Kaspers foredrag henvender sig til en bred skare, og han har bl.a. holdt foredrag for uddannelsesinstitutioner, fagforeninger, personaleforeninger, biblioteker, offentlige og private arbejdspladser samt kulturhøjskoler i både ind- og udland. Kasper tager dig med helt ind i sine ekstremt intense og langvarige tegneprocesser, når han med sin tegneblyant skaber sine meget store, hyperrealistiske og ultradetaljerede historiske værker. Ingen blyantstræk er tilfældige, og bag hver af dem gemmer der sig altid en ny reference med en sjov, livsbekræftende eller endda morderisk fortælling.
Foredragene kan også tilrettelægges i samarbejde med jer, så der bl.a. er fokus på et relevant fagligt indhold, arbejdsprocesser, planlægning og gennemførelse af uoverskuelige projekter, opbygning af mod og tro på egne evner, tilegnelse af nye visuelle formidlingskompetencer eller gennem konkrete værktøjer, inspiration til at anskue problemløsning og arbejdsopgaver på en helt ny måde.
Kasper har gennem årene modtaget H.C. Andersen Prisen i 2017, Klods Hans Prisen i 2016 og er kåret til årets Kunsttalent i Danmark allerede i 2010.
Book Kasper Købke til et inspirerende foredrag, og hør om, hvordan kunstværker bliver til.