelagskontrol og diskriminering.

Hans Jørgen Bonnichsen foredrag

Er spionagen et nødvendigt onde?

I dette foredrag vil Hans Jørgen Bonnichsen have fokus på spionage i forbindelse med efterretningstjenestens opgaver og arbejdsmetoder. På baggrund af sin tid som spionjæger vil han bl.a. sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt spionagen er et nødvendigt onde i politiets arbejde. Kan spionage undværes?

Hans Jørgen Bonnichsen foredrag

”Mennesket i ondskaben” erfaringer fra 41 års politilivs møde med ondskaben”

Hans Jørgen Bonnichsen vil på baggrund af personlige og professionelle erfaringer og oplevelser fortælle om den ondskab, han gennem tiden er stødt på. I foredraget vil han tage os med på en rejse, hvor vi først bliver ført fra de små danske byer, videre til New York og slutteligt til Guantánamo-lejren. Et af Hans Jørgens budskaber i foredraget er bl.a. at fortælle om, hvor vigtigt, men samtidig hvor svært, det er at se mennesket i al den ondskab, han har set!

Hans Jørgen Bonnichsen foredrag

Frygt og fornuft – i terrorens tidsalder

Hvorfor deltager unge mennesker i Islamisk Stats grusomheder? Hvad er det, der gør, at unge mennesker vil udsætte sig selv for dette? Hvordan kan politiet og efterretningsfolkene håndtere en terrortrussel, og hvad skal de være forberedt på? Det er nogle af de spørgsmål, Hans Jørgen Bonnichsen vil besvare i foredraget.

Hans Jørgen Bonnichsen foredrag

Jagten på sandheden og politiets afhøringsmetoder

I “Jagten på sandheden og politiets afhøringsmetoder” vil Hans Jørgen Bonnichsen ved hjælp af sine mange års erfaring med efterforskning bl.a. fortælle om, hvordan afhøringer egentlig foregår i de frygtindgydende sager om alt lige fra seksuel udnyttelse af børn til drab og terrorsager. I foredraget vil man høre om konkrete redskaber, politiet gør brug af. Han vil desuden komme ind på, hvordan det i virkeligheden fungerer i afhøringslokalernes bag de mørklagte ruder.

Hans Jørgen Bonnichsen foredrag

Højreekstremismen i Danmark og Europa – et vækstgrundlag for terror?

Hans Jørgen Bonnichsen vil i foredraget inddrage konkrete sager, når han giver eksempler på bekæmpelse af højreekstremismen i Europa og Danmark. Her vil han desuden fortælle om ideologier i ekstremismen og til sidst vurdere ekstremismens trusler for europæiske samfund.

Hans Jørgen Bonnichsen foredrag

FBI og CIA – verdens magtfuldeste politi- og efterretningstjeneste

Som en af de eneste i Danmark har Hans Jørgen Bonnichsen, gennem sin graduation fra FBI National Academy og sin funktion som chefkriminalinspektør i PET gennem 9 år, et stort kendskab til både PET, CIA og FBI. På baggrund af dette kendskab vil Hans Jørgen give et indblik i sager om terrorister og spioner, der har haft stor betydning for politiets og efterretningstjenestens arbejde gennem de sidste mange år!

Referencer

Det var fremragende. Bonnichsen har styr på det. Det var årets mest velbesøgte møde i Grænseforeningen med over hundrede tilhørere.

Michael Bruun

Grænseforeningen i Aarhus

Kære Hans Jørgen, tusind tak for en spændende aften, et underfundigt vidensbombardement, hvor mange fik materiale med hjem til revurdering af måske gamle opfattelser. Jeg kendte 98% af de fremmødte og fik mange tilkendegivelser af en spændende aften og flere "thums up" ved hoveddøren, da folk var på vej hjem.

Ole Vagn Larsen

Husby Tanderup Borgerforening

Det var utrolig spændende og Hans Jørgen Bonnichsen var meget veltalende og kompetent!!

Pernille Svender

Varde Fritidscenter

Super engageret og medlevende oplæg.

Niels Bang-Ebbestrup

F5 Erhvervsservice Halnaes

Meget vedkommende fordrag. Fremmødte lyttede intenst, og alle havde fået en stor oplevelse med hjem efter denne eftermiddag.

Birte Jacobsen

Rolfsted Kirke

Der var store forventninger, og du levede til fulde op til disse. Flere deltagere har efterfølgende udtalt, at det var et fantastisk foredrag, og vi arrangører må give dem ret: Veldisponeret emne, interessant og vedkommende indhold, tilpas tempo med dramatiske effekter, sjove "stuerene" vittigheder smukt fordelt ved indledning, afslutning og også indimellem. Stor følsomhed og indlevelse ved beretning om de små marginaler, der kan tænde et menneskes instinkt til begå drab, medmenneskelighed ved beretning om voldsomme drab og alt i alt nuanceret, også ved de store terrorsager og vedr. ekstremister af enhver baggrund. TAK for en meget spændende dag. Det kan ikke gøres bedre! - Og vi er godt vant.

Hanne Hovmøller

Hammelev Menighedsråd

Jeg tror alle synes det var et rigtig godt foredrag. Imponerende at han ikke medbragte pc eller nogen former for manuskript. Det hørte jeg også folk tale om, positivt.

Lene Juel

Nyborg Højskoleforening
Forespørg på Hans Jørgen Bonnichsen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 12 12 99