
Ole Sønnichsen
5 ud af 5
Meget levende og informativt med understøttelse af billeder og videoer.
Per Grau Møller
Grænseforeningen Fyn
5 ud af 5
Meget levende og informativt med understøttelse af billeder og videoer.
Per Grau Møller
Grænseforeningen Fyn
Ole har markeret sig som en fremtrædende forfatter med værker, der spænder fra dybdegående biografier om danske kulturpersonligheder som Dirch Passer og Ulf Pilgaard til nøglefigurer i erhvervslivet. Han opnåede også succes med bestsellerne “Ærligt talt!” og “Færdig”, skrevet i samarbejde med håndboldspilleren Joachim Boldsen.
Siden 2010 har Ole fokuseret på den massive udvandring af 300.000 danskere til Amerika fra 1850 til 1920. Hans arbejde resulterede i “Rejsen til Amerika” serien, som blev filmatiseret til en dokumentarserie på Danmarks Radio. Senest har han udgivet “One Dollar Man”, der fortæller historien om William S. Knudsen, fra cykelsmed i Danmark til chef for General Motors og Roosevelts rådgiver under Anden Verdenskrig.
Oles forfatterskab er præget af en evne til at formidle komplekse historier med indsigt, hvilket ikke bare har beriget den danske litterære scene, men også kastet lys over de historiske forbindelser mellem Danmark og USA.
Book Ole Sønnichsen til et oplysende foredrag om historiske øjeblikke, der spænder bredt fra krig til komik.
5 ud af 5
Meget levende og informativt med understøttelse af billeder og videoer.
Per Grau Møller Grænseforeningen Fyn
- En dansk heltedåd i Vietnamkrigens sidste timer
Reddet på åbent hav er den dramatiske historie om kaptajn Anton Olsen og hans danske besætning, der stod bag verdenshistoriens største civile redningsaktion til søs. Et stykke dansk verdenshistorie, der bliver fortalt i anledning af 50-året for Vietnamkrigens afslutning.
Da Saigon faldt i april 1975 – og amerikanerne flygtede i helikoptere for øjnene af hele verden – kom en gruppe danskere pludselig til at spille en heltemodig hovedrolle i redningen af de mange vietnamesere, der med livet som indsats forlod det krigshærgede land og kommunisterne. Flugten foregik i tvivlsomme skibe, og 3.600 flygtninge fra en synkende vietnamesisk coaster endte med at blive flyttet over på det danske skib ”Clara Mærsk” på åbent hav.
På fragtskibet udspillede sig store dilemmaer, rørende scener og meget voldsomme hændelser, inden det nåede i sikker havn, og hvis ikke danskerne var kommet til undsætning, var alle flygtninge formentlig druknet.
Det er en medrivende og væsentlig fortælling om svære valg, håb og medmenneskelighed – både for de danske søfolk og de vietnamesiske flygtninge. Samtidig er det historien om grundlæggelsen af det vietnamesiske mindretal i Danmark, fordi en række af flygtningene fra Clara Mærsk valgte at tage imod tilbuddet om at slå sig ned her.
Foredraget er fyldt med fotos og levende billeder fra Vietnamkrigens sidste dage, redningsaktionen og tiden efter.
Kort om forfatterne.
Jesper Clemmensen (f.1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til flere historiske bøger, blandt andre bestsellerne 'Afhopperne' og 'Skibet fra Helvede'. Sammen med Ole Sønnichsen udgav han i 2024 bestselleren ”Farlig mand”.
Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til lang en række anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre bestsellerne 'One Dollar Man' og 'Rejsen til Amerika'. Sammen med Jesper Clemmensen udgav han i 2024 bestselleren ”Farlig mand”.
Den Kolde Krig var på sit højeste, da den danske journalist Flemming Sørensen blev hvervet som spion for den berygtede og brutale østtyske sikkerhedstjeneste Stasi.
I 1960 gjorde Jyllands-Posten Flemming Sørensen til deres udsendte i Den Kolde Krigs hovedstad, Berlin. Her tog hans hemmelige karriere for alvor tog fart, ikke mindst fordi han som international journalist kunne krydse den ellers hermetisk lukkede grænse mellem øst og vest.
I de følgende år forrådte Sørensen talrige tyskere og danskere, hvoraf flere endte med hårde fængselsstraffe i DDR. Da Stasi mærkede, at jorden brændte i Vestberlin, fingerede de et nummer, der skulle få deres danske agent forflyttet til Bonn. Tricket, der er en spionfilm værdig, fik placeret Sørensen som spion i Vesttysklands politiske hjerte. Den danske journalist og spion skulle ende med at tjene fjenden i to årtier.
FARLIG MAND er den spektakulære og fascinerende fortælling om en af Stasis allervigtigste danske agenter. Flemming Sørensen blev aldrig dømt, selv om han faktisk stod anklaget for spionage i en opsigtvækkende og farverig retssag i Vesttyskland i 1980’erne. Et stykke dansk verdenshistorie, der vækker den nære fortid til live – men også et stykke historie, som er blevet skræmmende aktuel.
Dette foredrag baserer sig på journalisterne Ole Sønnichsens og Jesper Clemmensens nye bog. En dokumentarisk fængslende fortælling om en menneskelig skæbne i det historiske vingesus, og et unikt indblik i fortidens begivenheder. En omfattende research i Stasis arkiver, hvor Flemming Sørensens utrolige sag fylder adskillige hyldemeter. Dertil kommer andre tyske og danske arkiver og interviews med hovedpersonens venner, kollegaer, fjender og ofre. Fascinerende TV-klip fra perioden er flettet ind i foredraget.
Foredraget kan også bookes som dobbeltforedrag, i selskab med Jesper Clemmensen.