Gå til primært indhold Gå til footeren

Et foredrag med Ingrid Nymo giver jer:

  • Et indblik  i en roman om en ung kvindes vej gennem sorg og transformation i et rumænsk nonnekloster.
  • En diskussion af temaer som tro, tvivl og en alternativ feministisk livsstil langt fra kapitalismens karrierejagt.
  • Indsigt i den kreative proces, inspirationskilder og romanens betydning for forståelsen af sorg og selvopdagelse.
Tag med på en tankevækkende rejse ind i forfatter Ingrid Nymos forfatterskab og hendes anmelderroste roman "Kloster". Opvokset i Thy og uddannet ved Talentskolens forfatterlinje i 2016, har Ingrid en unik evne til at berøre med sin poesi og prosa. Få et enestående indblik i Ingrids litterære univers i et inspirerende foredrag.
Læs den fulde profil: Ingrid Nymo

Send en uforpligtende forspørgsel på Ingrid Nymo

Foredrag

Ingrid Nymo foredrag: Den røde hane

Ingrid Nymo åbner ballet med sin anden roman “Den røde hane”, som er nomineret til DR Romanprisen 2025. Oplev dette foredrag, når hun tager jer med ind denne fortælling om besværlige familier og deres hemmeligheder.

I møder Roberta, en hjemmehjælper med en dyb hjertesorg. Hun ønsker sig et barn, som kan fordrive ensomheden af hende. Hendes barndomsven og ekskæreste, Silas, spøger stadig i skyggerne, og samtidig er der en pyroman løs i området, der spreder frygt og mistænksomhed hos de ældre på ruten. 

Den Røde Hane er en mørk velfærds-thriller, der udspiller sig på fjerntliggende gårde, i parcelhuse, varme stuer og velduftende køkkener, på et harmonikamuseum og på landevejene i det vindblæste Thy. En fortælling om svigt, kunst, begær og drømmen om den ultimative forbundethed.

Forespørg: Ingrid Nymo Den røde hane

Ingrid Nymo foredrag: Kloster

”I mit blik bliver nonnernes liv virkeliggørelsen af en feministisk vision: en flok kvinder, der har valgt hinanden og naturen, som deler alt, som vil opfostre børn, der ikke er deres egne, og som har afvist kapitalismens krav om at jagte en karriere og stræbe efter et stadigt højere forbrug.” I Ingrid Nymos anmelderroste debutroman ”Kloster” fra 2021 rejser en ung kvinde ned til et nonnekloster i Rumænien. Hendes fars pludselige død har umuliggjort et almindeligt ungdomsliv. I stedet lader hun sig spinde ind i nonnernes arbejde, ritualer, verdenssyn og tro. Langsomt finder hun ud af, at hun ikke længere er den samme. "Kloster" er en bog om sorg, om begejstring for tekstiler, om Coco Chanel og om ikke at vide, hvad man skal stille op med sit liv. Det er en bog om tvivl, tro og alvor og samtidig et værk, der med underspillet humor og poetisk overskud fremskriver et ungt menneskes flossede og besværlige forelskelse i sine omgivelser. Bogen blev shortlistet til Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris. I foredraget vil Ingrid Nymo fortælle om bogens univers, tilblivelsesproces og de tanker og erfaringer om tro, sorg og mode, der har formet værket. Hun vil tale om klosteret som et konkret sted, et sted i romanen og et sted inden i det enkelte menneske. Der vil være oplæsning undervejs og evt. mulighed for at stille spørgsmål til sidst.
Forespørg: Ingrid Nymo Kloster

Ingrid Nymo

Kreativitetens kilder: Bag om skabelsen af "Kloster"

Ingrid er født i 1992 og er opvokset i Thy. Hun er uddannet ved Talentskolens forfatterlinje i 2016 og har i en årrække bidraget til litterære tidsskrifter med poesi og prosa. Ingrid underviser på Testrup Højskoles skrivelinje, og i 2021 debuterede hun med romanen “Kloster”, der høstede flotte anmeldelser og blev indstillet til Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris.

Bogen handler om Linea, der, efter et livsomvæltende tab, ved et tilfælde ender i et nonnekloster i Rumænien. Her lader hun sig spinde ind i nonnernes arbejde, ritualer, verdenssyn og tro. “Kloster” er en bog om sorg, om begejstring for tekstiler, om Coco Chanel og om ikke at vide, hvad man skal stille op med sit liv. Den bevæger sig mellem Thys landskaber og et afsondret nonnekloster i Rumænien, og med poetisk præcision behandler den de livsomvæltninger, der følger i kølvandet på dødsfald og sorg.

Book Ingrid Nymo til et tankevækkende foredrag og få et unikt indblik i hendes forfatterskab og romanen “Kloster”.

Send en uforpligtende forspørgsel på Ingrid Nymo

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk