Tlf.35 12 12 99

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Anders Wejrup

Vidende foredrag om økonomisk kriminalitet, svindel og Nordisk Fjers sammenbrud

Anders Wejrup

Tidl. adm. direktør i Nordisk Fjer om den store erhvervsskandale

Uforpligtende forespørgsel på Anders Wejrup

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Anders

Lecture icon

Foredrag

Anders Wejrup har haft Nordisk Fjer sagen helt tæt inde på kroppen de seneste mere end 25 år. Fra 1988-1990 som adm. direktør i Nordisk Fjer Koncernen og som part i det retslige efterspil fra 1990-2002 – hertil en ufrivillig tur omkring Horserød Statsfængsel. Fra 1999 og frem til 2013 har han desuden været en af de centrale kilder til bestseller bogen: ”Bedraget – sagen om Nordisk Fjer” af Charlotte Langkilde.

Et fantastisk og svært forståeligt erhvervsdrama, som ændrede store dele af dansk lovgivning på erhvervsområdet (Lex Nordisk Fjer). Med mere end 400 afholdte og programsatte foredrag siden 2014 giver Anders, på en levende og engageret måde, et enestående og unikt indblik bag facaden i Nordisk Fjer Koncernen.

Anders har undervist på Danmarks Forvaltningshøjskole (Metropol), Roskilde, Slagelse og Hillerød Handelsskoler, SDU og CBS, er instruktør og indlægsholder hos Økonomi & Personale A/S og tilknyttet fagbevægelsen som FIU underviser på LO-Skolen / Konventum. Anders er kendt for sit altid store engagement, seriøsitet og evne til at komme ud over rampen.

Se foredrag med Anders Wejrup
Foredrag af Anders Wejrup

200 års økonomisk kriminalitet

Økonomisk kriminalitet og sammenbrud i Danmark gennem de seneste 200 år med fokus på prominente, omfattende og spektakulære sager i såvel erhvervslivet som i det offentlige. En rejse ind i menneskers magtbegær, drømme, fristelser og bedrag. Der sættes tillige fokus på de ofte store menneskelige og økonomiske omkostninger som økonomisk kriminalitet har for et samfund.

En spændende, rystende og dramatisk 200 års historisk tur fra ludomanen og embedsmanden Christian Birch i 1820 til Britta Nielsen i 2020 m.fl. En fortælling om en mangfoldighed af banditter i habitter, kjoler og ordener.

Foredrag af Anders Wejrup

Opskriften på svindel i Danmark

Anders Wejrup fortæller i dette foredrag om de to store skandaler: Stein Bagger med IT Factory og Johannes Petersen med Nordisk Fjer. Hvordan var bedraget muligt i en så lang årrække?

Du hører den gribende historie om de to erhvervsmænd, der snød den danske befolkning, de danske medier og de ansatte. Både Bagger og Petersen kendte opskriften til dette: charme, intelligens og kompetens – tre ingredienser til at fremstå overlegen og troværdig.

Hvordan undgår vi, at sådanne forløb får lov til at udfolde sig på dansk grund igen? Ifølge Anders Vejrup skal vi bemærke mønstrene hos de forhenværende svindlere. Deres historier er gerne et sammenkog af stærke personligheder med skjulte brister, grådighed i alle lag af organisationen, en daglige ledelse, der betales med en overdådig løn og luksuriøse biler – tale er sølv, men tavshed er guld. Et ekstra pift til facaden er tilføjelse af journalister, der sjældent kan holde fingrene fra fyldepennen, når der er historier og eksportsucceser – så siger de ofte ‘pyt’ til kritikken.

Foredrag af Anders Wejrup

Horserødlejrens historie 1917–2018

I dette foredrag fortæller Anders Vejrup om livets gang hos Horserødlejren inden- og udenfor ”murene” – der umiddelbart synes som fine røde barakker.

I får en fortælling om Horserødlejrens brogede og også ikonografiske betydning i Danmarkshistorien gennem mere end 100 år. Herunder Beskriver Anders også lejrens betydning og tråde tilbage til 1. og 2. verdenskrig. Fortællingen krydres med udvalgte beretninger og oplevelser fra dagligdagen i et åbent fængsel – på godt og på ondt.

Anders fortæller også om Horserød-Stutthof foreningen, monumenter med relation til Horserødlejren, udvalgte fangeberetninger fra Horserød Statsfængsel, en vanskelig fange – Mogens Glistrup, de første 100 dage i Horserød Statsfængsel – AW dagbogsoptegnelser, Horserødlejrens fængselsmuseum, og endelig er der refleksioner og debat: Har det åbne fængsel nogen fremtid i det danske straffuldbyrdelsessystem?

Foredrag af Anders Wejrup

Nordisk Fjer Koncernens sammenbrud

Få et enestående og unikt indblik bag facaden i Nordisk Fjer, og hør om de rystende og meget dramatiske begivenheder, der førte til Nordisk Fjer koncernens sammenbrud i 1990 og bestyrelsesformandens selvmord, fra en der har haft det helt tæt inde på kroppen de sidste mere end 25 år.

I sin egenskab af tidligere administrerende direktør i Nordisk Fjer koncernen og med baggrund i den i 2013 udkomne erhvervskrimi på 750 hæsblæsende, tempofyldte og action mættede sider: ”Bedraget – Sagen om Nordisk Fjer” af Charlotte Langkilde, fortæller Anders på en levende og engageret måde om sine meget turbulente år i Nordisk Fjer og det retslige efterspil.

Hvad var det egentlig, der skete bag facaden på de bonede gulve i den børsnoterede koncern Nordisk Fjer i det, der er blevet kaldt ”Danmarkshistoriens største og mest spektakulære erhvervsskandale”. Hvorfor gik det så galt, som det gjorde, og hvordan kunne den arbejdende bestyrelsesformand, Johannes Petersen, igennem mere end 30 år lyve, svindle og bedrage uden at nogen reagerede – hverken indenfor eller udenfor koncernen. Hvad var det han kunne, hvor havde han lært det, og hvorfor lod alle sig i den grad føre bag lyset. Hvorfor var der ingen i virksomhedens ”Drømmebestyrelse”, der reagerede trods de mange røde advarselslamper igennem årene.

Hør om de rystende og meget dramatiske begivenheder der førte til Nordisk Fjer Koncernens sammenbrud i 1990 og bestyrelsesformandens selvmord. Et foredrag med bid og nerve i, som får dig op af stolen.

Foredraget om Nordisk Fjer Koncernens sammenbrud i 1990 og de efterfølgende begivenheder, kan suppleres med et unikt indblik i livet bag murene i Horserød Statsfængsel.

Foredrag af Anders Wejrup

Når livet tager en uventet drejning

I foredraget “Når livet tager en uventet drejning” vil Anders Wejrup se på det retslige efterspil i den fantastisk spektakulære Nordisk Fjer sag fra 90’erne. Under foredraget vil han have særlig fokus på konsekvenserne af et ufrivilligt fængselsophold i Horserød Statsfængsel (Base Camp Horserød) og de meget særegne forhold, der hersker i et såkaldt åbent fængsel.

Referencer

Forespørg på Anders Wejrup

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 12 12 99