Nathalie er tredje generation efter Holocaust - og oplever et helt særligt ansvar Hun bærer et ansvar som tredje generation efter holocaust og gulag. De mørke bånd er Nathalie Ostrynskis personlige fortælling om at forstå den mørke tid, som er en del af familiens historie. Hendes bedsteforældre overlevede holocaust og deportation til Sibirien. Hendes far voksede op med tavse forældre og valgte selv at være tavs om sin flugt fra kommunistiske Polen. Nathalie mener, at hun har et særligt ansvar: At stille spørgsmål, forsøge at forstå, få det hele til at falde på plads og vigtigst af alt, huske historien. Krigen i Ukraine satte for Nathalie gang i at skrive historien, da nutidens politiske begivenheder begyndte at spejle fortiden. Dette skræmte hende og blev starten på arbejdet med bogen, som blev en form for personlig mobilisering i en tid med stigende kriseforberedelser i Danmark. De mørke bånd beskriver en tavs familie historie og en splittet identitet, der er gået i arv. Nathalie voksede op i Hadsten som barn af polske forældre, med skam over familiens lavstatus og en alkoholiseret onkel. Hun gjorde alt for at avancere socialt og økonomisk, men spørgsmålet er, hvad det gør ved et menneske at løbe fra sin fortid, og hvilke ofre det kræver at blive en mønsterbryder. De mørke bånd er også en fortælling om at vokse op med en tavs far. I bogen udforsker Nathalie tavsheden og forstår, hvad der førte hendes far til et liv, hvor fortiden blev lukket ned. Bogen fungerer som et anklageskrift mod hende selv, hendes manglende accept af sit ophav og forståelse for sin far og bedsteforældre. Hendes budskab er, at det er nemt at kritisere forældregenerationen, men har vi som børn oprigtigt forsøgt at forstå deres oplevelser og baggrund?