Gå til primært indhold Gå til footeren

Et foredrag med Stine Buje giver jer:

  • Inspiration til at prioritere det meningsfulde i livet
  • Værktøjer til at starte og håndtere livets svære samtaler
  • Indsigter i at skabe nære relationer gennem åbenhed og dialog

Når samtalen falder på livet og døden, er Stine Buje blevet en af de toneangivende stemmer i Danmark. Som forfatter og foredragsholder er hun med til at vise, hvordan livets afslutning kan håndteres værdigt og smukt, men også hvordan vi alle kan lære af døden og leve vores liv fuldt og helt. Efter flere bøger om emnet, såsom "Gammelklog" og den prisvindende bog "Mærket", og ikke mindst utallige samtaler, er Stine optaget af at give sine indsigter og erfaringer videre.

Læs den fulde profil: Stine Buje

Send en uforpligtende forspørgsel på Stine Buje

Foredrag

Stine Buje foredrag: Visdommen i alderdommen

Kom og oplev forfatteren bag "Gammelklog" i et tankevækkende og rørende foredrag om, hvad vi kan lære af alderdommen.

Når vi søger indsigt og svar på livets store spørgsmål, kan vi finde værdifuld visdom hos de ældre generationer, der har levet før os. Stine Buje har samlet en række af deres erfaringer i sin bog, hvor 15 kendte mænd og kvinder over 70 år deler deres livserfaringer og råd. Disse personer har haft bemærkelsesværdige karrierer inden for felter som tro, kunst, etik, fysiologi og forskning.

I foredraget vil Stine Buje invitere en af bogens medvirkende på scenen til en samtale om de valg, der har formet deres liv, hvilke udfordringer de har mødt, hvad de måske ville have gjort anderledes, og hvordan de ser på den verden, vi lever i i dag.

Medvirkende fra bogen inkluderer: Bertel Haarder, Sonja Oppenhagen, Søren Kragh-Jacobsen, Ditlev Tamm, Poul Nesgaard, Marianne Jelved, Christian Busch, Pia Tafdrup, Knud Foldschack, Lisbet Dahl, Susanne Larsen, Mette Fugl, Ida Nicolaisen, Flemming Enevold og Ole Hartling.

Forespørg: Stine Buje Visdommen i alderdommen

Stine Buje foredrag: Livet er nu – men bruger du det rigtigt?

Efter at have skrevet livsfortællinger for uhelbredeligt syge i flere år, fik Stine Buje lysten til at dele deres erfaringer og tanker om livet. Stine er overbevist om, at vi andre kan lære noget værdifuldt af dem. I ”Bogen om livet” har hun samtaler med 15 danskere, som fortæller, hvad de har lært om livet efter, at de er blevet ramt af uhelbredelig sygdom. Ved foredraget deler Stine de 7 ting, der tæller allermest på kanten af livet for de medvirkende i bogen. I vil forlade foredraget med inspiration til, hvordan I kan skabe et liv, hvor I bruger jeres tid på det, som giver mening for netop jer. Foredraget er relevant for alle, der ønsker inspiration til livet. Ligeledes kan foredraget også målrettes til virksomheder, der gerne vil inspirere medarbejderene.
Forespørg: Stine Buje Livet er nu – men bruger du det rigtigt?

Stine Buje foredrag: De vigtige samtaler ved livets afslutning

Efter at Stines mor døde af kræft, valgte hun at skrive den bog, som hun selv havde manglet under morens sygdomsforløb. Hun var overbevist om, at der måtte være andre pårørende, der kunne få gavn af de gode erfaringer, som hun selv og mange andre mennesker havde gjort sig i sådan et forløb. I bogen ”Snak på livet løs” giver hun konkrete idéer og inspiration til, hvordan man kan tage hul på de svære samtaler, der presser på ved livets afslutning. Under foredraget vil Stine fortælle, hvordan hun skabte nogle rammer for nære samtaler under sin mors sygdomsforløb. Samtalerne bragte dem tættere på hinanden end nogensinde før. Desuden går hun bag om samtalerne og kigger på, hvorfor de kan være så svære at håndtere og starte, og hvad deres betydning er på både kort og lang sigt. Deltagerne vil gå hjem med konkrete idéer til at skabe rammer for nære samtaler med deres nærmeste. Foredraget er relevant for pårørende til uhelbredeligt syge såvel som sundhedsprofessionelle, men det er også relevant for folk, som endnu ikke har oplevet døden tæt på.
Forespørg: Stine Buje De vigtige samtaler ved livets afslutning

Stine Buje foredrag: Et sundhedsfagligt perspektiv på samtalerne ved livets afslutning

Som sundhedsprofessionel kan man blive mødt af forventninger og krav om, at man er i stand til at håndtere de eksistentielle samtaler med borgere og patienter, som befinder sig på kanten af livet. Men det kan være svær i situation at befinde sig i, for hvor tæt på kan man tillade sig at gå som sundhedsprofessionel? Hvad skal man gøre, hvis man selv bliver følelsesmæssigt berørt under samtalen? Og hvad vil der ske, hvis man kommer til at gå for tæt på? Under foredraget beskriver Stine nogle af de dilemmaer, som sundhedsprofessionelle kan støde på, når de skal skabe plads for samtaler med borgere og patienter ved livets afslutning. Deltagerne vil gå hjem med en rækkesimple og konkrete opmærksomhedpunkter, som kan hjælpe den gode dialog på vej. Foredraget er relevant for kommuner og sundhedsprofessionelle på hospicer, hospitaler og plejehjem og kan tilpasses specifikke målgrupper.
Forespørg: Stine Buje Et sundhedsfagligt perspektiv på samtalerne ved livets afslutning

Stine Buje

Som prisvindende forfatter, foredragsholder og podcastvært giver Stine Buje inspiration til at leve livet fuldt og helt

Efter Stine Bujes opfattelse er der liv i døden for alle mennesker – også de levende – hvis vi bruger den som afsæt til at leve mere bevidst. I sine bøger og foredrag giver hun konkrete bud på, hvordan vi kan handle på det, som giver mening for os, så vi ikke først ved livets afslutning indser, at vi kunne have brugt vores tid bedre.

Med empati og nærvær tager Stine fat i de emner, som mange har berøringsangst overfor. Hun går med respekt og mildhed ind i det sårbare og skrøbelige, og skaber et rum, som gør det trygt og ufarligt at være i det nære.

Book Stine Buje til et oplysende foredrag med udgangspunkt i hendes bøger. Målet er at give deltagerne noget med hjem, som de kan bruge til at tage fat på deres eget liv.

Stine Buje, f. 1982, er foredragsholder, podcastvært og prisvindende forfatter til en række bøger med livet og døden i centrum. Hun er uddannet cand.comm fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet som kommunikationsrådgiver i Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse. Hun er medlem af repræsentantskabet for Landsforeningen Liv&Død.

Send en uforpligtende forspørgsel på Stine Buje

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk