Gå til primært indhold Gå til footeren

Michael Stoltze

Forsker med dybdegående viden om den danske natur, der tilbyder unikke perspektiver på miljøhistorien og adresserer fremtidens demografiske udfordringer.

5.00 ud af 5

Topanmeldt!
Foto: Dorte Sandberg

Send en uforpligtende forspørgsel på Michael Stoltze

Eller ring

35 12 12 99

5 ud af 5

Et ualmindeligt dejligt besøg hos Michael Stoltze i hans Sommerfuglehave i Almindingen. Vi var 20 pilgrimme som slog os ned i græsset eller på stole og spiste madpakker mens Michael fortalte levende og engageret om biodiversitet. Vi blev meget inspirerede og skal hjem og gøre noget ved sagen.

Benedicte Tønsberg

Læs alle reviews

Et foredrag med Michael Stoltze giver jer:

  • Perspektiver på miljøhistorien og fremtidens demografiske udfordringer
  • En rejse gennem den danske naturs mangfoldighed og historie
  • Indsigt i Danmarks nationalparker og visioner for fremtiden
Michael Stoltzes foredrag om natur er både underholdende og lærerige. Michael er naturforkæmper og stærkt optage af sanselighed, sammenhænge, naturens møde med kulturen og alt det, naturen gør ved os på godt og ondt. 
Læs den fulde profil: Michael Stoltze

Send en uforpligtende forspørgsel på Michael Stoltze

Foredrag

Michael Stoltze foredrag: H.C. Andersen, H.C. Ørsted og ånden i naturen

Foredraget er fortællingen om de to uadskillige personligheder - Store og Lille Hans Christian - i Guldalderen og om deres syn på natur, ånd og viden. Michael Stoltze fortæller om deres betydning for vores forhold til naturen, om Andersens befriende fantasi og Ørsteds storslåede evner som brobygger. Et foredrag med mange fortællinger og billeder, der illustrerer noget af det, der berører os mest i naturen og fremkalder tanker om ånd og guddommelighed. Baseret på blandt andet Dan Ch. Christensens bog "Naturen Tankelæser" og med baggrund i "En brobygger mellem romantikken og moderniteten" og "Requiem for Ørsted"
Forespørg: Michael Stoltze H.C. Andersen, H.C. Ørsted og ånden i naturen

Michael Stoltze foredrag: Danmarks nationalparker - historien og fremtiden

Danmark fik sin første nationalpark så sent som i 2008, hvor resten af verdens lande stort set alle for længst havde udlagt sådanne nationalklenodier af beskyttet natur. Hør historien fortalt af Michael Stoltze, som var en central aktør omkring indførelsen af begrebet i Danmark og manden bag bogen "Danmarks Nationalparker". Tag med på billedrejse til de fem parker, der er etableret, og få et bud på fremtidens nationalparker i Danmark. Baseret på Michael Stoltzes bog "Danmarks nationalparker"
Forespørg: Michael Stoltze Danmarks nationalparker - historien og fremtiden

Michael Stoltze foredrag: Danmarks natur - en lystvandring og karakteristik

Et underholdende og farverigt billedforedrag om den danske naturs karakter. Michael Stoltze kommer rundt i hele landet og viser både det almindelige og det sjældne, det flotte og det mærkelige, det karakteristiske og det overraskende. Foredraget er krydret med et væld af fortællinger om landets historie og de fænomener, der former det. Baseret på Michael Stoltzes bog "Dansk natur".
Forespørg: Michael Stoltze Danmarks natur - en lystvandring og karakteristik

Michael Stoltze foredrag: Mennesket og naturen - er vi på katastrofekurs?

Vi bliver formentlig 11 milliarder mennesker på Jorden i løbet af det 21. århundrede, og flere og flere forbruger mere og mere. Er vi på vej mod en katastrofe for både mennesket og resten af den natur, vi er en del af? Et foredrag om de sidste 50 års miljøhistorie og vores nuværende kurs mod en usikker fremtid. Baseret på blandt andet kronikken "Vi må gerne blive færre mennesker på Jorden".
Forespørg: Michael Stoltze Mennesket og naturen - er vi på katastrofekurs?

Michael Stoltze foredrag: Min bornholmske barndom

Michael Stoltze fortæller om naturen, landskabet, livet og forandringerne under hans opvækst i dalen på Nordbornholm. Fortællingerne udspiller sig omkring det lille kunstnerhjem Damly i bunden af Kampeløkke Ådal. Den fire kilometer lange sprækkedal ligger i det kuperede landskab mellem Sct. Ols Kirke og Hammershus. Alt det var Michael Stoltzes indgang til naturen. Foredraget tager blandt andet afsæt i "Min barndoms dal".
Forespørg: Michael Stoltze Min bornholmske barndom

Michael Stoltze foredrag: Natur og kunst

"Naturen er kulturens fundament" skriver Michael Stoltze. "Naturen er inspirationsgrundlag for al kultur og kunst. Kunst avler kunst, naturligvis. Men uden naturen som grundlag, var der intet. Det herlige ved kunsten er dens uendelighed, for der er ingen grænser for fantasien. Kunsten er så at sige naturens befriende forlængelse." Det kunstige, naturfremmede, som mennesket frembringer, er kunst. God eller dårlig, bevægende eller ligegyldig. Det må den enkelte afgøre. Men kunst er det. Det er anderledes med naturen. Den er aldrig kunst - uanset, hvor skøn og bevægende, den er. Foredrag med fortællinger, billeder, musik og lyde og med baggrund i bland andet "Naturen, skønheden og kunsten".
Forespørg: Michael Stoltze Natur og kunst

Michael Stoltze foredrag: Natur, myter og religion

Michael Stoltze skriver essays om naturen omkring os. Han er optaget af ånden i naturen og siger om religion: "Det er ikke Gud, der har skabt mennesket, men mennesket, der har skabt Gud." Vi fik engang øje på døden og blev skræmt, men vi fik også nyt liv i kraft af den evige kamp for lykke. Kampen gav os viden, fantasi og fortællinger om verden og alt det, vi ikke bare kan se, men som foregår i virkeligheden eller i vore hoveder. Naturen inspirerede os til fortællinger, der blev til myter. Og myterne fortryllede os og blev til religioner, som udkrystalliserede sig til forestillinger om guder. Et billedforedrag med talrige fortællinger og eksempler på guddommelig natur og naturfænomener. Foredraget tager afsæt i blandt andet flere af Michael Stoltzes essays.
Forespørg: Michael Stoltze Natur, myter og religion

Michael Stoltze foredrag: Naturen og landbruget - en konflikt

Danmark er Europas mest opdyrkede land. Landbruget dyrker over 70 procent af landets areal med planter til føde og foder eller træer til ved. Det skyldes, at store dele af Danmark har et fremragende klima og en velegnet jord til dyrkning. Men der dyrkes også områder, der ikke burde dyrkes og områder, der egentlig er uegnede til landbrug. Det går ud over naturen, der mangler plads til at udfolde sig. Hvordan bliver der plads til både landbrug og god natur? Foredraget tager udgangspunkt i blandt andet kronikken "Er der plads til god natur i Danmark?".
Forespørg: Michael Stoltze Naturen og landbruget - en konflikt

Michael Stoltze foredrag: Naturens mangfoldighed - en forsvarstale for skaberværket

Naturens mangfoldighed af vild, levende natur, planter, dyr, svampe og andre organismer - det man samlet kalder biodiversiteten - bliver fortrængt af mennesker på hele Jorden. Hvor slemt er det, hvad er konsekvenserne, og hvad kan vi vente i fremtiden? Og hvorfor skal vi overhovedet bekymre os over de mange arter, der forsvinder? Foredraget tager afsæt i blandt andet artiklen "Forsvarstale for skaberværket".
Forespørg: Michael Stoltze Naturens mangfoldighed - en forsvarstale for skaberværket

Michael Stoltze foredrag: Naturens mønstre - billedforedrag med lidt matematik og en masse æstetik

