v/ Mette Holm og Mette Holm Mette Holm er journalist og specialist i Kina og Mette Holm er litterær oversætter og specialist i Japan. De to kvinder bliver ofte forvekslet, så nu vil de gerne optræde sammen og vise, at der er forskel på både dem og ikke mindst litteraturen fra deres respektive lande. Og at der selvfølgelig også er ligheder. Kom og hør mere om kinesisk og japansk litteratur. Det kommer til at handle om Mo Yan (som fik Nobelprisen i litteratur i 2012) og Haruki Murakami, der uden sådan en pris alligevel er populær i hele verden. De to værker, der her bliver stillet over for hinanden, er ’De røde marker’ af Mo Yan og Murakamis ’Trækopfuglen’. Det er begge politiske værker, der til dels foregår på samme tid, og som også har en ganske særlig scene til fælles. Så er der Yu Huas roman, ’Den syvende dag’, om en mand der vandrer rundt i efterlivet i syv dage, og Yu Miris novella ’Ueno Station, parkudgangen’, der handler om en hjemløs mand, der flakker rundt som spøgelse i Ueno Park. Begge værker giver et meget præcist billede af situationen for mindre privilegerede mennesker i de to lande. Og til sidst skal det handle om normer og forventninger til, hvordan samfundet forventer, at mennesker lever deres liv. Det bliver med romanen Flodbølgedalen af Heng Liu og Jordboerne af Sayaka Murata. Det er to vidt forskellige romaner, der handler om samfundsværdier i de to lande, men også om måder at gøre op med dem på.

Taiwan er det eneste egentlige demokrati i den kinesiske kulturkreds. Formelt er øen ikke en selvstændig stat, men en provins under Folkerepublikken Kina. Forholdet mellem Kina og Taiwan – der forplanter sig til forholdet mellem USA og Kina og dermed resten af verden – er skrøbeligt. Taiwanerne har netop genvalgt en præsidentkandidat fra Det Demokratiske Folkeparti, som hælder til selvstændighed. Folkerepublikken Kina fastholder retten til at ’tilbageerobre’ Taiwan med militær magt. På sin side har Taiwan et formidabelt flyvevåben, et forholdsvist stærkt forsvar og løfte fra USA om militær støtte, hvis Kina skulle angribe – forudsat, at Taiwan ikke ’provokerer’ Kina. Tætte økonomiske, kulturelle og familiemæssige bånd over Taiwanstrædet taler for besindighed. Vil Kina virkelig sætte sin egen udvikling og verdensøkonomien over styr for at tvinge Taiwan til sammenslutning med Kina? Kan Taiwan forsvare sig? Vil USA – om nødvendigt – forsvare Taiwan? Foredraget fokuserer på, hvad der historisk og i nutiden forbinder og adskiller Kina og Taiwan, forholdet mellem Kina og USA – og om, hvorfor det er vigtigt, at vi i Danmark og det øvrige EU ikke lader os forføre af den skingre modsætning mellem denne verdens to stormagter.

Kina vokser – ud over alle grænser. Hvad er masterplanen? Kina stiler mod en ledende rolle i verden – på trods af USA’s bestræbelser på at lægge kineserne hindringer i vejen gennem handelskrig og ofte skinger retorik. Kina fordømmer enhver ’indblanding’ ift. Taiwan, men drømmer samtidig om at stifte fred mellem Rusland og Ukraine såvel som i Mellemøsten. Kina fører an i kampen mod klimaforandringerne, investerer massivt i international udvikling og fredsbevaring; den nye Silkevejsplan, ’One Belt, One Road’, skal forbinde Kina med Europa og Afrika og også gerne runde Arktis. Kina har også effektueret verdens tætteste overvågning af de 1,4 mia. kinesere, tilsidesætter menneskerettigheder og tilstræber at dominere den globale mediedagsorden. Foredraget varer ca. 60 minutter, efterfulgt af debat og spørgsmål.

Menneskeheden står over for enorme udfordringer, som kræver tilpasning. Kloden er ikke blevet mindre. Vi er blevet flere, især Vestens forbrug er vokset. Intet under, at mennesker i andre dele af verden rækker ud efter samme levefod. Sikkert er det, at de ikke kan opnå den, og vi kan ikke beholde den. Det er ikke i sig selv en tragedie, det kan ligefrem blive sjovt, men det kræver tilpasning, nye vaner og fornyelse i den måde verdens befolkning begår sig. Nøglen er de nye Verdensmål, som verden har forpligtet sig til og som for første gang anskuer klodens fremtid i sammenhæng. Der er ingen Plan B, for vi har ingen Planet B. Hør kort og klart om verdensmålene. Muligheder, faldgruber og forhindringer. Og hvad rager det i grunden os? Dette oplæg kan også udformes og uddybes som temadag, inspirationsformiddag eller –eftermiddag med inddragelse af tilhørerne i forskellige aktiviteter, hvad enten det er skole- eller gymnasieelever, medarbejdere på en arbejdsplads, ngo’er eller andre, der vil inddrage verdensmålene i deres arbejde eller blot sætte sig bedre ind i dem.

Mette Holm er erfaren ordstyrer, typisk ved konferencer om asiatiske og udenrigsanliggender, menneskerettigheder, udviklingsspørgsmål såvel som Global Sundhed. Også her er det jeres arrangement, der afgør indhold og form.

I Verdens tjeneste – om FN og verdensmålene med udgangspunkt i parrets fælles bog om tilværelsen i FN under Mogens Lykketofts formandskab for FN’s 70. Generalforsamling. Parret holder også fælles foredrag om Kina og Myanmar, som de også har skrevet fælles bøger om. Dobbeltforedrag med Mogens Lykketoft