Ved siden af sin yderst aktive karriere har Kasper Hvidt også deltaget i organisatorisk idrætsarbejde. Han har bl.a. siddet i Team Danmark, DIFs Aktivkomite og i bestyrelsen for Håndboldspillerforeningen, hvor han har brugt meget tid på de organisatoriske, ledelsesmæssige og kommercielle opgaver for at bidrage til at skabe resultater i sporten. Kasper Hvidt har siden 2017 frem til 2023 arbejdet som sportschef for Astralis Group – et af de største hold indenfor E-sport. Kaspers opgave var at skabe struktur i en hastig voksende sportsgren, der de seneste år er vokset eksplosivt i lyset af tilskuere og økonomi. Kasper brugte en lang række af de værktøjer, som han har udviklet til perfektion fra håndbolden, og overførte dem til E-sporten, så de kunne opnå fantastiske resultater.
I kan booke Kasper til et skræddersyet foredrag, hvor han bringer et væld af unikke værktøjer og fortællinger med.