Da Kong Frederik 7. underskrev Danmarks første Grundlov i 1849, fik kun 15 procent af befolkningen stemmeret, nemlig mænd over 30 år med egen husstand og indkomst. Det var en selvfølge, at kvinder, tyende og fattige mænd ikke skulle have valgret. Halvtreds år senere var det lige så selvfølgeligt, at de skulle. Pia Fris Laneth fortæller om de kvinder og mænd, som kæmpede for denne kolossale demokratiske holdningsændring. De forlangte, at alle myndige borgere skulle have ret til at deltage i statens og kommunernes politiske liv – uanset om de var mænd eller kvinder, gifte eller ugifte, højt- eller lavtlønnede, herskab eller tjenestefolk. Omdrejningspunktet for denne fortælling om, hvordan Danmark blev et demokratisk land, er kvindernes kamp for borgerrettigheder. Og fordi kvinder altid tilhører et socialt lag i samfundet, fortæller Pia Fris Laneth om deres lange, seje arbejde for ligestilling i lyset af bøndernes, husmændenes og arbejdernes kamp for demokratisk indflydelse. Det er en historie fuld af viljestærke hattedamer og arbejderkvinder, farverige bonde- og arbejderledere, feministiske mænd og videbegærlige kvinder. Grundloven fra 1915 gav myndige kvinder og tyende politiske rettigheder på lige fod med myndige mænd, og de stemte for første gang til Folketingsvalget i 1918.