Tlf.35 12 12 99

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Vidende foredrag om forfatterskab, egen romaner og litteratur.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

En af Danmarks mest velskrivende forfattere

Uforpligtende forespørgsel på Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Anne

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Anne Lise Marstrand-Jørgensen er uddannet cand. mag i litteraturvidenskab. Hun er i dag skønlitterær forfatter og freelanceanmelder ved forskellige dagblade. I 1998 debuterede hun med en digtsamling på Borgens Forlag, men har senere hen udgivet flere digtsamlinger og romaner – heriblandt “Hvis sandheden skal frem” og “Hvad man ikke ved”, som hun også holder foredrag på baggrund af.

Anne har modtaget adskillige legater – deriblandt Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat, og er blevet kaldt en af Danmarks mest velskrivende forfattere. Hun vundet Politikens Litteraturpris 2017 og Danmarks Radios Romanpris 2021, for sin blændende fortælling om Dronning Margrethe den første.

Se foredrag med Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Foredrag af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Dronning Margrethe den første.

Anne Lise Marstrand-Jørgensens Dronning Margrethe den første er et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder. Allerede som tiårig bliver Margrete gift med Norges konge og sendt hjemmefra. Hun er Valdemar Atterdags yngste datter, født i 1353, og hendes opgave i Norge er enkel: Hun skal føde en arving til den norske trone og knytte Danmark og Norge tættere sammen. Da Valdemar dør uden at efterlade sig en søn, er der ingen indlysende tronfølger. På trods af interne stridigheder og truslen om krig udefra lykkes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark. Hun regerer på hans vegne og har allerede tidligt en tydelig drøm om fremtiden: Norden skal samles til ét rige – og hun skal stå i spidsen. Historien om Margrete I rækker ud over hendes samtid. Hør med når Anne Lise Martstrand-Jørgensen fortæller om romanen og Margrethe den Første.

Foredrag af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Dronningen af Saba og Kong Salomon

Foredraget er baseret på Anne Lise Marstrand-Jørgensens roman “Dronningen af Saba og Kong Salomon” fra 2015. En levende og vedkommende fortælling i Anne Lises egen version af en 3000 år gammel historie om kærlighed, strid, alliancer, tro, ritualer og magt mellem Makeda og Salomon, som er en skildring af to af Bibelens legendariske skikkelser.

Foredrag af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Hvis sandheden skal frem

Romanen “Hvis sandheden skal frem” er en selvstændig fortsættelse af “Hvad man ikke ved” – Anne Lise Marstrand-Jørgensens storslåede familiekrønike om dannelse og frigørelse. Børnene i familien Horn bliver voksne i efterdønningerne fra ungdomsoprøret. I mulighedernes og konsekvensernes tid tager Marie-Louise, Martin og Flora livtag med deres idealer, seksualitet og forestillinger om kærlighed.

“Hvis sandheden skal frem” er en roman om løgn og sandhed, familiens sammenhold og smerte, forholdet mellem mænd og kvinder, børn og forældre gennem generationer, frihedsdrømme og længslen efter at høre til. Foredraget af samme titel tager udgangspunkt i romanen og Anne Lise Marstrand-Jørgensens forfatterskab.

Foredrag af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Hvad man ikke ved

Et foredrag på baggrund af Anne Lise Marstrand-Jørgensens anmelderroste roman: ”Hvad man ikke ved”. Handlingen foregår i 1960’erne og 70’erne, og er fortællingen om en familie i opløsning i forældrenes forsøg på at følge med ungdomsoprørets kærligheds- og frihedsidealer – ikke mindst den seksuelle frigørelse. Fortællingen om forholdet mellem mænd og kvinder samt seksualitet og frigørelse gennem generationer.

Et spændende foredrag med oplæsning, historier og debat.

Foredrag af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Valg for livet

Et foredrag med udgangspunkt forfatterens eget liv og romanpersoner. De valg vi træffer eller undlader at træffe bliver naturligvis afgørende for vores liv. Men endnu vigtigere er de historier vi fortæller os selv og andre om vores livsvalg. Hvordan kan det smertefulde vendes til noget livsbekræftende? Hvordan bryder man med andres forventninger og skaber et liv, man selv kan stå inde for? Disse og mange andre emner tages op i foredrag med debat. Foredraget kan tilpasses efter behov.

Foredrag af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Skriv bedre

Hvordan bliver man bedre til at skrive? Og hvordan kommer man overhovedet i gang? Et foredrag som kan tilpasses forskellige målgrupper: De som allerede skriver skønlitteratur, og som gerne vil blive endnu bedre. De som er nødt til at kunne skrive i forbindelse med deres job, men som ikke altid finder det lige let.

Der laves øvelser og gives generelle værktøjer til at komme i gang og udvikle sit sprog – skriftligt såvel som mundtligt. Kan efter aftale også afholdes som temadag for virksomheder.

Foredrag af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Kreativitet

Med udgangspunkt i eget forfatterskab holdes foredrag eller workshop om kreativitet. Hvordan får man adgang til egen kreativitet og skaberglæde? Er der genveje og faldgruber? Foredraget kan være udgangspunkt for debat og involverende øvelser.

Referencer

Anne Lise Marstrand-Jørgensen er en meget levende og spændende fortæller. Hun gav publikum en stor indsigt i det grundige forarbejde, der ligger i hendes bøger og i alle de tanker, hun gør sig, når hun skriver sine historiske romaner. Vi har fået mange meget positive og begejstrede tilbagemeldinger fra publikum.

Lisbeth Larsen

Syddjurs Bibliotek
Forespørg på Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 12 12 99