'- fremtidens arbejdsmarked Fremtidens arbejdsmarked kræver tilpasningsevne og fleksibilitet. Forbered jer ved at være åbne for forandring og villige til at tilpasse jer nye udfordringer og teknologiske udviklinger.

I 2022 skiftede 800.000 mennesker job i Danmark. Det svarer til næsten hver fjerde dansker i arbejde. Det er ikke længere givet, at vi arbejder på samme arbejdsplads eller i det samme fag hele vores arbejdsliv. Årene med corona gav mange lyst til at lave om på deres arbejdsliv.

Jane Mylenberg er selv en af dem. Efter 30 år som direktør i kulturbranchen valgte hun i 2023 at sige sit job op - uden at vide, hvad der ventede på den anden side, andet end at hun ville have tid at være i livet og arbejde på en ny måde.

Foredraget er informativt og underholdende og krydret med både fakta om arbejdsmarkedet  og personlige historier fra de mange mennesker, Jane i forbindelse med en kommende bog har talt med om at ændre sit arbejdsliv.

– eller, hvordan undgår I at falde i Boomer-fælden? Vi befinder os i en tid, som er præget af voldsomme forskydninger og forandringer, der sætter aftryk på vores arbejdsmarked og stiller helt nye krav til ledere. De nye generationer på arbejdsmarkedet træffer valg om, hvor de vil arbejde på baggrund af helt andre værdier end tidligere. De vil arbejde i virksomheder, som har klare holdninger til arbejdsmiljø, bæredygtighed i holistisk forstand og socialt ansvar. De vil bruge deres tid og kompetencer i virksomheder, hvor de mødes af ledere, som vier dem tid, opmærksomhed og ikke mindst ledere, som er tydeligt bevidste og kommunikerende om virksomhedens plads og ansvar i samfundet. De yngre generationer har markante udfordringer med angst, depression og er børn af diagnosesamfundet. Bevidstheden om egen sårbarhed går hånd i hånd med en forældregeneration, som har pakket de unge ind i vat og bomuld og curlet foran dem i iveren for at gøre afkommets gang i verden nemmere. Klimakrisen har været fremkaldervæske for generationsbrydninger, hvor yngre med rette anklager deres forældregeneration for at have været egoistisk og kun set til egen næsetip. De yngre oplever ældre generationer som ekstremt forbrugsorienterede og nogle, der har truffet beslutninger kun med sig selv og det allernærmeste for øje. De unge oplever, at de ældre i forbrugsiveren har mistet grebet om længere perspektiver, og derfor har overladt dem en ituslået klode, hvor håb er svært at få øje på. Hvordan bygger vi broen mellem generationerne på arbejdsmarkedet?

Danskerne er europamestre i fællesskaber. Det viste en undersøgelse i 2018, men hvorfor? Skal vi finde årsagen i, at vi i det danske samfund vægter fællesskaber helt fra barnets første dag i vuggestuen, er det fordi vi har historisk tradition for at løfte i flok helt tilbage fra andelsbevægelsens begyndelse i 1860érne, eller er forklaringen snarere, at mennesker trives bedre i fællesskaber med andre? Jane Mylenberg har set på flere hundrede fællesskaber i hele landet og beskrevet dem i bogen ”Come Together – Fællesskaber i Danmark”. Fra løbeklubben, som gør det nemmere at komme op fra sofaen og ud på stierne, over fællesspisninger, der slår ring om ensomme, til aktivistiske tiltag som repair-cafeer, der ud over at reparere gamle ting også har et erklæret mål om at få nedbragt momsen på småreparationer, så vi motiveres til mere genbrug. Undervejs kommer vi også omkring landsdækkende fællesskaber som Venligboerne og ser på, hvorfor en hovedtendens i vores måde at bruge fællesskaber på flytter sig fra de traditionelle foreninger til enkeltsager, ligesom Jane Mylenberg taler om forskellen på digitale og fysiske fællesskaber. Foredraget er krydret med konkrete inspirationseksempler fra hele landet, ligesom tidstypiske tendenser og udfordringer bliver besøgt. Der er mulighed for efterfølgende debat.