Gå til primært indhold Gå til footeren

Nina Bendixen

Erfaren vejrvært med dyb forståelse for klimaforandringers samfundsindvirkninger. Passioneret om at formidle videnskab klart.

Send en uforpligtende forspørgsel på Nina Bendixen

Eller ring

35 12 12 99

5 ud af 5

En enormt spændende og anderledes foredrag om klima, der for første gang ikke efterlader en modløs og trist

Ursula M. Meibom

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Læs alle reviews

Et foredrag med Nina Bendixen giver jer:

  • Indsigt i de indirekte konsekvenser af klimaforandringer på samfundet
  • Vigtigheden af at tale med børn om klimaet på en forståelig måde
  • Inspiration til, hvordan den enkelte kan bidrage positivt til klimakampen
Nina Bendixens foredrag er ikke bare endnu en snak om klimaforandringer – det er en øjenåbner, en oplysende rejse ind i de konsekvenser, vi sjældent hører om. Gennem sin righoldige erfaring som vært i DR's vejrprogrammer og som dedikeret formidler af klimabudskaber til både børn og voksne, formår Nina at kaste lys over de nuancer, der ofte overses i den globale samtale om klima.
Læs den fulde profil: Nina Bendixen

Send en uforpligtende forspørgsel på Nina Bendixen

Foredrag

Nina Bendixen foredrag: Når klimaforandringer skaber menneskeforandringer

Kan klimaet påvirke den danske nationalsang? Hvad koster ren luft? Og er der større chance for en lønstigning, hvis I spørger chefen på en solskinsdag? Når vi snakker om klimaforandringer, så er det oftest om de direkte konsekvenser: Tørke, oversvømmelser, vildt vejr. Men vi snakker ikke så meget om konsekvenserne af DE konsekvenser. For længere ude i kæden rammer det også måden vi bor på, tjener penge på, lever på, ja, sågar måden vi synger på. Kom med til et foredrag om klimaforandringerne, som I ikke har hørt det før. Hele verden er i gang med en omstilling, og det ændrer ikke bare verden, det ændrer også mennesker - både mentalt og fysiologisk. Så forbered jer på en oplysende aften, som måske vil udfordre jeres opfattelse af verden, og måske også af jer selv.
Forespørg : Nina Bendixen Når klimaforandringer skaber menneskeforandringer

Nina Bendixen foredrag: Klimaforandringer i børnehøjde

Børn fortæller, at de er bange for, at jorden går under, at vandet stiger så meget, at der kommer til at bo krokodiller under sengen, og de spørger, om ikke vi bare kan spole tiden tilbage, så vi ikke har ødelagt vores jord. Klimaforandringerne er blevet almen tale i medierne, i skolen og over aftensmaden, så det er ikke underligt, at børn spørger og undrer sig. Men børn får ofte kun brudstykker af samtalen. De har ikke den samme forståelse af verdenen som voksne har, og de spejler de voksnes bekymringer. Hvis vi er bekymrede, er børnene bekymrede. I dette foredrag kommer Nina ind på de konkrete historier og samtaler, hun har med børn om klimaet. Og med baggrund i hendes kommende bog om emnet, vil hun give råd og vejledning samt tage imod spørgsmål til, hvordan vi kan snakke med børnene om den fremtid, de skal vokse op i.
Forespørg: Nina Bendixen Klimaforandringer i børnehøjde

Nina Bendixen foredrag: Klimaets tilstand og forbrugerens rolle

”At den enkelte ikke kan gøre en forskel for klimaet, er kun sandt, hvis præmissen er, at ingen andre bekymrede sig om klimaet”. Det er sandt, at det er regeringsledere verden over, som skal tage beslutninger, som kan ændre klimaudviklingen. Men det er ikke sandt, at den enkelte forbruger er uden betydning. I dette foredrag fortæller Nina Bendixen om klimaets tilstand, hvordan alt handler om balance, prognoserne for fremtiden, og hvordan den enkelte kan gøre en enorm forskel. Det efterlader tilskueren med motivation og eftertænksomhed.
Forespørg: Nina Bendixen Klimaets tilstand og forbrugerens rolle

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

En enormt spændende og anderledes foredrag om klima, der for første gang ikke efterlader en modløs og trist

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Nina Bendixen

Bedømt 5.00/5 baseret på 1 kundeanmeldelser

Nina Bendixen

Foredrag om klimaforandringer, klimaets tilstand, bæredygtighed og forbrugerens rolle

Nina Bendixen er bedst kendt for sin værtsrolle i DR’s vejrprogrammer på radio og tv, men har de seneste år fokuseret på vejret i en større skala – nemlig klimaet.

Hun har udviklet et børneprogram om klima til DR Ultra, skriver en bog om, hvordan vi snakker med vores børn om klimaforandringer, underviser og udvikler undervisningsmateriale, og så holder hun foredrag om klima og bæredygtighed.

Desuden er hun medstifter af “Klimakysset”, som blandt andet afholder workshoppen “Kage i Klimaet”, hvor der laves klimavenlige søde sager “med en god smag i munden”.

Det ligger Nina nært at formidle til store og små forsamlinger, da hun har et helt livs erfaring med at stå på en scene og bruge sin stemme. Før hun blev journalist og tv-vært var hun radiovært og scenekunstner, så hun har en naturlig evne til at fastholde, underholde og engagere sit publikum

Book Nina Bendixen til et oplysende foredrag om klimaforandringer, klimaets tilstand og forbrugerens rolle.

Send en uforpligtende forspørgsel på Nina Bendixen

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk