I BJØRN, tredje og sidste bog om Tabita og Vittu, er Tabita på vej til Grønland for at blive genforenet med sin mor. Hun ved ikke, at hendes bror, Vittu, er i live og også befinder sig i landet. I Humlebæk er Tabitas adoptivfar Berthel ved at gøre regnskabet op i sit ægteskab. Hans liv har været defineret af den skæbnesvangre beslutning, han tog om at medbringe de to grønlandske børn til Danmark. Nu vil han finde Tabita og Vittu igen. BJØRN handler om at finde sin vej i livet. Om at kunne leve med de valg, man træffer. Og ikke mindst om at kunne overleve de valg, som andre træffer på ens vegne.

I foredraget dykker forfatteren ned i en periode i den dansk-grønlandske historie, hvor mange børn blev bortadopteret til danske familier mere eller mindre lemfældigt. Det havde store konsekvenser, ikke mindst for børnene.

Iben Mondrup er vokset op i Godhavn, en lille by på Diskoøen ved Grønlands vestkyst. Forældrene var en del af den danske arbejdsstyrke, som var i Grønland for at modernisere landet. Grønland skulle fordanskes, alle børn skulle lære at tale og skrive dansk. Den gamle kultur skulle erstattes med en ny. I dag virker den plan absurd, og Grønland har siden fået både Hjemmestyre og Selvstyre og er på vej til selvstændighed. Kritikken af den danske tilstedeværelse i landet er taget til de senere år. Men hvordan var det at være barn under disse vilkår? Og opleve den velmenende, men racistiske politik, man bedrev dengang?

Foruden at være en fortælling om livet i Arktis handler foredraget om en særlig periode i den dansk-grønlandske historie, hvor mange danske familier rejste ud i verden – noget som ikke mindst børnene måtte lære at leve med.

Hvordan bliver en roman til, hvor kommer idéerne fra, og hvem er personerne i teksten?

Iben Mondrup skriver romaner om svære emner og med personer, som man føler og lever med. Bag hver bog ligger timevis af samtaler med virkelige mennesker, dem der har oplevet historierne på egen krop. Forfatteren finder kilderne i sit netværk. Eller hun sætter en annonce i avisen, som da hun skrev efterkrigstidsromanen "Vi er brødre". "Vil du fortælle mig om din barndom?" spurgte hun og fik overvældende mange positive svar.

Foredraget handler om romanforfatterens arbejdsmetode. Om at gå tæt på virkeligheden i fiktionens tjeneste, om samarbejdet med kilder og om de overvejelser, der nødvendigvis følger med, når man omsætter andre menneskers fortællinger til litteratur.