Gå til primært indhold Gå til footeren

Et foredrag med Elisabeth Møller Jensen giver jer:

  • Personlige erindringer fra en opvækst i 50'ernes Lemvig.
  • Indblik i morens liv og de udfordringer, hun mødte som hjemmegående husmor.
  • Refleksioner over samfundets forandringer og mulighederne for kvinder gennem generationer.
Elisabeth Møller Jensens medrivende foredrag handler om den anmelderroste selvbiografi "Dengang i Lemvig", der bygger på Elisabeths familiehistorie og livet i beskedne kår i 1950'erne og 60'ernes Lemvig. En meget autentisk historie, der giver et indblik i især moren Gudruns liv som hjemmegående husmor og hendes stigende pillemisbrug.
Læs den fulde profil: Elisabeth Møller Jensen

Send en uforpligtende forspørgsel på Elisabeth Møller Jensen

Foredrag

Elisabeth Møller Jensen foredrag: Mit KVINFO

Gennem årtier har KVINFO spillet en betydningsfuld rolle i det danske samfund med at forske i og formidle viden om køn og ligestilling. Modsat manges opfattelse, er KVINFO et biblioteksprojekt fra 1960’erne og ikke et rødstrømpeprojekt fra 1970’erne. Grundlaget blev lagt tilbage i 1964, da forfatteren Nynne Koch fik lov til at bruge en time om dagen på at opbygge et arkiv over kvinderelevant litteratur på Det Kongelige Bibliotek. Organisationen begyndte altså som noget så usædvanligt som et dansk one-woman-projekt. KVINFO, der blev anerkendt som selvejende institution i 1987, fik gennem mange år både national og international anerkendelse og udviklede store projekter såsom Ekspertdatabasen, Mentornetværket og Mellemøstprojektet. Over lange stræk er KVINFO altså historien om et succesfuldt folkeoplysningsprojekt. Men også et projekt, der undervejs blev mødt af en stiv politisk kuling - ikke mindst, da daværende kulturminister Mette Boch under store protester lukkede KVINFOs bibliotek i 2017. Hør om KVINFOs historie, bidrag og politiske modvind fra ingen andre end Elisabeth Møller Jensen, tidligere direktør i perioden 1990-2014.
Forespørg: Elisabeth Møller Jensen Mit KVINFO

Elisabeth Møller Jensen foredrag: Dengang i Lemvig

I dette spændende foredrag tager Elisabeth Møller Jensen afsæt i sin anmelderroste bog "Dengang i Lemvig" og fortæller om sin barndom og opvækst i 50'ernes beskedne Lemvig. Det er især en fortælling om morens sindstilstand og hendes kamp for at komme overens med livet som hjemmegående husmor. Et skrøbeligt minde der blev yderligere kompliceret af, at begge hendes døtre senere hen fik alle de muligheder for karriere og uddannelse, som hun ikke selv fik. Elisabeth Møller Jensen kombinerer sin fortælling med private billeder fra sin barndom og familieliv i Vestjylland og vil undervejs også læse passager fra bogen op. "Dengang i Lemvig" udkom i 2015 på Gyldendal men er stadig et meget populært emne på biblioteker, højskoler, sognegårde og i mindre foreninger.
Forespørg: Elisabeth Møller Jensen Dengang i Lemvig

Elisabeth Møller Jensen

Feminismens facetter: Udfordringer og sejre i ligestillingens navn.

Elisabeth Møller Jensen er en anerkendt forfatter og tidligere direktør for KVINFO i perioden 1990-2014. Hun fungerede også som hovedredaktør for Nordisk Kvindelitteraturhistorie 1-5 fra 1993 til 1998. Elisabeth har bidraget som anmelder for forskellige dagblade samt skrevet artikler til diverse tidsskrifter og antologier.

Ud over hendes litterære arbejde har hun også haft ledende roller som bestyrelsesformand for Dansk Litteraturinformationscenter og som medlem af bestyrelserne for Aktuelt og Rosinante Forlag. Hendes bemærkelsesværdige bidrag til ligestilling og litteratur er blevet anerkendt med priser som HKs Ligestillingspris i 1993, Lis Jacobsen-Prisen i 1994, Tagea Brandts Rejselegat i 2004, samt udnævnelsen til Ridder af Dannebrog i 2006.

Book Elisabeth Møller Jensen til et spændende foredrag, hvor I får et indblik i hendes barndom og opvæksts i 1950’erne.

Send en uforpligtende forspørgsel på Elisabeth Møller Jensen

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk