Anita Furus romaner er inspireret af hendes farmors liv. Vi følger Ruth fra hun i 1906 som lille pige bliver skilt fra sin familie under jødeforfølgelserne i Kyiv til hun som 73-årig igen får kontakt til sine søskende – men er det muligt at nå hinanden efter et helt livs adskillelse?
De to romaner bliver genudgivet i ét samlet bind på Gutkind i marts 2024. I marts 2024 udgiver Gutkind også Anita Furus nye bog “Flygtige ord – et essay om taleskrivning, sprog og statsministre”.
“Flygtige ord” er en personlig beretning om livet som taleskriver. Bogen giver et sjældent indblik i hverdagen i Statsministeriet – og i de store begivenheder som statsministerens nytårstale og et helt særligt pressemøde om corona i foråret 2020, hvor hele landet pludselig lyttede med.
“Flygtige ord” er også historien om at debutere som romanforfatter. En bog om at skrive med andres stemmer og samtidig finde sin egen.
Book et spændende foredrag med Anita Furu som udgangspunkt i romanerne “Mit halve liv” og “Jeg er en, der kan sige sådan!” og hør om hendes “Flygtige ord”.