Gå til primært indhold Gå til footeren

4.50 ud af 5

Topanmeldt!

Danni Travn

Dygtig journalist og rådgiver med fokus på kultur. Skaber stærke fortællinger

Send en uforpligtende forspørgsel på Danni Travn

Eller ring

35 12 12 99

4 ud af 5

At Danni Travn skriver gennemresearchede og velfortalte bøger om interessante danskere er efterhånden en velkendt sag. At hans foredrag er lige så knivskarpe og veloplagte som bøgerne, er det måske færre der ved. STARS havde fornøjelsen af Travns foredrag om legenden Bent Fabricius-Bjerre, og det var et opløftet, beriget og taknemligt publikum der forlod stedet den aften. Bent Fabric er en kæmpe chef - det var tydeligt for enhver efter den guidede overflyvning af mandens liv og karriere - men piloten på turen, Danni Travn, er også en ægte foredragsboss. Jeg kan kun give sceneudgaven af Danni Travn mine bedste anbefalinger!

Simon Sandfeld, spillestedsleder

Stars Vordingborg

Læs alle reviews

Et foredrag med Danni Travn giver jer:

  • Indblik i processen og udfordringerne ved at skrive biografier og livsfortællinger.
  • Perspektiver på Bent Fabricius-Bjerres betydning for dansk kulturhistorie.
  • Inspiration til at leve et liv med nysgerrighed og åbenhed, illustreret gennem Bent Fabricius-Bjerres mangefacetterede karriere.
Generelt for Danni Travns foredrag er, at man går derfra med nye perspektiver på det kulturliv, der dagligt omgiver en. Derudover er de kendetegnet ved en uhøjtidelig tone, stor ærlighed og åbenhed over for spørgsmål og diskussion. Danni har haft forskellige samarbejde med hhv. Jacob Juul Hastrup, Jesper Langberg og senest Bent Fabricius-Bjerre, som han har skrevet selvbiografier for, og som han holder foredrag på baggrund af.
Læs den fulde profil: Danni Travn

Send en uforpligtende forspørgsel på Danni Travn

Foredrag

Danni Travn foredrag : Bent Fabricius-Bjerres - Én mand. 100 års dansk kulturhistorie

Danmark har mistet et af sine største kulturikoner, Bent Fabricius-Bjerre. Han fik så meget ud af livet og gav så meget til os, han nåede at leve tre liv. Først var han nyskabende musiker, så blev han driftig forretningsmand, til sidst var han et ikon. Faktisk kan 100 års dansk kulturhistorie fortælles gennem denne ene mand. Og det er, hvad Danni Travn, forfatteren bag den anmelderroste biografi om Bent Fabricius-Bjerre, gør i dette foredrag. De færreste kender nemlig bredden og dybden af Bent Fabricius-Bjerres overvældende indflydelse på tonerne og billederne omkring os – som komponist af eviggrønne melodier, som igangsætteren bag andre stjerner og som forbillede for yngre generationer. Fra guldalderjazz til ’Klovn’ vil der være overraskende sammenhænge og sjove sidehistorier samt den centrale pointe: Holder I jer åbne og nysgerrig, holder I livsgnisten tændt. Som Bodil-komitéen skrev, da han modtog sin Æres-Bodil i 2013: "Hvis der havde været en pris for at gøre det lidt sjovere, lidt smukkere og lidt mere elegant at være dansker, så skulle den gå til Bent Fabricius-Bjerre."
Forespørg: Danni Travn Bent Fabricius-Bjerres - Én mand. 100 års dansk kulturhistorie

Danni Travn foredrag : Dobbeltforedrag med Michael Juul Eriksen

I dette foredrag giver Michael Juul Eriksen og Danni Travn et indblik i det retsvæsen, alle har en holdning til, men de færreste egentlig kender. Man får dramaerne fra retssalen, efterforskningsforløbets mange krinkelkroge, de etiske overvejelser, de specielle karakterer og spillet mellem politi, anklager, dommer, forsvarer og klient. Michael Juul Eriksen er den perfekte tourguide ind i kulisserne på det danske retssystem. Gennem de seneste to årtier har han vundet den ene opsigtsvækkende sag efter den anden, hvilket har gjort ham til en landskendt figur. For at få så gode resultater skal man være snu som en detektiv, klog som en professor og fræk som en gadedreng. Det har han levet op til, når han har forsvaret Brian Sandberg, Jørn 'Jønke' Nielsen, Nicklas Bendtner, Yahya Hassan, tys-tys-kilden,en af de terrortiltalte efter angrebet på Krudttønden og Københavns Synagoge, en af hackerne i 'nordens største hackersag' - den såkaldte CSC-sag, datteren i en af landets mest tragiske mordgåder, Suldrup-sagen, ligesom det var ham, der fik omstødt sigøjnerbossen Gimi Levakovic' udvisningsdom i Højesteret. Såvel Michael Juul Eriksen som Danni Travn selv er rutinerede foredragsholdere og tilstræber en let, levende og åben tone i simple rammer. Formålet er klart: Alle skal gå klogere, men ikke nødvendigvis enige fra arrangementet.
Forespørg: Danni Travn Dobbeltforedrag med Michael Juul Eriksen

Danni Travn foredrag : Menneskehistorier

Er et liv en historie? Og hvordan skal den historie i så fald fortælles? Spørgsmålene er evigt relevante med den stadige strøm af biografier og erindringsbøger fra ind- og udland. I dette uhøjtidelige foredrag trækker forfatteren Danni Travn på eksempler fra egne og andres livtag med de store livsfortællinger. Han dykker ned i researchudfordringer, sproglige valg, dramaturgiske overvejelser, sceneopbygninger og meget andet. Samtidig giver han et ærligt blik ind i kulissen i sit eget arbejde med store personligheder som Jesper Langberg og Bent Fabricius-Bjerre. Danni stod nemlig i 2013 bag Jesper Langbergs erindringsbog "Ikke sekund spildt", der gik nummer et på bestsellerlisten, fik fem hjerter i Politiken og Berlingske Tidende og var – som eneste fagbog – på Berlingske Tidendes topti over årets bedste bøger. I 2014 kastede han sig over det allestedsværende kulturikon Bent Fabricius-Bjerre med det resultat, at "Bent Fabricius-Bjerre – en biografi" blev kaldt: "(...) et fornemt lille stykke danmarkshistorie" i en femstjernet anmeldelse i Jyllands-Posten. Foredraget er rettet mod mennesker med interesse for dansk kulturliv, skriveteknik og journalistik. Foruden at give et billede af en biografiforfatters spændende proces, vil det give lidt tips til forbedringer af ens eget sprog.
Forespørg: Danni Travn Menneskehistorier

Kundeanmeldelser

4 ud af 5

At Danni Travn skriver gennemresearchede og velfortalte bøger om interessante danskere er efterhånden en velkendt sag. At hans foredrag er lige så knivskarpe og veloplagte som bøgerne, er det måske færre der ved. STARS havde fornøjelsen af Travns foredrag om legenden Bent Fabricius-Bjerre, og det var et opløftet, beriget og taknemligt publikum der forlod stedet den aften. Bent Fabric er en kæmpe chef - det var tydeligt for enhver efter den guidede overflyvning af mandens liv og karriere - men piloten på turen, Danni Travn, er også en ægte foredragsboss. Jeg kan kun give sceneudgaven af Danni Travn mine bedste anbefalinger!

Stars Vordingborg

Danni Travn

5 ud af 5

Danni fortalte veloplagt, medlevende og humoristisk om Bent Fabricius Bjerres liv - vi blev taget med på en hel rejse.

Uvelse Menighedsråd

Danni Travn

Bedømt 4.50/5 baseret på 2 kundeanmeldelser

Danni Travn

Spejle af kulturliv og menneskelige rejser.

Danni Travn er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2006 og MA i cultural studies fra Goldsmiths University i 2007. Han arbejder i dag som journalist, forfatter og kommunikationsrådgiver med kultur som omdrejningspunkt.

Danni Travn er en dygtig journalist med en uddannelse fra Syddansk Universitet i 2006, suppleret med en MA i cultural studies fra Goldsmiths University i 2007. Han har dedikeret sin karriere til at udforske kulturelle fænomener og idéer. Gennem årene har Danni Travn interviewet utallige kunstnere, især inden for musik- og scenekunstverdenen. Han har en unik evne til at fordybe sig i kreative og kulturelle emner, og hans viden og indsigt har beriget hans skrivning og kommunikationsarbejde.

Book Danni Travn til et inspirerende foredrag, hvor han deler sine unikke indblik i kulturelle fænomener og mennesker. Få en forståelse for de dybere lag af mennesker og kultur gennem hans engagerende præsentationer.

Send en uforpligtende forspørgsel på Danni Travn

Brug for hjælp?

Telefon: 35 12 12 99

E-mail: kontakt@forfatterforedrag.dk