Virksomheder og organisationer kan spille en nøglerolle i twin transition ved at omfavne bæredygtighed og digitalisering i deres drift og produkter. Det sker, når de på den ene side reducerer deres udledninger og ressourceforbrug med energieffektivisering, affaldsreduktion, ansvarlig indkøb af råmaterialer og nye forretningsmodeller, og på den anden side investerer i digitale teknologier såsom kunstig intelligens, big data og Internet of Things for at forbedre effektiviteten og reducere ressourceforbruget i deres egen drift og hos kunderne.
Der ligger et stort uudnyttet potentiale i at bruge teknologien i klimakampen. Vi skal ikke vente på den næste store teknologiske landevinding, men komme i gang nu. Når vi ser på nye forretningsmodeller, som belaster miljø og klima mindre end i dag, så kræver de ofte en digital løsning. Det gælder indenfor cirkulær økonomi, deleøkonomi og service-løsninger.
Men vi skal heller ikke være blinde overfor, at teknologien ikke kun kan løse problemer, men selv kan være et del af problemet. Når store dele af internettet er designet til at sælge os ting, vi ikke har brug for, eller kunstig intelligens bruges til at øge folks forbrug af skærme, spil og dermed både værdifuld strøm, litium og ikke mindst deres tid.