Gå til primært indhold Gå til footeren

Et foredrag med Niels Jespersen giver jer:

  • Indsigt i Forsvarets Efterretningstjenestes udfordringer og skandaler
  • Analyse af Vestens rolle i konflikten mod Rusland
  • Perspektiver på fremtidens krigsførelse og efterretningstjeneste
Niels Jespersens foredrag er en dybdegående udforskning af den hemmelige krig mod Rusland og de kontroversielle begivenheder, der har rystet både Danmark og resten af verden. Med sin baggrund som forhenværende FE-analytiker og chefredaktør har Niels en enestående indsigt i spionverdenens mysterier og geopolitiske intriger.
Læs den fulde profil: Niels Jespersen

Send en uforpligtende forspørgsel på Niels Jespersen

Foredrag

Niels Jespersen foredrag : Spionskandalen

Mens krigen raser i Ukraine, ligger Danmarks hemmelige forsvar i ruiner. Forsvarets Efterretningstjeneste er ramt af skandale, der har vakt opmærksomhed langt ude over landets grænser. Hvordan kunne det gå til, at en spionchef og en tidligere forsvarsminister blev sigtet for landsforræderi? Og hvilken rolle spillede den socialdemokratiske regering? Kan man overhovedet drive efterretningstjeneste uden at krænke borgernes privatliv og hvad er svaret på de mange trusler mod Danmarks sikkerhed? Alt det vil den forhenværende FE-analytiker Niels Jespersen forsøge at besvare. Her kommer I helt tæt på begivenhederne og får indblik i en verden, der ellers gør alt for at leve i det skjulte. Få overblik over FE-skandalen og hør hvordan vestlige efterretningstjenester på liv og død er aktive i konflikten mod Rusland. Niels Jespersen er cand.mag, forfatter og chefredaktør og kendt fra mediernes debatprogrammer. Med 10 år i Forsvaret, heraf seks år i FE og tre udsendelser til Afghanistan, har han både været i krig som menig soldat og haft adgang til rigets dybeste hemmeligheder.
Forespørg : Niels Jespersen Spionskandalen

Niels Jespersen foredrag : En krigsveteran ser tilbage på Afghanistan

Efter 20 års krig er Afghanistan tilbage til udgangspunktet. Den fundamentalistiske Taliban-bevægelse har atter magten og slår hårdt ned på kvinders rettigheder og de få frie medier. Hvordan kunne det gå så vidt, at Vesten trods massive investeringer i krudt og kugler og bistand ikke var i stand til at holde Taliban fra magten? Og hvorfor støtter mange afghanere en grusom og isoleret bevægelse? Niels Jespersen har besøgt Afghanistan både som kampsoldat og som analytiker. Han har beskæftiget sig intimt med landet gennem hele sin ungdom og sit arbejde i Forsvarets Efterretningstjeneste. Hør hans vurdering af fremtiden for det hårdtprøvede land og hvordan udviklingen i Afghanistan også påvirker danske veteraner.
Forespørg : Niels Jespersen En krigsveteran ser tilbage på Afghanistan

Niels Jespersen foredrag : Den hemmelige krig mod Rusland

Mens bomberne og skudsalverne hagler ned over Ukraines slagmarker foregår der i cyberspace og bag fronten en tavs, men indædt krig, hvor efterretningsanalytikere fra Vesten forsøger at udmanøvrere deres russiske konkurrenter. For selv om Vesten og NATO ikke er i krig mod Rusland, så er vi part i en væbnet konflikt, hvor vestlig våbenhjælp og efterretninger hver dag fører til russiske soldaters død. Derved er Ukraine blevet et nyere eksempel på de stedfortræderkrige der under den kolde krig blev udkæmpet mellem Vesten og Rusland. Hør historiker og forhenværende analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Niels Jespersen give sit bud på, hvordan man i Vesten støtter den ukrainske krigsindsats med forsyninger og efterretninger. Hør også om, hvordan droner forandrer moderne krige og hvordan fremtidens slagmarker vil se ud.
Forespørg : Niels Jespersen Den hemmelige krig mod Rusland

Niels Jespersen foredrag : Eksperimentet der slog fejl

I 1983 var der cirka 60.000 ikke-vestlige indvandrere i Danmark. I 2018 er der knap en halv million. Mange er velintegrerede, men en del er ikke, og debatter om kultur, religion, kriminalitet og økonomi fylder mere end nogensinde. Efter 40 år er det på tide at gøre status over den førte politik og dens konsekvenser og finde ud af, om det giver mening at fortsætte som hidtil. Er den danske asylpolitik egentlig humanistisk og meningsfuld, og hvad betyder den for de lande, som flygtningene kommer fra? Er integrationen gået, som man forventede? Hvad er konsekvenserne af indvandringen i forhold til kulturelle spændinger og konflikter - og er det islam eller tonen, der skaber dem? Hvad er omkostningerne for samfundet og velfærdsstaten, og hvordan vil et fremtidigt Danmark se ud, hvis indvandringen stopper, forbliver den samme eller øges over de næste 30 år? Niels Jespersen er medforfatter på en af de mest roste og omdiskuterede bøger om indvandringen. Med afsæt i statistik, analyser, ghettobesøg og en række mulige fremtidsscenarier giver han sit svar og argumenterer for, at det ikke er muligt at løse de konstant voksende integrationsproblemer uden en radikal ændring af dansk asylpolitik.
Forespørg : Niels Jespersen Eksperimentet der slog fejl

Niels Jespersen

Forfatter, veteran og tidl. analytiker i FE.

Niels Jespersen en en af Danmarks mest markante debattører. Som hyppig gæst i debatprogrammer som Deadline og DR Debatten er han kendt for sine hårdtslående, men også konstruktive bidrag til debatten. Han har skrevet klummer for de fleste store dagblade og er skribent på satiremagasinet RokokoPosten.

Niels er født i Holstebro, men flyttede til København i en ung alder, hvor han arbejde i transport og byggebranchen. Her var han aktiv i fagbevægelsen som tillidsrepræsentant i SiD (nu 3F). Senere blev han soldat ved den lette opklaringseskadron på Bornholm, hvor han var HKKF-repræsenant.

Sideløbende med sin soldaterkarriere uddannede han sig til cand.mag i historie og blev derefter ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste som analytiker. Efter 10 år i Forsvaret og tre udsendelser til Afghanistan blev han selvstændig kommunikatør med faste klummer i blandt andet Politiken, Berlingske og Ræson.

Som oplægsholder og ordstyrer er en vidende og vittig deltager i debatten. Han er skarp og fokuseret, samtidig med, at han holder debatten på et niveau, hvor alle kan være med.

Book Niels Jespersen til et spændende foredrag om den hemmelige krig mod Rusland og den danske spionskandale.

Send en uforpligtende forspørgsel på Niels Jespersen

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk