I løbet af de seneste ca. 100 år er vores viden om verdensrummet undergået en sand revolution. I foredraget vil Joha foretage en tanke-rejse rejse ud i verdensrummet fra solsystemet til de fjerneste galakser og tidligste tider i Universet. Undervejs vil han belyse nogle af de store nybrud i forståelsen af kosmos og vores plads i det forskningen har opnået særligt i løbet af de seneste 100 år.

For hundrede år siden var verdensbilledet på centrale punkter fundamentalt anderledes end i dag. Naturen af stjerner og galakser var ukendt og kosmologien – modellerne for universet som helhed – var helt anderledes. I foredraget vil Johan Fynbo belyse denne udvikling med nogle punktnedslag og slutte med en diskussion af træk ved videnskabelige gennembrud og derigennem pege på værdien af grundforskningen. I foredraget vil han også komme omkring, hvad vi i grunden skal bruge grundforskningen til? Grundforskningen hjælper os til at finde en del af svaret på, hvem vi er, og hvilken større sammenhæng vi er en del af. Samtidig leder denne søgen efter grundlæggende svar om verdens beskaffenhed til dybe indsigter, som har uvurderlig værdi for udvikling af nye teknologier.

I den offentlige debat fremstilles naturvidenskab og religiøsitet ofte som hinandens modsætninger. I foredraget vil Johan først skitsere sin vej ind i forskningen fra en baggrund som småbondesøn fra Koldingegnen. Dernæst vil han skitsere det moderne astronomiske verdensbillede og fortælle kort om, hvad han arbejder med indenfor astronomien. Endelig vil Johan diskutere spændingsfeltet mellem tro og forskning og argumentere for, at det er fuldt ud muligt at arbejde som forsker som et troende menneske uden at slå meget store knuder på sig selv.

I dette foredrag fortælles om et forskningsemne, de færreste har hørt om, men som er blandt et af de mest aktive i dansk astronomi: Studiet af gammaglimt. Gammaglimt er meget energirige glimt af gammastråling, som kommer fra verdensrummet cirka en gang om dagen. De blev opdaget ved et tilfælde under Den Kolde Krig sidst i 1960'erne, men deres oprindelse var et mysterium indtil 1997, hvor vi omsider fandt svaret. I foredraget beskrives mysteriets løsning og dernæst, hvad vi i dag bruger gammaglimt til – nemlig til at finde de første stjerner og galakser, der blev dannet efter Big Bang. Johan Fynbo vil også berøre et af de nyeste gennembrud i den astronomiske forskning: Opdagelsen af gravitationsbølger fra kolliderende sorte huller og neutronstjerner.