Gå til primært indhold Gå til footeren

Et foredrag med Peter Lauritsen giver jer:

  • Overblik over overvågningssamfundets konsekvenser og udbredelse
  • Indsigt i Viggo Hørups bidrag til det danske demokrati
  • Refleksioner over nutidens demokrati og politiske debat
Peter Lauritsens foredrag kaster lys over et af samfundets mest aktuelle og kontroversielle emner: overvågning. Som professor ved Aarhus Universitet har Peter Lauritsen dybdegående viden om overvågningens påvirkning på vores samfund og individuelle friheder.
Læs den fulde profil: Peter Lauritsen

Send en uforpligtende forspørgsel på Peter Lauritsen

Foredrag

Peter Lauritsen foredrag : Hvad skal det nytte? På sporet af Hørups demokrati

Politikeren, redaktøren og agitatoren Viggo Hørup var en af de mest markante stemmer i udviklingen af det danske demokrati i slutningen af 1800-tallet. Han er kendt for slagord som ”hvad skal det nytte?” og ”ingen over og ingen ved siden af Folketinget”, men havde også et rodfæstet syn på frihed, frisind, lighed og retsstatens nødvendighed. Hørup var i mange år medlem af folketinget for Venstre, og det var ham, der sammen med Edvard Brandes grundlagde Politiken. Som sådan stod han midt i de stridigheder, der bliver betegnet som forfatningskampen. Hørup var blandt forfatningskampens sejrherrer, men ville han have været tilfreds, hvis han havde levet i dag? Ville han have ment, at nutidens demokrati er stærkt og sundt? Nej, nogle ting ville han sætte pris på, men han ville også have påpeget, at den bekvemme og populære mening alt for ofte prioriteres på bekostning af den veludviklede anskuelse, der deler vandene. Han ville i det hele taget ikke have brudt sig om nutidens mangel på kvalificeret politisk debat, symbolpolitikkens fremmarch, mediernes reduktion af politik til underholdning og folkets uvilje mod at tage aktivt del i demokratiet. Hørup ville have været bekymret over tingenes tilstand. Og det samme burde alle vi andre være.
Forespørg: Peter Lauritsen Hvad skal det nytte? På sporet af Hørups demokrati

Peter Lauritsen foredrag: Danmark som overvågningssamfund

Overvågningssamfundet præsenteres næsten altid som noget, der er lige rundt om hjørnet. Og selvom overvågning i form af diverse borgerregistre, skarpere satellitbilleder og kameraer på gader og pladser er blevet kraftigt intensiveret gennem de senere år, vil ingen tilsyneladende stå ved, at vi lever i et overvågningssamfund. Men det gør vi. Overvågningen er i dag så massiv, at dens konsekvenser er uoverskuelige. Overvågningskameraer hænger næsten overalt, vores mobiltelefoner er små, effektive overvågningsmaskiner, og der er opstået en form for frivillig selvovervågning, hvor folk, f.eks. på Facebook, udleverer personlige informationer ganske frivilligt. Men hvordan skal vi gebærde os i et samfund, hvor personlige informationer ikke er helt så private, som de måske en gang var, og hvad gør overvågningen i det hele taget ved os og den verden, vi lever i?
Forespørg: Peter Lauritsen Danmark som overvågningssamfund

Peter Lauritsen

Indsigtsfulde foredrag om demokrati og overvågning

Peter Lauritsen, f. 1969, er en dansk professor MSO i overvågning ved Aarhus Universitet. Hvad gør overvågning ved os? Virker den? Og betyder al den overvågning, vi har i Danmark, at Big Brother venter lige om hjørnet? Forskningen kan ikke besvare disse spørgsmål en gang for alle, men den kan informere debatten og lægge op til interessante og nødvendige diskussioner af det samfund, vi lever i – og ønsker at leve i.

Ved siden af sit arbejde med overvågning er Peter i de senere år blevet optaget af demokrati og politisk historie. I den forbindelse har han skrevet en bog om politikeren og grundlæggeren af Politiken, Viggo Hørup, der stod forrest i kampen for reelt demokrati i Danmark, og som samtidig var en af de bedste skribenter, Danmark nogensinde har haft. Bogen skabte en del debat og beviste dermed, at kampen om demokratiet langt fra er slut endnu. Hvis vi vil beholde demokratiet må vi passe godt på det – og det er vi desværre ikke ret gode til.

Udover sin funktion som professor (MSO) er Peter tilknyttet Politiken og Avisen Danmark som fast skribent. Her skriver han om bl.a. demokrati, politik, feminisme, uddannelsespolitik og håb.

Book Peter Lauritsen til et oplysende og spændende foredrag om overvågning, politik og demokrati.

Send en uforpligtende forspørgsel på Peter Lauritsen

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk