Tlf.35 12 12 99
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf.35 12 12 99
Fremtrædende professor i astronomi og astrofysik med passion for at udforske universets gåder. Inspirerer med sin viden om stjerner og galakser.
4.75 ud af 5 stjerner
Anja C Andersens foredrag om sin forskning var yderst inspirerende. Hun formår at tale om ubegribelige ting på en måde så selv humanister forstår dem.
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Anja
Foredrag
Video
Referencer
Professor i astrofysik, Anja C. Andersen, har etableret sig som en af Danmarks mest efterspurgte videnskabsformidlere. Med en enestående kombination af energi og humor formår stjernestøvsforskeren at præsentere publikum for den mest fascinerende viden, og de seneste opdagelser om det uendelige univers, der omgiver os. Ønsker I et nyt perspektiv? Trænger I til at se på det helt store billede? Så tag med på en rejse gennem tid og rum med en astrofysiker – og oplev verden på en helt ny måde.
Anja C. Andersen er kendt for sin enestående sceneenergi og imponerende evne til at forklare selv de mest komplekse kosmiske fænomener på en forståelig måde. Hendes begejstring for naturvidenskab er smitsom, og ingen i publikum kan undgå at blive grebet af hendes levende formidling af de seneste opdagelser og de endnu uløste mysterier i vores omgivende univers.
Som storyteller har Anja gjort sig bemærket i talrige medier såsom radio, tv, og podcasts samt gennem populære bøger om astrofysik, henvendt til både børn og voksne. Hun fik sin første stjernekikkert som 13-årig, opnåede sin ph.d. i astrofysik som 34-årig og blev i 2017 landets første kvindelige professor i astrofysik.
Anja er en hyppigt anvendt ekspert inden for tv, radio og trykte medier, hvor hun deler sin ekspertise om solen, månen og stjernerne samt kommenterer på rumfart, astronaut-opsendelser og nyskabende opdagelser.
Med mere end to årtiers erfaring har hun afholdt utallige foredrag rundt omkring i landet og markeret sig som forfatter og medforfatter til adskillige bøger, der populært formidler astrofysik. Hendes bestsellere inkluderer værker som “En lille bog om universet” og “Livet er et mirakel”. Den seneste tilføjelse til hendes bibliografi, billedværket “Det gådefulde univers”, blev udgivet i december 2023.
Anja er også en velkendt skikkelse fra den populære DR-podcast om UFO’er, “Flyvende tallerken”, hvor hun fungerer som medvært, samt hendes egen podcast, forskerserien “Videnskab fra vilde hjerner”. Hendes engagerede formidling af videnskab har indbragt hende talrige priser, herunder Hørups Debatpris, H.C. Ørsted Prisen og DR’s Rosenkjær Prisen, som anerkendelse for hendes bidrag til den offentlige debat og hendes evne til at gøre videnskab engagerende og tilgængelig.
Anja er ansat som professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, og er dybt optaget af at fremme forståelsen for og fascinationen af naturvidenskab. Hun har en ph.d. i astrofysik og hendes forskningsspeciale er kosmisk stjernestøv. Har hun ikke kun markeret sig som en anerkendt forsker og formidler, men også fået æren af at have en asteroide, #8820, opkaldt efter hende.
Book Anja C. Andersen til et spændende og indsigtsfuldt foredrag og bliv klogere på solsystemet, universet, astronomi og astrofysik.
Hvor mange af Jordens 8 milliarder beboere har nogensinde været i rummet? Under 700! Det krævende job som astronaut er forbeholdt de ganske få, og i dette foredrag giver Anja C. Andersen publikum et unikt indblik i den fascinerende hverdag for astronauterne på den internationale rumstation ISS.
Hør om de forskellige eksperimenter, astronauterne skal foretage på rumstationen for undersøge, hvad der skal til, for at mennesker kan opholde sig i længere tid i rummet. Gennem foto og videoer fra rumstationen indvier Anja C. Andersen jer i, hvordan astronauter og astrofysikere arbejder sammen omkring at udforske universet.
Den internationale rumstation er tænkt som det første skridt på den opdagelsesrejse, der med tiden skal få astronauter først til Månen igen og senere til Mars. Rumstationen er den største struktur, vi mennesker til dato har bygget i rummet, men selvom den er stor, er hverdagen for astronauterne trang. Vir-ke-lig trang.
Et indsigtsfuldt og detaljerigt foredrag, som vil vække begejstring hos både garvede ingeniører og alle andre, som spekulerer over, hvornår og hvordan vi kommer til at rejse og leve i rummet.
Kom med rundt til planeterne i solsystemet med Danmarks mest kendte astrofysiker som børnenes personlige guide. Professor Anja C. Andersen løfter sløret for, hvorfor de forskellige planeter i solsystemet er så forskellige – hvor nogle slet ingen måner har, mens andre har måner i overflod – og hun fortæller med smittende nørdet passion om de seneste missioner til de forskellige planeter.
Gennem pragtfotos fra rumsonder og jordbaseret teleskoper kloden over viser hun børnene, hvordan vi afsøger de fjerneste hjørner af solsystemet og bliver klogere på vores egen baghave i universet.
Hvilken rolle spiller sorte huller, og hvordan opstår de? Hvordan påvirker mørkt stof universets udvikling – og hvordan kan vi overhovedet se fænomener, der ikke kan ses? Hvorfor er exoplaneter så vigtige for menneskehedens fremtid? Hvor gammelt er universet, og hvorfor er forskerne ikke enige om det? Hvad forstår vi egentlig ved liv – og hvad siger det om vores rolle i det store kosmos?
Dette foredrag tilpasses, så det det fungerer til målgrupper fra indskoling til udskoling. Lad Anja C. Andersen inspirere unge stjernefans til at tænke over livets helt store spørgsmål.
Foredraget tager udgangspunkt i Anja C. Andersens nyeste bog til børn, “Anja fortæller om Big Bang, Mars og Liv i Universet’” (forlaget Carlsen), og til de 3-9-årige har hun udgivet tre bøger om “Pigen der ville …” sammen med Inge Duelund Nielsen og Lilian Brøgger hos forlaget Alvilda. Til større børn og voksne har Anja C. Andersens i december 2023 udgivet “Det gådefulde univers” på forlaget Lindhardt & Ringhof – rigt illustreret med 295 fantastiske fotos.
Bliver kolonier på Mars, over 56 mio. kilometer væk, virkelighed for fremtidige generationer, måske allerede nogen, der lever i dag? Mars er den planet – ud over Jorden – som vi har udforsket grundigst. Der befinder sig lige nu seks marsbiler og en helikopter på Mars’ overflade, og seks rumsonder er i bane rundt om planeten. Det betyder, at der findes et væld af pragtfulde billeder fra planetens overflade og en vifte af vigtige undersøgelser, der har gjort os meget klogere på planeten, Jorden og os selv.
Et inspirerende foredrag for både teknologinørder, planet-entusiaster og alle, der tænker over menneskets muligheder for at kolonisere rummet – uanset om vi er drevet af nysgerrighed eller nød på vejen derud.
Kom med på en betagende rejse gennem himmelrummet med Danmarks mest kendte astrofysiker som din insiderguide. Professor Anja C. Andersen løfter sløret for, hvad de nyeste satellitbilleder afslører om vores gådefulde univers – fra Solsystemet og ud til de fjerneste galakser – og fortæller med smittende nørdet passion om universets udvikling fra Big Bang og frem til i dag. Gennem pragtfotos fra teleskoper og rumsonder kloden over viser hun publikum, hvordan en astrofysiker afkoder de mest skelsættende billeder, og tager os med helt ud til forskningsfronten.
Hvilken rolle spiller sorte huller, og hvordan opstår de? Hvordan påvirker mørkt stof universets udvikling – og hvordan kan vi overhovedet se fænomener, der ikke kan ses? Hvorfor er exoplaneter så vigtige for menneskehedens fremtid? Hvor gammelt er universet, og hvorfor er forskerne ikke enige om det? Hvad forstår vi egentlig ved liv – og hvad siger det om vores rolle i det store kosmos?
Dette nye, tankevækkende foredrag vil begejstre både garvede astrofysik-entusiaster, unge stjernefans og alle, der tænker over livets helt store spørgsmål. Til publikum, der vil dykke endnu dybere ned i stoffet, har Anja C. Andersens netop udgivet “Det gådefulde univers” på forlaget Lindhardt & Ringhof – en billedmættet bog, der supplerer dette foredrag perfekt.
Har I altid undret jer over, hvordan mennesket afkoder universet? Hvorfra ved vi alt det, vi trods alt ved? Fra astrofysikken. Den videnskab dykker ned i kosmos’ mysterier og søger at forstå oprindelsen, udviklingen og den ultimative skæbne for himmellegemer, galakser og selve universet. Noget af et jobopslag! Men hvordan foregår det helt konkret, når astrofysikere verden over stempler ind på arbejde? Et arbejde, der – groft sagt – går ud på at besvare dybe eksistentielle spørgsmål om selve essensen af menneskelig eksistens (og gerne nå et stykke vej inden frokost).
Kom med ’bag scenen’ i et fascinerende fag med en af landets mest prisbelønnede videnskabsformidlere som din insiderguide. Professor Anja C. Andersen introducerer i dette foredrag publikum for de værktøjer, metoder og ikke mindst den teknologi, som gør astrofysikere i stand til at aflure universets hemmeligheder.
Dyk med Anja C. Andersen ned i de seneste års banebrydende tekniske udvikling og opdag, hvordan sofistikerede observationsteknikker fra rummet og Jorden hjælper os med at kortlægge universets opbygning. Når I forstår hvilken hardware, astrofysikere arbejder med, bliver det nemmere at begribe, hvordan små mennesker på Jorden er i stand til så dyb en udforskning af det ærefrygtindgydende univers.
Anja C. Andersen deler sin lidenskab for astrofysikkens landvindinger og teknologi i dette letforståelige og engagerende foredrag, som egner sig lige godt til både et ungt og et granvoksent publikum og alle niveauer af teknisk interesse og forudsætninger. Eneste adgangskrav er nysgerrighed, men vi må advare: Risiko for stærkt forøget interesse for astronomi.
Inspirerende foredrag, hvor Anja C. Andersen forklarede og fortalte, så det var spændende for alle - små som store. Hun gav sig god tid til at svare på spørgsmål - også i længere tid end der var sat af. Publikum og vi som arrangør var meget begejstrede.
Helene Andersen
Anja var særdeles imødekommende over for særligt vores elever som var meget glade for hendes besøg. Hun var formidabel til at gøre sine to foredrag relevante for tilhørerne.
Lotte Büchert
Super prof. hele vejen igennem
Christine Sestoft
Anja C Andersens foredrag om sin forskning var yderst inspirerende. Hun formår at tale om ubegribelige ting på en måde så selv humanister forstår dem.
Sune Jørgensen
lige i øjet, spændende
Ulrik Lassen
Fremragende foredrag med fremragende formidler
Jørgen Ejlskov
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.