Uanset, om vi ser verden gennem et mikroskop, ser os omkring på Jorden eller retter kikkerten mod fjerne planeter, stjerner og galakser, ser man, at alt er bygget over ganske få typer af mønstre: Cirkler, spiraler, femkanter, sekskanter, forgreninger, bølger og linjer. Man ser det blandt andet i blomsterhoveder, sneglehuse, bikuber og iskrystaller. De syv store grundmønstre kan sammenlignes med de syv grundtoner i musikken: Tonerne er frembragt af naturkræfterne og er fundamentale i musikken. Mønstrene er også frembragt af naturkræfterne og er fundamentale i naturen. Billedshow med mange fortællinger og eksempler fra naturen. Foredraget tager udgangspunkt i blandt andet artiklen "Naturkræfternes fingeraftryk".
Forespørg: Michael Stoltze Naturens mønstre - billedforedrag med lidt matematik og en masse æstetik

Michael Stoltze foredrag: Sommerfugle i natur og kultur

Siden barndommen på Nordbornholm har sommerfugle været Michael Stoltzes store passion. Han var leder af en landsdækkende undersøgelse af sommerfuglenes udbredelse, skrev Ph.d. om Danmarks dagsommerfugle og flere bøger om emnet. Han arbejder fortsat intensivt med sommerfugle i naturen, fotograferer og skriver og giver råd om, hvordan man passer på dem og får flere sommerfugle i natur og haver. Et meget farverigt billedforedrag med fortællinger, som vil overraske de fleste. Blandt andet baseret på Michael Stoltzes bog "Danske dagsommerfugle" og artiklen "Den flagrende skønhed".
Forespørg: Michael Stoltze Sommerfugle i natur og kultur

Michael Stoltze foredrag: Sådan gør du haven til et naturparadis

Michael Stoltze er havemand og lidenskabelig fortaler for den romantiske have med fugle, sommerfugle og plads til vildskab og forfald i fjerne dele af haven. Plads til hele registret - mos, ukrudt, svampe, ørentviste, snegle, pindsvin, humlebier, bladskærerbier, myrer og meget, meget mere. Men en have, hvor naturen tager helt over, er ikke en have. Det er uhygge som i Lars von Triers "Antichrist". I haven er det anderledes. Her handler det om at være tryg og dyrke naturens gode sider. Det gælder om at komme tæt på Paradiset. Michael Stoltze fortæller om sine erfaringer, viser billeder og give gode råd. Foredraget tager afsæt i blandt andet essayet "Tæt på paradiset".
Forespørg: Michael Stoltze Sådan gør du haven til et naturparadis

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

Et ualmindeligt dejligt besøg hos Michael Stoltze i hans Sommerfuglehave i Almindingen. Vi var 20 pilgrimme som slog os ned i græsset eller på stole og spiste madpakker mens Michael fortalte levende og engageret om biodiversitet. Vi blev meget inspirerede og skal hjem og gøre noget ved sagen.

Michael Stoltze

5 ud af 5

Michael Stoltze gav et uovertruffent entusiastisk, nærværende og medrivende foredrag – alle deltagere var stærkt begejstrede.

Lundtofte Sogn, Kgs. Lyngby

Michael Stoltze

Bedømt 5.00/5 baseret på 2 kundeanmeldelser

Michael Stoltze

Foredrag om naturen, myter, religion og kunst

Michael Stoltze er biolog, Ph.d., forfatter og fotograf. Speciale ved Københavns Universitet 1985 i afrikanske insekter og Ph.d. ved Københavns Universitet 1994 i danske sommerfugle. Han har skrevet et stort antal kronikker og deltaget i utallige debatter om natur og naturpolitik.

Stoltze har skrevet bøger om sommerfugle og dansk natur, blandt andre hovedværkerne “Danske dagsommerfugle”, “Dansk natur” og “Danmarks
Nationalparker”. Han er en efterspurgt fotograf, skribent, foredragsholder og turguide og har bidraget med kapitler og essays til et stort antal bøger om natur, kunst og kultur. Han debuterede med separatudstilling som fotograf i 2017 med udstillingen
“Naturkraft”, der kan ses på hans blog “Dansk Natur”, som han har drevet siden 2009.

Michael  har siden 2014 arbejdet for blandt andet Naturstyrelsen på Bornholm. Siden 2009 har han desuden været knyttet til Kristeligt Dagblad som essayist og boganmelder og fra og med 2018 også som klummeskriver til avisens bagside.

Book Michael Stoltze til et foredrag, hvor jeres organisation vil blive klogere på natur, sanselighed, myter og meget mere.

Send en uforpligtende forspørgsel på Michael Stoltze

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk