Dy Plambeck
4.63 ud af 5
Topanmeldt!4.63 ud af 5
Topanmeldt!5 ud af 5
Dy Plambeck skriver pissegodt!
Bjørn Bredal Politiken
4 ud af 5
Godt bud på årets roman!
Frank Sebastian Hansen Ekstra Bladet
5 ud af 5
En yderst velskreven bog. Fuld af nerve og stilistisk intensitet, pakket tæt med sansninger og fakta, konkret, direkte og frem for alt kærlig. Kærlig i sin fordomsfrie og rummelige menneskeskildring.
Erik-Skyum-Nielsen Information
4 ud af 5
Det er næsten for godt til at være sandt. Det er så ømt skrevet, det er så rørende på den gode måde og så overraskende, at jeg ikke har læst noget lignende i lang, lang tid. Romanen er portrætkunst af fineste karat.
Lars Handesten Kristeligt Dagblad
5 ud af 5
Dy Plambeck kan skrive med en blanding af poesi, humor og præcision, så sætningerne sætter sig som snapshots i bevidstheden.
Johanne Mygind Weekendavisen
4 ud af 5
Plambecks beskrivelse af rockermiljøets love og regler og interne samvær er skarp og præcis, men også som så meget i denne roman underdrevet og kærligt-ironisk. Hun balancerer sprogligt fint mellem alvor og skælmeri.
Jens Henneberg Nordjyske Stiftstidende
5 ud af 5
Dy Plambecks roman er en fornøjelse at læse. Dels fordi der er mange præcise beskrivelser. Dels fordi den fortæller en rammende historie. Det er til at blive i helt godt humør af.
Erik Svendsen Jyllandsposten
5 ud af 5
Dy Plambecks roman Gudfar er en forrygende fortælling. Dy Plambeck har en helt særlig sans for det enorme overskud af besynderlige og rørende fortællinger. Det er 176 sider, som i den grad efterlader læseren med lyst til mere!
Mai Misfeldt Berlingske Tidende
Dy Plambeck er uddannet fra Forfatterskolen, og har udgivet tekster i forskellige antologier og tidsskrifter. Hun fik for alvor sit gennembrud som forfatter med digtsamlingen ”Buresø-fortællinger” i 2005, som medførte, at hun fik tildelt Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik og Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium i 2006.
Dy er blevet karakteriseret som én af den nye generations mest talentfulde og originale forfatter. Med sin bog nummer to, romanen ”Texas’ rose” (2008), slog hun for alvor sit navn fast som forfatter, hvilket også kommer til udtryk i de mange priser, som hun sidenhen har modtaget.
I perioden 2017-2020 sidder Dy Plambeck i Højskolesangbogsudvalget. Her redigerer hun den 19. udgave af Højskolesangbogen for børn.
Book Dy Plambeck til et foredrag hvor deltagerne med bag kulisserne til sine anmelderroste romaner. I får derfor et unikt indblik i skriveprocesserne, inspirationskilderne og fortællingerne.