
Anna-Caroline Fosmark
I 2021 vendte Anna-Caroline Fosmark op og ned på hendes liv. Hun sagde farvel til hus, kæreste, kat, bil og sit overforbrug, og valgte naturen som hendes hjem.
I 2021 vendte Anna-Caroline Fosmark op og ned på hendes liv. Hun sagde farvel til hus, kæreste, kat, bil og sit overforbrug, og valgte naturen som hendes hjem.
I en ung alder levede Anna-Caroline Fosmark dét liv som mange af os kender som ‘det gode liv’. Et godt job, kæreste, hus, bil og kat, men hun følte sig hul og ensom på trods af, at hun havde det hun drømte om. Hun besluttede at rive sit liv op ved roden, sagde farvel til det gamle liv og begyndte at cykle Danmark rundt alene, mens hun overnattede i shelters og telt. Det var dér, at naturen blev hendes hjem. I kender måske Anna-Caroline fra diverse DR1 programmer som “Alene i vildmarken” og “Danmarks bedste portrætmaler”.
I starten af 2021 tog Anna-Caroline Fosmark en radikal beslutning: Hun sagde farvel til det meste i sit liv. Huset, jobbet, kæresten, bilen og overforbruget blev skiftet ud med frihed, natur og en cykel. Et simpelt ønske om at besøge venner på to hjul udviklede sig hurtigt til en livsstil – en rejse ud i verden og ind i sig selv.
I dag bor Anna-Caroline i naturen og lever et liv med ro, nærvær og dyb kontakt til det, der virkelig betyder noget. Hun har cyklet alene gennem Danmark og Europa – i bagende varme og bidende kulde – blaffet og vandret landet rundt, og gennemført et 10-dages meditationsforløb i stilhed med op til 12 timers meditation om dagen.
Hun har deltaget i tre DR1-programmer, herunder “Danmarks bedste portrætmaler” og to gange i “Alene i vildmarken", og hendes historie har vakt opsigt for sin ærlighed og kompromisløshed.
Anna-Caroline blev ikke klog på sig selv og livet gennem bøger, men gennem erfaringer. Gennem mødet med naturen, andre mennesker – og sig selv. Hendes rejse har lært hende at mærke efter, lytte til sin intuition og tage handling på det, hun fornemmer er rigtigt. Den største gave har været evnen til at sætte sunde grænser og passe på sig selv.
I dag holder hun foredrag om det frie liv uden for hamsterhjulet. Et liv med tid, tillid og tro. Et liv, der ikke styres af bekymringer for fremtiden, men af modet til at følge sin egen vej – også når den ikke er planlagt.
I dette foredrag deler Anna-Caroline Fosmark sin personlige fortælling om at sige farvel til hamsterhjulet – og goddag til et liv i naturen. En ærlig og livsforandrende beretning om at slippe materialismen, tage springet ud i det ukendte og finde hjem i sig selv og i det fri.
Anna-Caroline levede et liv mange ville kalde normalt – med hus, kæreste, fuldtidsjob og bil. Men under overfladen gemte sig ensomhed og manglende livsglæde. Efter en psykisk nedtur valgte hun at slå op med det hele og begav sig ud på en ny vej – på cykel, med fire tasker og et telt.
Siden har hun cyklet 15.000 km alene gennem Danmark og Europa, rejst i 18 lande og boet ude året rundt – både i sommersol og vinterkulde. I dag bor hun fast i sit telt på en naturgrund, hvor hun har skabt sin egen base.
Foredraget handler både om den praktiske hverdag i naturen og om den mentale rejse. Om at finde ro i det simple liv, lære at lytte til sin intuition og turde møde verden med åbenhed og tillid.
Foredragets temaer:
Anna-Caroline fortæller med nærvær, humor og sårbarhed – og inspirerer til at leve et liv i overensstemmelse med det, der føles rigtigt.