Gå til primært indhold Gå til footeren

Et foredrag med Iselin Cosman Hermann giver jer:

  • Indsigt i Iselins værker i tid og sted
  • Indblik i mange forskellige tematikker og personlige anekdoter
  • En udvidet nysgerrighed og forståelse for værkerne
Iselin Cosman Hermann er uddannet fra Københavns Universitet med hovedfag i nordisk litteratur og delstudier i teatervidenskab, Italiensk og Kunsthistorie. Hun er desuden uddannet som cirkusartist fra "École Nationale du Cirque" i Paris og har også erfaring som forlagsredaktør.
Læs den fulde profil: Iselin C. Hermann

Send en uforpligtende forspørgsel på Iselin C. Hermann

Foredrag

Iselin C. Hermann foredrag: "Berninis øje” eller ”Et liv på vulkaner"

Foredraget tager jer 400 år tilbage i tiden og til Rom i en og samme arbejdsgang. Gian Lorenzo Bernini (1598 – 1680) overgik allerede som 12-årig sin far og læremester, Pietro Bernini, som billedhugger. Paven indså tidligt at vidunderbarnet kunne blive et vigtigt redskab i den katolske kirkes modreformation; Bernini kunne synliggøre for enhver hvor potent og pragtfuld Guds sande tro tog sig ud i modsætning til den puritanske protestantisme deroppe nordpå. Berninis liv var langt, uhyre produktivt dynamisk og dramatisk; en kunstner i splid med sig selv og sine rivaler, en mand styret af længsel, lyst og liderlighed, et menneske som både var større og mindre end sig selv. Foredraget bliver holdt uden ledsagende billeder, da forfatteren hellere vil skildre Berninis værker i ord, i håbet om at publikum vil blive så nysgerrige at de skynder sig hjem og googler alt den kunst de er blevet præsenteret for, og dernæst købe billet til Rom hurtigst muligt.
Forespørg: Iselin C. Hermann "Berninis øje” eller ”Et liv på vulkaner"

Iselin C. Hermann foredrag: "Rastløshedens digter” - et foredrag om Henrik Nordbrandt og hans forfatterskab.

Iselin Cosman Hermann skrev i 1986 speciale på Københavns Universitet om Henrik Nordbrandt. Det var hun den første som gjorde, idet forfatterskabet stadig var ved at tage form, mens hun arbejdede med dets mange aspekter. Såvel hans fremtoning som hans forfatterskab var skælvende, sitrende og lige så stærkt som det var sart. Meget hurtigt blev Nordbrandt en rejsende digter. Han slog sig ned i Grækenland og Tyrkiet i adskillige år og hans digte bærer præg af de steder han har boet; en poesi fuld af roser, tyrkisk kaffe, tunge dufte, rastløshed, midlertidige boliger og ikke mindst gennemvævet af længsel. Foredraget giver et billede af mennesket Nordbrandt, af hans forfatterskabs mange tematikker og det vil være krydret med personlige anekdoter, fordi Iselin Hermann ud over at være digterens redaktør også blev hans nære ven.
Forespørg: Iselin C. Hermann "Rastløshedens digter” - et foredrag om Henrik Nordbrandt og hans forfatterskab.

Iselin C. Hermann foredrag: Spænd sikkerhedsbæltet

Steder i verden er den trampolin Iselin Hermanns litteratur hopper fra. ”Historier kan opfindes, men steder findes” har hun udtalt. Foredraget tager jer gennem Hermanns forfatterskab i tid og sted. Fra debuten ”Prioritaire” videre til Málaga, hvor Hermann boede og digtede historien om Kongen af Sydspanien og den skrækkelige Doña. Dernæst til Damaskus hvorfra hun har skrevet romanen ”Der hvor månen ligger ned” og børneromanen ”Fadul og hele fadæsen”. Christiansø danner rammen om romanen ”Dampe” om J.J. Dampe. Foredraget tager jer også med til Paris med nedslag i romanen ”Domino” og til Rom hvor hendes seneste roman foregår, og hvor hun har boet i længere perioder i sit liv. Spænd sikkerhedsbæltet rejsen begynder her.
Forespørg: Iselin C. Hermann Spænd sikkerhedsbæltet

Iselin C. Hermann

Steder i verden der danner rammerne for inspirerende forfatterskab

Iselin Cosman Hermann debuterede med brevromanen ”Prioritaire” i 1998, som blev en stor succes både herhjemme og rundt omkring i verden. Siden har Iselin skiftevis skrevet romaner for voksne og for børn. Blandt andet den eventyrlige ”Kongen af Sydspanien og hele balladen”, digtet i Málaga, romanen ”Der hvor månen ligger ned” som hun skrev mens hun boede med sin familie i Damaskus, fulgt op af børneromanen ”Fadul og hele fadæsen”. For hende er steder drivkraften i hendes forfatterskab. Hermann er nu bogaktuel med den anmelderroste exofiktion ”Berninis øje”, som skildrer det italienske universalgeni Gian Lorenzo Bernini.

Book Iselin Cosman Hermann til et foredrag om eget forfatterskab.

Send en uforpligtende forspørgsel på Iselin C. Hermann

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk