Tlf.35 12 12 99

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Christian Have

Kommunikationsekspert nationalt og internationalt

Christian Have

Kreativ direktør og foredragsholder

Uforpligtende forespørgsel på Christian Have

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Christian

Lecture icon

Foredrag

Christian Have er kreativ direktør og ejer af en kommunikationsvirksomhed, der blandt andet formidler kunst, kultur, kunstnere, film, tv, koncerter design, NGO og humanitære virksomheder. Siden midten af 80’erne har han beskæftiget sig med PR og kommunikation omkring film, teater, musik, billedkunst, litteratur og kulturevents i alle afskygninger. Ikke kun i Danmark, men også i de skandinaviske lande, Rusland, USA, Asien og de fleste europæiske lande.

Christian har modtaget internationale kommunikationspriser for sit arbejde. Blandt andet Sabre Awards 2006 og Stevie Awards 2007 – 2008. Derudover sidder Christian i en række bestyrelser: Gerlev Idrætshøjskole, Foreningen for Events og Festivaler i Danmark, Kulturhuset Fyrtøjet, Børnehjertefonden, filmmagasinet Ekko, Wonderful Copenhagen, Copenhagen Jazzfestival, Kreativt Forum m.fl. Christian er endvidere ambassadør for Dansk Folkehjælp og medlem af Røde Kors’ Erhvervsklub ”Klub 10”.

Christian underviser i Esoterisk Filosofi og er adjungeret professor i kommunikation ved Aalborg Universitet samt adjungeret professor ved CBS (Copenhagen Business School) i ledelse og organisation og medievidenskab. Han har bl.a. udgivet bøgerne: “Den nye Guldalder – kunsten som vækstmotor”, ”Synlighed er eksistens” og ”Drømmen om berømmelse”.

Se foredrag med Christian Have
Christian Have foredrag

Synlighed er eksistens

Hvorfor er behovet for synlighed i det offentlige rum så stort i dag? Hvordan ser kultur- og mediesamfundet egentlig ud? Hvilke internationale tendenser og kulturmønstre tegner sig i Danmark, og hvad er baggrunden for dem? Med udgangspunkt i sin bog “Synlighed er eksistens” gennemgår Christian Have de altafgørende elementer for, hvordan en kunstner eller kulturbegivenhed opnår synlighed i det offentlige rum. Blandt andet i form af “De ni event-kvaliteter” og “event-barometeret”, som er letforståelige værktøjer tilgængelige for enhver, der arbejder med formidling af kunst og kultur. Desuden kommer Christian Have ind på begreber som “selvrealisering” og “hype” og deres store betydning for, hvorfor kulturlivet og mediernes behandling af det hænger sammen, som de gør.

Christian Have foredrag

Event som Markedsføringsredskab

Hvordan får man succes og synlighed i fremtidens samfund med sin idé og sit produkt? Hvad skal der til for at slå igennem til medierne og publikum? Og hvordan agerer man strategisk i en oplevelsesøkonomi, hvis store ændringer allerede nu indfinder sig? En event kan have en enorm indvirkningskraft. Man må ikke undervurdere den betydning en event kan have for en kulturinstitution, virksomhed m.m. Christian Have har i sin tid som kommunikationsrådgiver stablet tusindvis af spektakulære og unikke events på benene. Ud fra sin store erfaring, vil Christian Have fortælle om hvilke kriterier en event skal indeholde for at skabe synlighed og få succes.

I foredraget ”Event som markedsføringsredskab” vil Christian Have ydermere komme ind på, hvilke værktøjer en formidler skal tage i brug for at slå igennem medieverdenens tætte vægge.

Christian Have foredrag

Det store sceneskift

Tæppet er ved at gå ned for det oplevelsessamfund, vi har kendt i mange år. Ind på scenen træder i stedet det kommunikative samfund. Et samfund, hvis 1. prioritet er kommunikationen – det vil sige udvekslingen af ideer af enhver art – mellem mennesker, og hvor denne udveksling er den primære drivkraft i den sociale, kulturelle og økonomiske udvikling. Det betyder ikke, at vi er færdige med at hungre efter oplevelser. Tværtimod! Ethvert budskab, der kommunikeres til os, skal i fremtiden være en oplevelse. Men efterspørgslen vil ændre karakter. Der vil opstå en ny alliance mellem det kommercielle og det substantielle. Fremover vil vi, inden vi finder pengepungen frem, se nøje på, om et projekt, et produkt, en oplevelse eller en event kommunikerer stærke etiske budskaber og meningsfyldte perspektiver, som vi kan bruge i arbejdet på at opbygge vores egen unikke identitet.

Christian Have foredrag

Mediesituationen i dag

Vi lever i en verden, hvor medierne forandrer sig med hastige skridt. Oplagstallene styrtdykker og facebook stormer frem. De traditionelle medieplatforme er ved at blive passé i deres nuværende form, mens de digitale platforme er indviklede og mangfoldige. Et ændret mediebillede betyder også en ændret publikumsadfærd, et ændret marked og ikke mindst en ændret rolle for kommunikatøren. Hvordan sikrer vi os, at vores kommunikationsredskaber kan følge med? Hvilke forandringer skal vi lave, så vores projekter og budskaber kan kommunikeres i den nye mediedagsorden?

Christian Have vil i forbindelse med foredraget ”Mediesituationen i dag” redegøre for, hvordan vi håndterer en ny og anderledes medieverden, og samtidig forholder sig til, hvordan fremtidens medieplatforme, netværksstyring og kommunikationsredskaber vil se ud.

Referencer

Forespørg på Christian Have

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 12 12 99