Gå til primært indhold Gå til footeren

Marie Brixtofte

Psykolog og forfatter med dybdegående indblik i mental trivsel for børn, unge og voksen, der kombinerer personlige erfaringer med faglige perspektiver.

4.86 ud af 5

Topanmeldt!

Send en uforpligtende forspørgsel på Marie Brixtofte

Eller ring

35 12 12 99

4 ud af 5

En tilbagemelding herfra. Jeg har kun mødt begejstring for aftenen. Jeg tænker, det er noget af en kunst at ramme ind i alle i en så spredt gruppe: uddannede terapeuter, fagpersoner i psykiatrien, mangfoldigheden blandt frivillige og borgere med diverse psykiske udfordringer… Så tak for det. De to borgere, der meldte ind i spørgetiden, er begge meget optaget af den viden, du gav om at forældre er gjort af noget også…

Birgit Hansen

Odense

Læs alle reviews

Et foredrag med Marie Brixtofte giver jer:

  • Indblik i personlige sorgprocesser og faglige perspektiver på sorg
  • Værktøjer til håndtering af sorg og komplicerede sorgreaktioner
  • Inspiration til at finde lykke igen uden at give slip på relationen
Marie Brixtoftes foredrag forsøger at bryde tabuet omkring alkoholisme, da hun selv har haft det tæt inde på sjælen. Hun lider ikke selv af det - men det gjorde hendes far, folketingsmedlemmet Peter Brixtofte. Marie har beskrevet sin historie omkring farens alkoholmisbrug i bogen "Kun når det regner". Dette vil hun også berette om i sine foredrag. 
Læs den fulde profil: Marie Brixtofte

Send en uforpligtende forspørgsel på Marie Brixtofte

Foredrag

Marie Brixtofte foredrag : Mindre skærm – hvorfor og hvordan?

Foredraget er baseret på bestseller-bogen SKÆRMSUND, hvor læge Imran Rashid, psykolog Marie Brixtofte og relations-ekspert Katja Bamberger Bro rækker en hjælpende hånd til unge og voksne, som er bekymrede over eget og familiens skærmforbrug, men har brug for konkrete redskaber til at ændre det. I første del af foredraget, præsenterer Marie den nyeste faglige viden på inden for fire forskellige områder: det digitale, biologiske, psykologiske og sociale. Deltagerne vil fx lære hvorfor et overdreven brug af visse digitale medier kan medføre et symptombillede, der minder om ADHD – også kaldet ”TikTok-hjerner”- og vil også lære hvorfor og hvordan skærmene på mange måder er kommet til at styre os og vores børn. Som psykolog vil Marie især have fokus på hvad kroppen og sindet har brug for, og hvordan skærmene kan påvirke vores søvn, vores tilknytning, vores evne til empati, vores koncentration og vores nærvær. I anden del af foredraget vil Marie fortælle om det 4-ugers gennemtestede familieprogram, som bogen lægger op til – som er baseret på basal adfærdsændring hvor man observerer, ændrer og til sidst forankrer. Hun vil give konkrete anvisninger til hvad deltagerne kan gøre, enten alene eller sammen med familien. Ud over nyttige værktøjer til sundere skærmvaner, vil Marie fortælle om hvordan andre familier er blevet mere skærmsunde og hun vil inspirere deltagerne til at tænke over hvilke skærmregler, der kunne passe til deltagerne hver især og deres familier. Målet bliver, at vi styrer skærmene – og ikke omvendt. At være skærmsund handler nemlig ikke om at ”slå op” med vores telefoner, med computeren eller med Netflix, men om at få et mere bevidst og afbalanceret forhold til, hvordan og hvor meget vi bruger skærme i dag. Foredraget kan også afholdes sammen med Imran Rashid
Forespørg: Marie Brixtofte Mindre skærm – hvorfor og hvordan?

