Gå til primært indhold Gå til footeren

Jan Grarup

En prisbelønnet fotojournalist kendt for sit arbejde i konfliktområder og hans evne til at formidle rå virkelighed gennem billeder.

Topanmeldt!

4.75 ud af 5

4 kundeanmeldelser

Send en uforpligtende forspørgsel på Jan Grarup

Eller ring

35 12 12 99

4 ud af 5

Fremragende foredrag, der efterlod deltagerne med et kæmpe indblik i verdens brændpunkter.

Michael Ringsmose

Skolelederforeningen i Næstved Kommune

Læs alle reviews

Et foredrag med Jan Grarup giver jer:

  • Et dybt indblik i verdens konflikter og humanitære katastrofer gennem en enestående fotojournalistik
  • Inspirerende fortællinger om personlige oplevelser og udfordringer som krigsfotograf
  • En forståelse for, hvordan fotojournalistik kan være et kraftfuldt redskab til at formidle barske og dramatiske historier
Jan Grarup har i flere årtier rejst verden rundt mange gange for at dække forskellige krige, konflikter og humanitære katastrofer. For Jan er fotojournalistikken, det værktøj som fungerer bedst og mest effektivt, når de barske og dramatiske historier skal fortælles og formidles. Glæd jer til et enestående indblik i hans fotografering og fortælling gennem spændende og inspirerende foredrag, hvoraf nogle også tager livtag med de følger Jan Grarup selv har måttet kæmpe med efter at have været tæt på krige og katastrofer gennem mange år.
Læs den fulde profil: Jan Grarup

Send en uforpligtende forspørgsel på Jan Grarup

Foredrag

Jan Grarups foredrag: Klimakrisen er ikke længere kun fremtid

Den finder sted nu og her. Den kræver menneskeliv og den ødelægger børns fremtid. Den verdenskendte fotograf Jan Grarup sætter fokus på de voldsomme konsekvenser, der følger i kølvandet på klimaforandringerne. Udover Madagaskar og en række andre steder har Jan Grarup besøgt Sydsudan, hvor de voldsomme oversvømmelser på fjerde år, er en direkte konsekvens af klimaforandringerne. 800.000 mennesker har mistet deres hjem til vandmasserne, og hver dag bliver det tal større. Vejene er skyllet væk sammen med afgrøder, kvæg, rent vand og toiletter. Nødhjælp i form af mad og medicin kan ikke komme frem, og mennesker kæmper om det tørre land mod giftslanger og krokodiller. Det stillestående vand har fået myggebestanden til at eksplodere – og med dem også tilfældene af malaria. Det er ikke børnene, der har skabt klimakrisen, men lige nu er børnene de største ofre.
forespørg: Jan Grarup Klimakrisen er ikke længere kun fremtid

Jan Grarups foredrag: Krigen i Ukraine - Et helvede på jord

Hør og se Jan Grarups øjenvidne beretninger fra krigen i Ukraine. Jan Grarup har dokumenteret den russiske invasion af Ukraine. Han har på nærmeste hold oplevet konsekvenserne for civilbefolkningen og dokumenteret overgreb, bombardementer men også den ukuelige vilje til overlevelse og europæisk sammenhold og humanisme.
forespørg: Jan Grarup Krigen i Ukraine - Et helvede på jord

Jan Grarups foredrag: Hvor jernkorsene gror

I dette Jan Grarup foredrag tager han os med helt ind bag facaden. Fra han som ung fotograf dækker sin første konflikt, over sit misbrug af alkohol og stoffer, diagnosticeringen med PTSD og livet som ene forældre for tre børn efter ekskones død til en verden som prisvindende international krigsfotograf. Foredraget er en tour de force, med dybt personlige historier og private billeder, der aldrig tidligere er blevet vist, af en af verdens bedste krigsfotografer.
forespørg: Jan Grarup Hvor jernkorsene gror

Jan Grarups foredrag: Then there was silence.

I dette foredrag tager Jan Grarup os med ind i bog-værket: ”And then there was silence”. Bogen er et fotografisk monument over Jans årtier lange arbejde som fotograf i nogle klodens absolutte krisezoner. Foredraget er højst personligt og absolut aktuelt og Jan giver tilhørerne et sjældent indblik i de mange timers arbejde, der er gået forud for bogen. Hvordan han har fotograferet, udvalgt og skabt æstetik i en bog, der viser nogle af de værste sider af verden, men samtidig også indeholder glimt af håb og nogle af de mest formidable menneskelige egenskaber som overlevelse, omsorg og kærlighed. Den 4 kg. tunge crowdfundede bog, er blevet både mørk, tankevækkende, lægger op til refleksion, og bærer en skønhed. Det mener vi også dette Jan Grarup foredrag vil gøre.    
forespørg: Jan Grarup Then there was silence.

Jan Grarups foredrag: Folkemordet i Rwanda

En rejse ind i Jans eget mareridt! Dette Jan Grarup foredrag er fortællingen om folkemordet i Rwanda i 1994, forsoningen og genrejsningen af et land. En personlig fortælling om et land og de ar, det satte, samt Jans PTSD, som blev grundlagt dér. Folkemordet og dets tragiske begivenheder kostede 800.000 mennesker livet på blot 100 dage. Jan har i flere årtier rejst hele verden rundt med sit kamera for at dække krige, konflikter og humanitære katastrofer - folkemordet i Rwanda er ét af tilfældene. Med ord og billeder vil Jan fortælle den historie, som ofrene i Rwanda ikke selv kan.
forespørg: Jan Grarup Folkemordet i Rwanda

Jan Grarups foredrag: Mærket for livet

Jan Grarup fortæller i sin seneste bog "Mærket for livet" om Livgarden i Afghanistan. “Mærket for Livet” er historien om livgardens tatoveringer og menneskerne bag dem. Jan tilbragte tid sammen med kompagniet i Afghanistan som led i arbejdet med fotobogen. I foredraget vil Jan fortælle om sine billeder, tilblivelsen af bogen og hans personlige beretning om sit arbejde som fotograf. Jans foredrag bærer præg af hans hudløse ærlighed, hvor han ikke lægger skjul på, at han har måtte betale en høj pris for at kunne dokumentere fra verdens skyggesider. Jan har en fortid med misbrug, og har fået konstateret posttraumatisk stress. Som vidne til folkemord, hungersnød og krig, har han betalt en høj pris, men vigtigheden i hans arbejde afspejles i hans billeder. Når man lytter til hans fortællinger, kan man ikke andet end at blive rørt. Jan beder ikke sit publikum om at vælge side i konflikterne, men blot at åbne øjnene for det man helst ikke vil se.
forespørg: Jan Grarup Mærket for livet

Kundeanmeldelser

4 ud af 5

Fremragende foredrag, der efterlod deltagerne med et kæmpe indblik i verdens brændpunkter.

Skolelederforeningen i Næstved Kommune

Jan Grarup

5 ud af 5

Det var en meget intens oplevelse for de studerende på Flyvevåbnets Officersskole.

Forsvarsakademiet

Jan Grarup

5 ud af 5

Booker gerne Jan Grarup igen, når han har et nyt foredrag klar.

Treenighedskirken Esbjerg

Jan Grarup

5 ud af 5

Vi havde et super spændende, ærligt og autentisk foredrag som også skabte refleksion ved deltagerne og der var en rigtig god snak både før, under og efter foredraget.

Energinet Personaleforening

Jan Grarup

Bedømt 4.75/5 baseret på 4 kundeanmeldelser

Jan Grarup

Verdens sår: En analyse af krige, konflikter og deres humanitære aftryk.

Jan Grarup er uddannet fra journalisthøjskolen i Aarhus. Jan  er blevet hædret med mange prestigefyldte priser og nomineringer, herunder intet mindre end fem gange årets pressefotograf, fem gange årets foto, to nomineringer til W. Eugene Smith Fond for humanistisk fotografering, hele otte World Press Photography Awards, en særlig pris fra Leica Oskar Barnack Award samt mange andre udmærkelser fra Pictures of the Year International og National Press Photographers Association. Han har fire gange udstillet på “Visa Pour L’image” og vundet “Visa D’or” for hans dækning af Darfurs humanitære krise. Her er, med andre ord, tale om en absolut mesterfotograf indenfor sit område

Jan har ydermere skrevet en række bøger, herunder ”Hvor Jernkorsene Gror” og ”Then There Was Silence”, der også begge danner ramme for nogle af hans foredrag. I 2023 var der en række kontroverser vedr. Jans dækning af bl.a. krigen i Ukraine. Disse kommer Jan ind på i løbet af foredragene og han svarer også på spørgsmål herom.

Book Jan Grarup til et hjertegribende foredrag om hans lange karriere som krigsfotograf og hvordan det har påvirket ham.

Send en uforpligtende forspørgsel på Jan Grarup

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk