Claus Borg Reinholdt
Udenrigskorrespondent og journalist.
Udenrigskorrespondent og journalist.
Claus Borg Reinholdt har siden det var var muligt for ham i 1998 fordybet sig i det postsovjetiske område og er i dag en af Danmarks mest vidende journalister på området.
Den 24. februar 2022 markerede en historisk skillelinje, da Rusland under Vladimir Putin iværksatte en omfattende invasion af Ukraine. En beslutning, der ikke blot har kostet over 100.000 mennesker livet, men også tvang Claus Borg Reinholdt og hans familie til at forlade deres hjem i Skt. Petersborg.
Som journalist og ekspert i det postsovjetiske område har Claus fulgt konflikten på nært hold. Han rapporterer direkte fra Ukraine og deler rystende beretninger om livet i skyttegravene, de sønderskudte byer og landsbyer samt de mennesker, der står midt i krigens kaos. Gennem sit foredrag åbner han en sjælden dør til de barske realiteter og menneskelige skæbner, som definerer Europas største konflikt siden Anden Verdenskrig.
Claus Borg Reinholdt har siden 1998 arbejdet med det postsovjetiske område og har boet i både Kasakhstan, Georgien og Rusland. Med en dyb forståelse af regionens kulturer og historiske spændinger giver han en unik indsigt i både russernes og ukrainernes perspektiver.
Foredraget kaster lys over krigens globale konsekvenser – politisk, økonomisk og menneskeligt. Hvordan håndterer den ukrainske befolkning denne brutale krig? Hvordan beskytter Claus sig selv i en verden af propaganda og kaos? Og hvad kan vi i Danmark og Europa forvente af fremtiden, når Rusland truer med atomvåben og anvender hybridkrigsførelse og cyberangreb?
Dette tankevækkende foredrag inviterer til refleksion, spørgsmål og debat om en konflikt, der påvirker os alle. Claus Borg Reinholdt giver os en sjælden mulighed for at forstå krigen indefra – fortalt af en mand, der er helt tæt på begivenhedernes centrum.
Claus Borg Reinholdt (f. 1978) er en erfaren journalist og krigskorrespondent med en dyb indsigt i det postsovjetiske område og konfliktzoner verden over. Efter sin gymnasietid i Haderslev rejste Claus til Rusland i 1998 for at studere på sprogskole. Han påbegyndte senere universitetsstudier i russisk, men valgte i stedet at uddanne sig til journalist på SDU, hvor han dimitterede i 2004.
Claus har siden arbejdet som radiovært hos Nordjyske Medier og har siden 2006 været en del af TV 2's journalistiske team. Han har dækket konflikter i blandt andet Syrien, Irak, Libyen og Ukraine og har været tæt på nogle af nyere tids mest dramatiske begivenheder. I 2008 tog han orlov fra TV 2 for at arbejde som projektleder i Georgien hos Institute for War and Peace Reporting.
Indtil Ruslands invasion af Ukraine var Claus bosat i Skt. Petersborg, men flyttede tilbage til Danmark med sin familie som følge af krigen. I dag dækker han blandt andet situationen mellem Ukraine og Rusland og bringer sin omfattende indsigt i spil, når vi herhjemme orienteres om konflikternes brændpunkter og ofre.