Marie Brixtofte foredrag : Livet med en alkoholisk far - og sorgen ved tabet

Marie vil i dette foredrag fortælle om, hvordan det var at vokse op med en far, der drak. Hun giver sit publikum en ærlig indsigt i misbruget, omsorgssvigten og løftet til sig selv om at holde på hemmeligheden og beskytte sin far, Peter Brixtofte, og hans omdømme. Marie levede i mange år med frygten for, at det ville være hendes skyld, hvis faren døde af misbrug. Peter Brixtofte døde i sidste ende i 2016, og derfor beretter Marie også om, hvordan hun rejste sig igen, efter hun var blevet væltet omkuld af den store sorg. Farens misbrug og død har haft efterfølgende påvirkninger på Marie og hendes liv - både på godt og ondt. Marie vil f.eks. give mulighed for, at hun og publikum i fællesskab kan reflektere over, hvilke strategier vi som børn benyttede for at overleve og få mest mulig kærlighed fra vores omgivelser. Det er strategier, som virkede i årene som barn, men de kan spænde ben for os som voksne. I den sidste halve time har publikum mulighed for at stille spørgsmål. MULIGHED: Marie laver også foredrag om livet som barn af misbruger og eget misbrug sammen med Claus Elgaard.
Forespørg: Marie Brixtofte Livet med en alkoholisk far - og sorgen ved tabet

Marie Brixtofte foredrag : Hvordan vi sikrer mental sundhed på arbejdspladsen

Marie vil i dette foredrag gøre os klogere på vores rygsæk - den rygsæk vi hver især har med os, også på arbejdspladsen, og som er fyldt med strategier, som var hjælpsomme, da vi var børn, men som kan spænde ben i voksenlivet. Marie giver mulighed for, at hun og publikum i fællesskab kan reflektere over, hvordan rygsækken kan skabe benspænd på arbejdspladsen, i forhold til hvordan vi danner relationer, hvor meget (eller lidt) ansvar vi hver især tager, om vi bøvler med angsten for at blive afsløret, lavt selvværd, behov for anerkendelse eller kontrol, eller begyndende stress-symptomer. Vi skal nemlig blive klogere på os selv, for at kunne passe på os selv, men også så vi bedre kan passe på hinanden. Marie vil også kigge på, hvad vi kan blive udsat for på en arbejdsplads og hvordan det kan aktivere det der ligger i rygsækken. Gennem Maries karriere, både som økonom og psykolog, har hun udviklet redskaber, som i vil få med hjem, og som vil gøre jer mere robuste og derved højne den mentale sundhed på arbejdspladsen. Vi skal blandt andet en tur i selvværds-fitnesscentret, sidde på bunden af en brønd og lære at modtage feedback uden at blive ramt.
Forespørg : Marie Brixtofte Hvordan vi sikrer mental sundhed på arbejdspladsen

Marie Brixtofte foredrag: Bolsjefilosofi og andre leveråd:

Når det, vi lærte som børn, spænder ben for os som voksne. Marie vil i dette foredrag fortælle om, hvordan det var at vokse op i en dysfunktionel familie - med en far, der drak. Hun vil på hudløs ærlig vis fortælle om alle de strategier, hun lærte som barn for at få mest mulig kærlighed og nærvær – og hvordan de selvsamme strategier, som reddede hende som barn, har spændt ben for hende gennem voksenlivet. Sådanne strategier hedder senfølger – og I dette foredrag vil Marie invitere deltagerne til at reflektere over, hvad de selv har med i bagagen. Hun vil snakke om, hvordan vi hver især har ansvaret for den baggage, vi nu engang har fået med os – og hvordan vi så kan komme i gang med at rydde op i den. Marie Brixtofte har i mange år arbejdet som psykolog, så hun kender både som professionel og som barn med baggage – hvordan vi kan kan arbejde med de forskellige senfølger. Marie vil præsentere egen og gængse modeller for at arbejde med blandt andet behovet for kontrol, lavt selvværd, over-ansvarlighed, søvnproblemer, problemer med at sige fra, høje krav til selv og andre, trangen til at misbruge, den hårde indre kritiker, fornemmelse af kun at have sig selv at stole på, den kroniske dårlige samvittighed, følelsen af at være passager i sit eget liv, angsten for at blive afsløret, overudviklede følehorn/antenner, og hvordan vi kan blive omsorgsfulde over for os selv (selvomsorg). Foredraget varer 2,5 time og den sidste halve time er reserveret til spørgsmål. MULIGHED: Marie laver også foredrag om senfølger sammen med Lotus Turell.
Forespørg: Marie Brixtofte Bolsjefilosofi og andre leveråd:

Marie Brixtofte foredrag: Sorg – hvordan lander vi i den?

Marie vil i dette foredrag fortælle om, hvordan hun i 2016 mistede sin far, tidligere borgmester Peter Brixtofte, og blev væltet omkuld af sorgen. Marie har arbejdet som psykolog i mange år blandt andet med børn af misbrugere men også i Det Nationale Sorgcenter med normale og komplicerede sorgreaktioner. Derfor har Marie en unik måde at tage deltagerne igennem sorgens forløb – både som professionel men også som sørgende. Marie vil fortælle om sin egen sorg-process, de forskellige faser, hun gennemlevede, de komplicerede sorgreaktioner, hun havde såsom selvbebrejdelser/selvhad, kontrol-problemer, angsten for at blive forladt og bare angst for mennesker i det hele taget. Hun vil snakke om de nyeste sorgteorier blandt andet To-Process modellen, og om hvordan vi i det hele taget undgår komplicerede sorg-reaktioner. Hvordan vi kan blive lykkelige igen, uden at give slip. Hvordan vi kan begrave den døde, men ikke relationen. Hvordan vi kan blive mere taknemmelig for det, vi fik, end det vi aldrig vil få – ikke ved at acceptere at de skulle herfra, men ved at acceptere at det var det, vi fik. Ud fra en tilgang til at det ikke findes ét rigtigt svar for alle, kommer vi til at kigge på begreberne tilgivelse, accept, undgåelse, meningsløshed og kærlighed. Undervejs har publikum mulighed for at stille spørgsmål, og der kan indbygges en fælles refleksion. MULIGHED: Marie laver også foredrag om sorg sammen med Esben Kjær eller Søren Gade.
Forespørg: Marie Brixtofte Sorg – hvordan lander vi i den?

Kundeanmeldelser

4 ud af 5

En tilbagemelding herfra. Jeg har kun mødt begejstring for aftenen. Jeg tænker, det er noget af en kunst at ramme ind i alle i en så spredt gruppe: uddannede terapeuter, fagpersoner i psykiatrien, mangfoldigheden blandt frivillige og borgere med diverse psykiske udfordringer… Så tak for det. De to borgere, der meldte ind i spørgetiden, er begge meget optaget af den viden, du gav om at forældre er gjort af noget også…

4 ud af 5

Kære Marie. Tak for det, du giver. Det var endnu et super foredrag!

5 ud af 5

Tusind tak for et meget ærligt og inspirerende foredrag – du er meget ægte og nærværende. Du satte ord på så mange genkendelige oplevelser, adfærd og tanker. Tak!"

5 ud af 5

Kære Marie. Tak for en dejlig aften. Jeg nød at dit biografiske foredrag handlede om dilemmaer, kærlighed og omsorg for din far – emner som taler dybt ind i vores hjerter og minder os andre om de nære relationer vi har og får, og de valg vi træffer gennem livet. Dine narrative refleksioner og fortællerkonstruktion om livet med din fars skiftende alkoholforbrug og senere misbrug, gav på kort tid os publikum en dyb indsigt i en udadtil velpoleret families dysfunktionelle, modsætningsfulde og mørkeste indre. Det var fængslende at følge med i din ikke altid problemløse, personlige rejse igennem de tidlige teenageår, begyndende voksenliv og til dags dato. Et foredrag der i bund og grund skildrer en lille piges oplevelse af svigt samtidig med sin store og dybtfølte kærlighed til sin far – en kærlighed som gennem mange års refleksioner og processer, nu følelsesmæssigt er placeret på rette sted – ægte og fuld af omsorg. For mig, der ikke kendte Peter Brixtofte personligt, ej heller delte politisk ståsted, men kun læste om skandalerne – så husker jeg dog hans store hjertevarme for alle mennesker – og jeg holder endnu mere af ham nu – Peter Brixtofte får endelig lov til at stå i sit rette lys. Tak for det, Marie.

5 ud af 5

Kære Marie. 1000 tak for et utroligt spændende foredrag, hvor du meget ærligt fortalte om din barndom og ungdom sammen med din far. Har lyst til at skrive “Mange kærlige hilsener”, fordi jeg synes, at jeg kender dig så godt nu.

5 ud af 5

Ihhhh Marie, for søren da, du kravler helt ind under huden på en’, tusind tak for et fantastisk foredrag, jeg har jo læst din bog, men nu vil jeg læse den igen, nu min mand har købt den. Du er virkelig dygtig til at fortælle, tak for det.

5 ud af 5

Marie er så levende en foredragsholder, man sidder fuldstændig tryllebundet fra Marie begynder på sit foredrag til hun er færdig med sit foredrag. Marie er en levende fortæller. Tusind tak for dig, Marie. Dit foredrag er fantastisk. Det kan man godt høre flere gange.

5 ud af 5

I går aftes var jeg til et fantastisk godt foredrag med Marie Brixtofte som omhandlede misbrug og alt hvad det kan medføre. Om at være et uperfekt menneske med selvdestruktive tendenser og vigtigheden af self-care. Har man mulighed for det så vil jeg på det varmeste anbefale at hører en af Maries foredrag.

5 ud af 5

Godt foredrag, lærerigt. Samtidig med din professionelle baggrund og som barn af en misbruger, gav du en god indsigt i livet som pårørende og hvad det medfører - med stor respekt for de resultater Peter opnåede.

5 ud af 5

Det var et meget oplysende foredrag. Jeg har ikke sovet i nat, for der er flere brikker i mig, der har lagt sig anderledes i løbet af natten. Jeg blev virkelig ramt af flere af dine fortællinger. Særligt om TikkaMasalaen-fælden, som jeg selv er røget i flere gange. Om selvværd/selvtilliden. Kontrollen. Alle senfølgerne - jeg kunne tjekke hele listen og kunne ikke begribe, hvordan andre ikke kunne have det sådan - samtidig med at jeg føler mig alene med de tanker. Jeg er utrolig taknemmelig over, at jeg kom med til dit foredrag - og at du tog dig tid til at hilse på mig i døren. Din stemme er brugt godt -dit mod, din rejse og dine refleksioner er inspirerende.

5 ud af 5

Tusind tak for et super godt foredrag. Jeg fik virkelig meget ud af at høre Maries historie. Jeg lånte med det samme hendes bog og har hørt den færdigt. Den er virkelig velskrevet. Det, der ramte mig mest, og som jeg stadig er lidt i chok over, er det billede, som Marie i sit foredrag viser med senfølger efter at være vokset op med en alkoholiker. Jeg kan sætte 'flueben' ved dem alle sammen og har egentlig aldrig sammenholdt de “egenskaber” med min barndom. Så det er noget af en øjenåbner. Igen tusind tak. Marie er på en vigtig mission.

5 ud af 5

Det var virkelig et super godt, åbent og ærligt foredrag. Som gav masser af stof til eftertanke, og som gav mange indsigter og nuancer til hvordan man kan vokse op med misbrug. Både masser af ting hvor jeg kunne sidde og tænke, det lyder præcis som det jeg selv har oplevet, og også steder hvor jeg se at man kan opleve ting meget forskelligt under de samme forudsætninger. Så tusind tak for et spændende foredrag.

5 ud af 5

Vi var helt høje efter dit foredrag og har efterfølgende fået mange positive tilbagemeldinger. Det ekstra gode er, at vi kan bruge dit foredrag som fælles viden i vores samtaler med de unge. Det er så godt. Du kom virkelig igennem med dit budskab. Hvis økonomien tillader det, vil vi bestemt booke dig igen.

5 ud af 5

Tak for et gribende, oplysende og opløftende arrangement. I er et godt team! Kan kun allervarmest anbefales! Tak for besøget på Midtfyns Gymnasium.

5 ud af 5

STOR tak for dit inspirerende og super gode oplæg i går, som virkelig var med til at sætte fokus på, hvorfor det er så vigtigt, at vi hjælper børn og unge i familier med rusmidler. Det var helt spot on.

4 ud af 5

Vi synes foredraget var rigtig godt og havde en del der var overførbart til vores felt.

4 ud af 5

Vi havde stor glæde af et besøg og foredrag af Marie Brixtofte. (...) Med en blanding af personlig fortælling og faglig indsigt formåede Maries foredrag at skabe viden og forståelse for kommunens frontpersonale. Den viden og forståelse vil bidrage til et øget fokus på området og forhåbentlig et fagligt mod til at handle hvor der er bekymringer for et barn. Den personlige beretning, fortalt med kærlighed og passion, oplevede jeg som særdeles virkningsfuld i forhold til at skabe debat og interesse for de børn der dagligt må leve i en barndom præget af misbrugsproblematikker.

5 ud af 5

Marie er en karismatisk person, som formidler et svært emne på en let, nærværende, faglig og personlig måde. Hun giver et informativt billede af, hvordan det har været for hende at vokse op med en kendis-far, der var alkoholiker. Det skinner tydeligt igennem, at det en hjertesag for Marie, at hun vil være talerør for de ca. 140.000 børn og unge, der årligt vokser op i familier med alkohol misbrug i Danmark. Marie bryder tabuet og står åben og sårbar frem og formidler hendes historie. Hun italesætter så tydeligt de senfølger, hun har måttet slås med. Nogle kan via vedholdende terapeutisk arbejde helt forsvinde, andre kan minimeres, men vil altid ligge og ulme som personlighedstræk, der skal håndteres i forskellige stressfyldte situationer. Maries baggrund som psykolog, forfatter, foredragsholder, hustru og mor til tre gør hende til en rollemodel og giver håb for voksne børn af alkoholikere. Hun viser, at der findes en vej ud af senfølgerne, og får iboende ressourcer sat i spil. Hun bliver også en fortaler for, at vi alle i samfundet har et medansvar for at bryde tabuet i forhold til at hjælpe de børn og familier med alkoholproblemer tæt inde på livet.

5 ud af 5

Tusind tak til dig, Marie Brixtofte, for stærkt, rørende og nærværende foredrag om at være barn af en alkoholiker. (...) Vi var en del journalister, der kendte til din fars alkoholmisbrug. Vi havde dog ingen anelse om, hvordan livet var for dig og dine søskende hjemme i vilaen i Farum. Det giver du nu et enestående indblik i gennem din nye bog "Kun når det regner". Tak for dagens interview og for dit stærke budskab om at gribe ind. Åbenhed og opmærksomhed kan øge et barns chance for at komme hel igennem en hård opvækst.

5 ud af 5

Den 29.marts 2019 gæstede Marie Brixtofte Stavnsholtkirken, hvor hun fortalte om sin far Peter Brixtofte og om hvordan det var at være barn af en misbrugere, og hvilke føleger dette stadig har ind i det voksne liv, som hun også har beskrevet i sin bog ”Kun når det regner”. Det var et meget stærkt og bundærligt foredrag, som rørte alle der var mødt op. Marie stod der, så smuk, stærk og med en dyb kærlihed i sit indre og vi er taknemmelig over at hun kom og delte sit liv med os.

5 ud af 5

Marie Brixtoftes holdt foredrag i LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Maries fortælling om sit liv og sine erfaringer var nærværende, vedkommende, spændende og rørende. Der blev trukket tråde fra fortid til nutid og jeg tror vi alle blev lidt klogere på os selv af at lytte til Maries livshistorie. Det er et væsentligt plus at Marie både er en fængslende foredragsholder og højt kvalificeret psykolog, så historie og teori skabte synergi for os alle

5 ud af 5

Marie var meget en meget god formidler og godt til at fagne vores plejefamilier.

5 ud af 5

Super godt. Marie var god til at følge op på aftaler

5 ud af 5

Marie leverede et godt foredrag med mange gode pointer og ikke mindst handlemuligheder for at sikre god mental sundhed. Nu har vi fået et fælles sprog i organisationen om mental sundhed, hvad vi kan udfordres af og hvordan vi handle.

5 ud af 5

"Vi havde besøg af Marie Brixtofte i forbindelse med VelLiv's Danmarks mentale sundhedsdag. Foredraget omhandlede ""Hvordan vi sikrer mental sundhed på arbejdspladsen"". Marie kom ud på vores arbejdsplads og holdte et rigtig godt foredrag, som startede med identifikationer af problemstillinger og udfordringer mange i organisationen kunne relatere til, og sluttede oplægget af med elementer og redskaber der kunne være med til at løse eller give stof til eftertanke i forhold til den mentale sundhed både privat, men også i ens arbejdsliv. Marie var meget livlig i sin fortælling, og vi blev alle opslugt i hendes fortællerunivers. En stor applaus til Marie herfra. - Og en stor anbefaling til andre virksomheder der gerne vil have fokus på mental sundhed på arbejdspladsen. "

5 ud af 5

Mere tid til dialog. Vi havde et telefonmøde med Marie inden foredraget, hvor vi afklarede forventninger og det formåede hun til fulde at opnå.

5 ud af 5

Det var et fantastisk godt foredrag. Marie er en nærværende og meget dygtig formidler.

5 ud af 5

Fantastisk foredrag. Mindre skærm – hvorfor og hvordan?. Interessant-vedkommende-og meget aktuelt. Marie er en fantastisk formidler. De 2 timer fløj afsted

Bedømt 4.86/5 baseret på 28 kundeanmeldelser

Marie Brixtofte

Foredrag om mental sundhed hos børn, unge og voksne.

Marie Brixtofte, Født 1979, uddannet Cand. psych. aut., MSc Finance and Economics. Alle vidste, hvem Maries far var, og hun skulle derfor holde hans tilbøjelighed til at drikke for meget hemmeligt. Selv ikke moren måtte kende til problemet. Derfor gik Marie med bevidstheden om sin fars alkoholmisbrug for sig selv i mange år i sin børne- og teenageår og måtte blot se på, imens det tog til.

For Peter Brixtofte var hans misbrug af alkohol også et kæmpe tabu, og det var derfor ikke et emne, der blev diskuteret over aftensmaden med hans ældste datter, Marie. Hun forsøgte dog flere gange at få sin far til at indse sit problem, så der kunne sættes en stopper for det. Men uden held. I 2016 drak faren sig selv ihjel.

På baggrund af sin egen historie vil Marie derfor gerne hjælpe både pårørende og dem, der selv er ramt af et alkoholmisbrug. Hvis vi lærer at tale om det, så bliver det også lettere at bekæmpe. Marie er selv autoriseret psykolog hos Børn, Unge & Sorg, og hun har derfor de absolut bedste forudsætninger for at tale til dem, der befinder sig midt i en svær periode.

Book Marie Brixtofte til et gribende ærligt foredrag om misbrug, sorg og tab.

Send en uforpligtende forspørgsel på Marie Brixtofte

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk