I foredraget "John - Frihedskæmper og Charmør", fortæller journalist Preben Lund den dramatiske og dybt rørende fortælling om frihedskæmperen Svend Otto Nielsen, som under dæknavnet ”John” stod bag en stribe af de mest legendariske sabotageaktioner under den tyske besættelse 1940 til 1945. De fleste aktioner i Købehavn, men ”John” sættes også i forbindelse med sabotage mod lokomotiver i Ålborg. ”John” blev født i Rold Skov og voksede op nær Haverslev og blev uddannet lærer fra Ranum Seminarium. Senere kom han til København for at dygtiggøre sig yderligere. Forinden havde han været landarbejder og sømand. ”John” kastede sig hurtigt ind i modstandskampen, men blev arresteret og underkastet uhyggelig grov tortur, uden at røbe sine kammerater. Hårdt kvæstet blev han smidt i en celle i Vestre Fængsel, hvor han lå ubehandlet til han blev henrettet i Ryvangen i april 1944. Men han var så meget andet end en gudbenådet sabotør; levemand, utro ægtemand, en gudbenådet lærer og noget af en charlatan og fantast. I den absolut sidste del af sit liv, hvor han vidste, at døden ventede om få timer, vendte han sig mod gud og fandt en form for trøst i religionen, som han ellers ikke havde haft et forhold til. Samtidigt beder han om tilgivelse for den sorg hans død forvolder hos hans efterladte. Og han beder om tilgivelse for, at han ikke altid har været som han burde, og han giver udtryk for det ubærlige savn det er for ham, at han aldrig mere skal se sin lille datter. Præcist sammen tema finder man hos de mange andre dødsdømte, hvilket dokumenteres af deres efterladte breve. Det er et gennemgående træk ved disse breve, at de vender sig mod gud for at finde en forklaring på, at de skal dø som unge uden at være kommet i gang med livet. Deres breve er ikke stilistiske mesterværker, men rørende i deres ofte naive og umiddelbare form. De skrev brevene et par timer før de blev skudt. At det overhovedet lykkedes dem at sætte ord på tankerne, er i sig selv imponerende. ”Johns” håndskrift viser, at han er rolig i sine sidste timer. Men vi hører, at på ét punkt svigtede modet ham til allersidst. Foredraget bygger på bogen "John - Frihedskæmper og Charmør”, som Preben Lund skrev sammen med afdøde journalist Thomas Hjortsø. Preben Lund er mangeårig journalist og studievært i DR Nyheder.

En tidlig morgen i 1965 mistede fire unge politifolk livet, da de blev skudt og dræbt af en tyv på flugt. Drabet rystede danskerne, der gennemgående havde gennemlevet nogle fredelig år efter besættelsen, og drabene satte gang i den største menneskejagt man hidtil havde set. Få dage efter drabene meldte en 38-årig mand sig til politiet og tilstod, at han var gerningsmanden. Han blev senere idømt livsvarigt fængsel og kom til sidde indespærret i langt over 30 år. Men hvem var han, og hvordan kunne han gøre noget så ondt og vanvittigt? Som en af få havde Preben Lund lejlighed til at spørge ham selv, kort før han døde, og svaret vil måske overraske de fleste i sin banalitet. Vi hører, hvordan gerningsmanden selv så på drabene, og hvad han tænkte om sine frygtelige handlinger. I foredraget hører vi om jagten på gerningsmanden og vi hører, hvordan vidner livet igennem er blevet påvirket af den tragiske begivenhed som har været i deres tanker gennem alle årene. Foredraget lægger op til diskussion om forbrydelse og straf og hvordan drabene for altid ændrede politiets adfærd.  

I januar 1959 forliste grønlandskibet Hans Hedtoft med 60 passagerer og 40 besætningsmedlemmer om bord i en storm syd for Kap Farvel. Skibet kolliderede med et isbjerg og sank. Alle om bord omkom, og dermed var en af de største skibskatastrofer i dansk søfartshistorie en realitet. Skibet var nybygget og værftet forsikrede, at det ikke kunne synke. Men hvad gik galt, og hvorfor overhovedet sejle i et af verdens farligste farvande? Katastrofen fik et efterspil som var tæt på at udløse en rigsretssag mod den daværende trafikminister, som havde brugt sin magt på en dybt kritisabel måde. Vi hører om de sidste dramatiske minutter før skibet forsvandt i de iskolde bølger og om en telegrafist med et helt udsædvanligt overblik og mod. Og vi hører om hans unge kollega som magtesløst modtog hans SOS og vidste, at havet ville vinde. Undervejs hører vi klip fra samtidige Radioaviser der berettede om katastrofen til danskerne der åndeløst og fortvivlede fulgte med hjemme i stuerne.